Næring til foregangslandet

Verdens mest miljørigtige landbrug risikerer at blive ødelagt, og til ingen verdens nytte - skriver Bæredygtigt Landbrugs formand om kvælstofkrav

Formand Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug, som holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Kvælstof (N) er byggestenen til alt liv – det giver planterne både protein og styrke, og det gavner både i føde og foder.

Nu taler visse politikere igen om at reducere landmandens adgang til denne livsvigtige gødning, fordi de vil lande på et teoretisk og uopnåeligt måltal.

Stor del af landbrugsarealet i fare

Politikerne talte engang om N-udledningstal fra landbrugslandet, der er på linje med udledningen i år 1900. Det kunne landbruget nå – og så var det ikke længere nok for visse politikere – udledningstallet, der også inkluderer spildevand og naturbidrag, skal nu for landbruget endnu længere ned end de 55.000 opnåelige tons.

Aarhus Universitet har beregnet, at for at komme ned på en udledning på 44.700 tons skal minimum 1/3 af det danske landbrugsareal udtages fra dyrkning. Hvis vi skal ned på 36.600 tons, som mange politikere nu taler om, vil det være slut med at dyrke minimum 50% af landbrugsarealet, samtidig med at minimum halvdelen af husdyrholdet skal væk. Verdens mest miljørigtige landbrug ødelægges. Til ingen verdens nytte.

Resultatet af disse tal vil først kunne måles i miljøet om måske 30 år.

Ekstreme negative konsekvenser

Resultatet i landdistrikterne, beskæftigelsen og valutaregnskabet vil kunne måles med det samme. Indgrebet kommer til at ramme hårdere, end nogen af os kan forestille sig.

Vi har i mange år været vant til en strukturudvikling i landbruget. Vi er blevet færre på landet – mens produktionen er vokset.

Dette indgreb er noget ganske andet. Nu er det produktionen, der skal reduceres. At tage op imod halvdelen af landbrugslandet og halvdelen af husdyrbruget ud af produktion, får kæmpe betydning for beskæftigelsen på vore landbrug, for vognmænd og for alle dem, som arbejder med at servicere stalde og maskiner. Det kommer til at ramme beskæftigelsen på vore mejerier og slagterier. Det kommer til at ramme samfundsøkonomien og vores valutaindtjening. Og jeg gentager: Til ingen verdens nytte. Den bølge af negative økonomiske konsekvenser får stor betydning for hele vores samfund.

Bak dog i stedet op om dansk fødevareproduktion

Omkostninger er ikke beregnet, for ingen kender virkemidlerne for at nå målet, og så kan omkostningerne ikke sættes ind i regnearkene. Der er tale om fri fantasi.

Så stop dog med at teoretisere med fantasifulde måltal – og lad os sammen arbejde konstruktivt for et producerende landbrug, der udleder mindst muligt. Og her er dansk landbrug virkelig et foregangsland.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier – du kan eksempelvis se Maskinbladets netversion via linket HER).

Scroll to Top