Hvornår er Danmark blevet et regneark?

Jeg undrer mig over, at dialog og indsigt i erhvervets og borgernes hverdag tilsyneladende er blevet uinteressant for politikerne – skriver en fiskeskipper, som var med i efterårets traktor-demonstrationer

Demonstration på Langelinje 2

Af Mads Nielsenfiskeskipper, Lille Østergade 1, 9370 Hals

Hvornår er Danmark blevet et regneark?

Kan I huske, da fiskekuttere og traktorer fra hele landet lagde til kaj ved Langelinie? Da opråbet fra landet udmøntede sig fysisk i storbyen?

Det kan jeg – og det var en stor dag for både mig, min bror og min far, der sammen havde taget turen til Langelinie med vores fiskekutter. Det var dagen, hvor vi rent faktisk følte, at vi ikke var de eneste, der oplevede, at dansk politik var på vej ud ad et sidespor.

Stadig enorm frustration

Og netop i disse dage er det passende at komme med en påmindelse om, hvorfor fiskerne bakkede op om denne demonstration.

Lige nu oplever tusindvis af virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende nemlig den samme frustration, som vi i landbrug og fiskeri har levet med i årevis. En frustration, der udmønter sig i bekymringer om fremtiden, søvnløse nætter og stress. Alt sammen noget jeg gang på gang hører italesat som værende skidt for sundheden. Frustrationen bunder i en afmagt over, at politik sjældent tager udgangspunkt i den virkelige verden.

Grumt eksempel fra hverdagen

Lad mig give jer et eksempel fra min hverdag: Samme dag som jeg går på barsel (28.1.), bliver jeg kaldt op af fiskerikontrollen. Kontrollen ønsker at komme om bord på vores fartøj.

Min kæreste er på det tidspunkt højgravid og i risikogruppen. Vi beder derfor fiskerikontrollen om at udsætte kontrollen fire timer, til skibet er kommet i havn, så jeg kan forlade skibet.

På den måde udsætter jeg ikke min højgravide kæreste for smitterisiko lige før fødslen.

Det nægter kontrollen, og de går om bord på vores fiskekutter mod vores vilje.

Alt dette foregår i øvrigt samme dag, som regeringen forlængede restriktionerne af frygt for den britiske mutation.

Skrivebords-tænkning

Efterfølgende klager vi over forløbet. I svaret, som jeg modtager fra Fiskeristyrelsen efterfølgende, får jeg nu at vide, at jeg er under mistanke for at smide undermålsfisk ud. Og begrundelsen skal findes i et regneark.

Ifølge Fiskeristyrelsens beregninger lander jeg nemlig færre undermålsfisk end det gennemsnit, som de har udregnet for min type fiskeri.

Min uddannelse er ganske vist ikke så lang, men da jeg gik i skole, lærte jeg, at når man udregner et gennemsnit, så har man nogle høje og nogle lave tal. Og gennemsnittet ligger et sted imellem dette. Derfor undrer det mig også, at jeg nu skal mistænkeliggøres, fordi jeg fisker færre undermålsfisk end gennemsnittet.

Episoden er et klokkeklart eksempel på, at politikernes elskede skrivebordstænkning ikke virker i praksis. Hvor er mit incitament for at dygtiggøre mig, hvis jeg blot ender med at mistænkeliggøre mig selv, når jeg gør det godt?

Tørre tal og kolonner

Men hvornår blev Danmark egentlig til et regneark?

Hvorfor insisterer politikerne på udelukkende at forholde sig til matematiske beregninger på bekostning af den del af Danmarks befolkning, der ikke bruger deres arbejdsdag bag et skrivebord? Skal vores liv og hverdag baseres på tørre tal og kolonnetænkning?

Jeg undrer mig over, at dialog og indsigt i erhvervets og borgernes hverdag tilsyneladende er blevet uinteressant for politikerne.

Jeg er langt fra imod, at vi i disse tider skal passe på hinanden, og gøre hvad vi kan for at begrænse smitte. Jeg er faktisk stor fortaler for, at vi tager store hensyn netop for at begrænse smittespredning.

I den virkelige verden…

Men jeg håber, at når vi kommer på den anden side af dette forløb, så husker vi alle de udfordringer, det giver i samfundet, når politikere, myndigheder og embedsværk baserer deres beslutningsprocesser på tørre tal og rapporter, uden forbehold for de menneskelige omkostninger der følger med. Hvis ikke man formår at skabe ordentlige arbejdsforhold for erhvervslivet i Danmark, så ender vi på sigt med et samfund, hvor der ikke er råd til at tage hensyn til de svage og udsatte.

For i den virkelige verden er det de færreste mennesker, som passer ind i et regneark – og folkesundhed handler om meget mere end corona-smitte.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Nordjyske, dén version kan du læse HER. Skribenten samt Nordjyske har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen