Opsang til vismænd: Stopklodser for klimaafgift

Det giver ingen mening at lægge CO2-afgifter på landbruget, uden at der også bliver kigget på alle de positive ting for klima-regnskabet, som landbruget står for

forår-5

Af Anker Jacobsen, administrerende direktør, Ammongas, Glostrup

For snart mange år siden fik en dansk CO2-afgift Stigsnæs Raffinaderiet til at lukke.

Da bilerne ikke kørte en kilometer mindre af den grund, betød det, at benzinen blot blev produceret i et udland uden klimaafgift og sandsynligvis endda under ringere miljøforhold. Det betød altså blot tabte arbejdspladser i Danmark.

I en ideel verden, hvor den samme afgift lægges samtidig på de samme produkter, kan en afgift ganske rigtigt påvirke både produktion og forbrugere til at vælge mindre CO2-belastende produkter. Men at gå enegang i Danmark, der har stået for en stor udenrigshandel med alle produkter, vil blot være at skyde sig selv i foden.

Dum måde at opgøre klimaregnskabet på

Vismændene retter i det hele taget ”smed for bager” i deres opfattelse af landbruget.

Landbrug og skovbrug er de eneste erhverv i dette land, der netto fjerner CO2 fra luften (cirka 40 millioner tons/år), alle andre er netto-udledere af CO2.

Det er vigtigt at holde sig dette for øje ved enhver tanke om lovgivning overfor erhvervet. At de såkaldte vismænd ikke er opmærksomme på dette, skyldes antagelig den dumme måde, den internationale IPCC har valgt at gøre klimaregnskabet op på, idet de arbitrært har valgt at give brugeren af grøn energi point, og ingen point til producenten.

Ligesom et firma med ind- og udgifter udleder landbruget også CO2, dog ikke nær så meget, som de fjerner. Men overser man de store ”indtægter”, og kun ser på ”udgifterne”, får man jo et helt fordrejet billede af forholdene. Den rigtige målsætning bør således være en nettoforøgelse af land- og skovbrugs fjernelse af CO2.

Deri ligger, at førsteprioritet bør være en forøgelse af produktionen på mark og skov.  Andenprioritet bør være, hvordan man samtidig kan reducere bedriftens egen CO2-udledning. For eksempel ved at få gylle m.v. hurtigst muligt ud af stalden og ind i et biogasanlæg. Så skal udledningen beskattes, bør der samtidig være en større præmie for den optagne CO2.

Hvor skal forbruget flytte hen?

Vismændene argumenterer for, at deres afgifter vil flytte forbruget. Men hvor skal de flytte det hen?

Vil man for eksempel køre sine serviceture rundt i Jylland, kan elektricitet ikke bruges (der i øvrigt langtfra er 100 procent grønt), og det er ikke muligt på en almindelig tankstation at købe benzin eller diesel med mere end 10 procent grøn iblanding (i modsætning til Sverige). Og vælger man bio-naturgas, der er det grønneste af alle produkterne, er det pålagt kæmpe skatter.

At det skal være 30 procent dyrere at køre på ren bio-naturgas end på den sorteste diesel, begriber jeg ikke. Så uden at indføre nye CO2-afgifter kunne man jo sagtens rokere, så grønne produkter bliver mere attraktive. Hvorved der også hurtigt vil komme større udbud af andre grønne produkter.

I øjeblikket fylder lastbilerne tanken med grøn biogas syd for grænsen, inden de kører ind i Danmark, fordi skatten på dette produkt er så høj i Danmark. Det er da vist ikke til glæde for nogen i Danmark. Forbrugerne vil jo som regel gerne være grønne, men nødig til grin.

Så vismænd. Her er noget at starte med.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top