Naturen egner sig ikke til at putte i en computer

Smid dog håndklædet i ringen, og lad os komme videre på fornuftens grundlag - lyder det fra BL-medlem Torben Friis om ålegræs-problematikken

Ålegræs copyright Wikipedia

Af Torben Friis, Radstrupvejen 5, 5290 Marslev

Nu har vi igennem lang tid hørt om Aarhus Universitets (AU) måde at komme om ved, at året 1900’s tal for kvælstof i afdræningsvandet fra det danske ager- og skovland var meget højere end først beregnet, uden at ålegræsset lod sig mærke med det.

Som det er alle interesserede bekendt, så skrottede AU sit eget år 1900-udgangspunkt for computermodellen med den begrundelse, at ålegræsset lige netop det år havde ladet sig snyde og slet ikke ladet sig mærke med den ekstra mængde kvælstof, som naturen via vandløbene dristede sig til at lukke ud.

Ålegræsset blev ikke spurgt…

AU vedtog så deres helt egne regler for kvælstofmængde, så den passede ind i deres computermodelberegninger, helt uden at spørge ålegræsset om dettes synspunkter.

Ålegræsset fik derfor ikke lov til at fortælle, at det sandelig da var vant til at modtage så store mængder kvælstof år for år, og at det da var derfor, det trivedes så godt derude i fjorden.

Noget sådant snak kunne AU-modellerne slet ikke gotere. Nej ålegræsset havde bare at rette ind og tilpasse sig computermodelberegningen og så i øvrigt opføre sig i overensstemmelse med de beregnede vilkår. Ikke noget med at gro og trives uden indblanding fra AU.

Naturen er jo en stædig størrelse. som ikke egner sig til at putte i en computer, hvis forudsætningerne er forkerte.

Virkelig dårlig bortforklaring

AU vælger derfor at lave en børnehavebortforklaring; at ålegræsset ikke lod sig mærke med det ekstra kvælstof, men groede videre uden at ænse det skete, hvilket det jo havde gjort gennem alle tider. Det havde så bare taget for sig af retterne og vokset sig dejligt stort og livskraftigt. Dette er da det normale for veltilpassede planter både over og under vandoverfladen.

Tilbage står vi nu med den erkendelse, at ålegræs ikke kan vokse, når forholdstallet mellem kvælstof og fosfor er ude af balance, som der jo er i diverse fjorde (Odense, Vejle, Horsens m.fl.), da byspildevandets fosfor er tilstede i så store mængder, at kun svovlormen kan leve der.

Som det synges…

Brorsons salme “Op al den ting, som Gud har gjort” lever på bedste måde op til computernes fodermestre: “De mægted ej det mindste blad, at sætte på en nælde”.

Smid dog håndklædet i ringen, og lad os komme videre på fornuftens grundlag.

(Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top