Af Knud Jeppesen, landmand, Jelling
I Danmark er der stort fokus på de nye vandplaner for 2021-2027.
Politikere, embedsfolk, medier og ministre har meldt forskelligt ud om, hvor hovedvægten skal være i de nye vandplaner for, at vi får bedre vandmiljø i og omkring Danmark.
Når der ”opdages” nye iltsvind eller andet miljøbelastende, ja så er meldingen tit, at hvis det vedrører landbruget, skal der ”strammes op og laves nye restriktioner”, og hvis det er fra kommunerne, ”må vi se på det fremadrettet”.
Og det samme gælder for de ”miljøfejl”, der findes. I landbrug og industri mødes vi med skrappe uanmeldte kontroller med politianmeldelser og bødekrav, mens fejl i kommunernes håndtering af spildevand styres af egenkontrol og en ”snak” om tingene fra Miljøstyrelsen.
Så falder den store hammer
Jeg har selv oplevet det på nærmeste hold. Jeg laver og indsender min EU-ansøgning med både mark- og gødningsplaner til tiden, som jeg skal, men efterfølgende får jeg ikke indberettet forbrug af årets gødning til landbrugsindberetningen inden fristen 30. april.
Der kommer så en påmindelse 26. maj i min e-Boks med sidste svarfrist til 8. juni – altså kun ni arbejdsdage. Den fik jeg desværre ikke lige set i e-Boks, og så falder den store hammer.
Det næste er, at Landbrugsstyrelsen melder mig til politiet, som har brugt deres kostbare tid på at læse sagen igennem og har ringet, forklaret og oplyst mig om fejlen, og at jeg får en bøde på 2.000 kroner. Fejlen består alene i, at tallet for forbrugt gødning ikke er meldt ind til tiden, men det har ikke påvirket eller ændret noget miljø overhovedet.
Stor forurening uden konsekvens for kommunerne
Jeg har sideløbende fulgt en del med i kommunernes spildevandshåndtering og fundet, at der er mange store og grove fejl i deres indberetninger af data til PULS-databasen i Miljøstyrelsen, især omkring overløb med urenset spildevand og tilladelser.
På samme måde som alle landbrug en gang om året skal indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen, skal kommunerne indberette alle tal fra renseanlæg og overløb til PULS-databasen i Miljøstyrelsen.
Selv i den sidste nye PULS fra 2019, som skulle være version 2.0, er der nogle rubrikker udfyldt med røde tal for overløbstal hos nogle kommuner. Adspurgt oplyser Miljøstyrelsen, at det er den, der selv har udfyldt de rubrikker, kommunerne har ”glemt” at udfylde med standardtal, for at få databasen færdig til tiden. Det var det, jeg blev politianmeldt for; manglende tal til tiden.
På et stillet spørgsmål om, hvilke muligheder og tiltag Miljøstyrelsen har for sanktioner over for kommunernes manglende og fejlagtige indberetninger svarer miljøministeren:
”Miljøstyrelsen udsendte særskilte rykkerbreve i efteråret 2018 til ti kommuner, hvor datagrundlaget i PULS-databasen var særligt mangelfuldt”.
Altså alle de kommuner med masser af almindelige fejl fik ikke noget rykkerbrev. Og hvad med de kommuner, der har haft samme store fejl flere år i træk? Stadig intet rykkerbrev – overhovedet ikke noget med politianmeldelse eller bøder. Husk her sker altså en meget større forurening af vandmiljøet, uden der sker kommunerne noget.
I svaret står der yderligere: ”I efteråret 2019 fik Miljøstyrelsen desuden en ekstern konsulent til at hjælpe fem kommuner med at få datagrundlaget i databasen opdateret.”
Hallo, hallo, styrelsen sender en konsulent ud til dem, der ikke kan finde ud af at indberette selv. Der kom da ingen ud og hjalp mig, og jeg havde kun et tal forkert!
Ingen mulighed for sanktionering
Nå, men det må have været dyrt for kommunerne med sådan en konsulent? Nej da. Det betalte Miljøstyrelsen for – 270.000 kroner eksklusiv moms! For noget kommunerne har pligt til at indberette selv. Sig mig lige – er der da slet ingen, der kan se, at det er rablende galt!
Så et forslag til andre kommuner: sig, at I ikke kan finde ud af det, så kommer Miljøstyrelsen og ordner det for jer gratis. Hvor svært kan det være.
Og hele grunden ligger i samme svar fra Lea Wermelin (S):
”Miljøstyrelsen har ingen muligheder for direkte at sanktionere kommunerne ved mangelfuld indberetning”.
Hvor længe skal vi i landbruget finde os i den forskelsbehandling? Hvorfor denne forskel på Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens måde at agere på. Lea Wermelin, det er påtalt flere gange. Hvordan kan ansvarlige politikere lade dette makværk fortsætte?
Dialog, ansvar og tillid
Man kan da ikke dele samfundet op i to. En del, der bliver politianmeldt og får bøder, og den anden del kan man ikke sanktionere for de samme og væsentligt større forseelser, fordi en minister og nogle politikere ikke kan få sig taget sammen til at lave nogle nye regler og skrappere krav.
Tænk sig at bruge politi- og embedsressourcer på, at jeg mangler et tal. Hvis de havde ringet, kunne vi have ordnet det på fem minutter.
For øvrigt er Landbrugsstyrelsens ageren også ulovlig, for der står højt og tydeligt i loven om landbrugspakken fra 2015, at der skal skabes en ny kontrolstrategi baseret på dialog, ansvar, tillid, og man skal fremme regelefterlevelse gennem fælles forståelse.
Det er åbenbart kun på spildevandsområdet, det praktiseres med dialog, ansvar og tillid.
Jeg må konkludere, at der intet er sket på det område inden for landbrug og fiskeri siden 2015. Intet. Der bruges stadig meget snæversynet kontrol, der betales af brugerne i dyre domme, politianmeldelse, bøder og mistillid. Og fiskerne skal endda have kameraovervågning, mens de er på arbejde. Hvor ligger der dialog, tillid og ansvar i det?
Den eneste dialog jeg har haft i min sag, er med politiet. Kan det virkelig være meningen, fru minister?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev på www.altinget.dk, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
