Landmand: Danske landbrugsprodukter er et plus for klimaet

Svineproducent fra Tarm blander sig i klimadebatten med input om embedsmænds mildest talt underlige beregninger

landskab-majs-juli-16

”Det er jo en fantastisk udvikling, der er sket på få år. Det kan vi alle sammen glæde os over”.

Sådan skriver svineproducent Thomas Jensen fra Tarm i et debatindlæg om landbrugets klimapåvirkning i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier.

Her understreger den vestjyske landmand, at danske landbrugsprodukter er et plus for klimaet:

”Jeg tror, de færreste er klar over, at der sker en langt større opbygning af CO2 i landbrugsjord end i for eksempel skov. Det skyldes for eksempel, at majs står meget tæt og sammenlagt vokser cirka 25 meter på 10 år. Modsat står planterne meget spredt i en skov og vokser kun cirka 7 meter på 10 år. Desværre tæller embedsmændene kun CO2 med, når det optages i skov, men ikke når det optages i korn, majs og græs. Det er mærkeligt”, skriver Thomas Jensen.

Du kan læse hele hans læserbrev via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top