”Bæredygtigt Landbrug gør et godt stykke arbejde, blandt andet når det gælder sådan noget som kvælstofmængder og vandplaner. Jeg skal dog være ærlig og sige, at her på Hjortholm er vi ikke så hårdt ramt af eksempelvis målrettede efterafgrøder og den slags. Men derfor kan man jo godt støtte op om kampen for bedre rammevilkår for alle vores kolleger i landbruget!”
Christian Ahlefeldt-Laurvig, driftsleder og arvtager på Hjortholm Gods, viser Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef rundt i gødning-lageret, maskinladen samt frø- og korntørreriet foran den imponerende hovedbygning, mens han smiler stort i dagens solskinsvejr.
”Faktisk har vi ikke ret meget at brokke os over her på stedet. Det skulle da lige være, at vi egentlig var klar til at så – men nu lover de jo styrtregn om et par dage, så vi må hellere vente. Vi har perfekte forhold til at drive landbrug her på Hjortholm: Milde vintre og generelt små mængder af nedbør. Kystklimaet egner sig rigtig godt til frøavl og specialafgrøder, og vi har en god jord-bonitet ligesom derovre på Lolland”, siger han – og peger ud over markerne på det sydøstlige Langeland.
Den 31-årige greves familie har drevet Hjortholm Gods, næsten uafbrudt siden hans tipoldefar overtog den tidligere landsbyhovedgård ved Fodslette i slutningen af 1800-tallet. Kun i fire år mellem 1928 og 1932 var godset på andres hænder, indtil Christians farfar – med samme navn – købte matriklen på Haveskovvej tilbage til slægten. Siden 1972 er det Christians far, Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig, som har ejet godset med udsigt over Langelandsbæltet – med en klar ambition om, at også næste generation skal sikres på Hjortholm Gods.
”Vi er i fuld gang med generationsskiftet. Der ligger en plan”, fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig.
Hjortholm Gods ønsker at skabe både værdi og beskæftigelse gennem produktion af planteavlsprodukter i såvel store mængder som god kvalitet. Man arbejder kontinuerligt på at drive ejendommen bæredygtigt – både økonomisk og miljømæssigt, som en overskudsgivende forretning med respekt for og bevaring af kulturarven.
Christian Ahlefeldt-Laurvig er gift med Marie og far til etårige Hans William – som i øvrigt bliver storebror til sommer.
Og hvis nogen tænker: Hvordan er det nu med dét efternavn, Ahlefeldt-Laurvig – er det ikke også dét navn, der gennem historien har sat sit præg på eksempelvis Tranekær Slot længere nordpå i den langelandske geografi samt Egeskov Slot på Midtfyn?
Jo da.
Christian Ahlefeldt-Laurvig har således fælles tipoldefar med Tranekær-slægten samt fælles tiptipoldefar med Egeskov-familien.
”Selvfølgelig forpligter det at være født til det her, og vi har da også i virksomheden et langsigtet mål om at bevare ejendommen her i familiens eje. Men titlen som greve og kommende godsejer er nu ikke noget, jeg går op i til daglig. Jeg ser mig selv som landmand. Og nej, der har egentlig aldrig været noget pres på mig for, at jeg skulle overtage Hjortholm. Hvis jeg ikke havde haft lyst til at overtage, havde en af mine søskende nok fået chancen. Men nu havde jeg rent faktisk lyst. Og måske er jeg heller ikke klog nok til at gå andre veje”, lyder det fra Christian Ahlefeldt-Laurvig med et stort grin.
Landbruget øst for Humble består af både avlsgården Hjortholm samt den tilstødende Frederiksberg med et samlet agerareal på 487 hektar, 96 hektar fredskov plus 18 hektar eng. Derudover udgør bl.a. naturarealer, vand, veje, huse, gårdspladser samt strand i alt 66 hektar.
De overvejende flade marker er flere steder begunstiget af de karakteristiske langelandske hattebakker og drives konventionelt med pløjning/dybdeharvning. Det meste halm nedmulles. I år lyder markplanen på 146 hektar hvede, 113 hektar rødsvingel, 103 hektar vårbyg, 71 hektar vinterraps, 32 hektar hvidkløver og 22 hektar spinat.
Dertil kommer jagt som det helt oplagte tidsfordriv i det blidt kuperede og varierende landskab med en stor bestand af råvildt og dåvildt omkring Hjortholm.
Det skal tilføjes, at der til Hjortholm Gods hører en række huse, der udlejes som henholdsvis helårs- og ferieboliger.
Christian Ahlefeldt-Laurvig ved i øvrigt, hvad han taler om, når han nævner kampen for dansk landbrugs rammevilkår. Han var således i sin tid gennem to år farm manager i østengelske Suffolk – og her var der nogle helt andre boller på suppen:
”Vi producerede brødhvede derovre, og her blev der brugt 350 kilo kvælstof per hektar afgrøde. Der blev også anvendt den tredobbelte mængde af svampemidler i forhold til i Danmark – men til samme pris, for der var ingen afgift på kemi. Ja, og vi kunne vinterpløje den stærke, engelske jord allerede i august. I forhold til derhjemme føltes det næsten, som om vi kunne gøre alt, som vi ville. Der er sandelig forskel, hvad konkurrencevilkår angår – og det er der altså stadig, selv om vi med Bæredygtigt Landbrugs hjælp fik Landbrugspakken igennem. Det er jo en hel parodi, hvor forskrækket man er over kvælstof herhjemme – hvor vi jo så må importere korn fra nabolandene, hvis de får held med at tage gødningen fra os igen”, som Christian Ahlefeldt-Laurvig formulerer det.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
