Klimaforsker bakker op om BL’s kritik af vismænd

Modellerne er ikke retvisende, lyder det fra professor Jørgen E. Olesen om de miljøøkonomiske vismænds beregninger vedrørende CO2-afgift og kvælstofudledning

Jørgen E. Olsen til Augustus

Bæredygtigt Landbrug har for længst kritiseret de såkaldte miljøøkonomiske vismænd for et mildest talt besynderligt regnestykke angående en mulig CO2-afgifts afledte effekt på kvælstofudledningen.

Nu følger professor og klimaforsker Jørgen E. Olesen trop med en bemærkning om, at han ”langt fra er imponeret” over vismandsrapporten.

”De modeller, de opererer i, er ikke retvisende. Deres modeller har en forsimplet sammenhæng mellem produktion, kvælstof og hvor store udledningerne er. Det er sådan, at når det kommer til udledningerne af kvælstof, så er det meget kompliceret. Det er afhængigt af arealanvendelsen, samspillet mellem vandstrømme, kvælstofstrømme, landskab og så videre. Det indgår ikke i deres modeller”, siger Jørgen E. Olesen til Effektivt Landbrug.

Han tilføjer, at han generelt er skeptisk overfor idéen om CO2-afgifter.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs artikel om emnet HER. Og HER kan du se mere om Bæredygtigt Landbrugs kritik – der bl.a. går på, at vismændene simpelthen har forregnet sig.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top