Er landbrugets klimabelastning oversolgt?

Udtagning af landbrugsjord vil få enorme omkostninger for samfundet i form af tabte arbejdspladser, manglende eksportindtægter og mindre produktion – ligesom det hindrer det naturlige, store CO2-optag, der sker ved veldrevet landbrug

Gustav Garth-Grüner 2

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø 

Landbruget er udråbt som en klimaskurk. Danmarks Naturfredningsforening og deres medhjælpere vil derfor have fritaget 100.000 hektar lavbundsjord for landbrugsdrift, for at gavne klimaet. Mon det kan hjælpe klimaet?

Naturfredernes argument er, at lavbundsjord, og dermed mener de den såkaldte humusfyldte jord, udleder metan, og der er meget humusjord i Danmark. Man skal derfor holde op med at dyrke den jord og give det til naturen, lyder det.

Hvad nye undersøgelser viser…

Ja, der var engang… I dag er argumentet oversolgt. Nyere undersøgelser viser, at det meste humusjord allerede er brændt af – og afgiver derfor stort set ikke klimagasser længere. Det viser sig ved udtagning af jordbundsprøver, at der ikke er den humus i jorden, som debattørerne tager udgangspunkt i, dermed udleder dansk landbrug ikke så meget som antaget, og dermed kan der heller ikke reduceres så meget som ønsket.

Humusjorden er brændt af igennem den dyrkning af afgrøder, der har været med til at danne det økonomiske grundlag for det danske velfærdssamfund igennem de seneste mange år.

Og nu er den intensive dyrkning af den tidligere humusfyldte jord positiv for klimaet, idet der på hver hektar veldrevet, god landbrugsjord optages 16 tons CO2 i jord, rødder og planter. Det frigives først, når forbrugerne spiser det hvedebrød eller de havregryn, der kommer ud af afgrøderne.

Det ses dog ikke i det officielle klimaregnskab – der efterhånden har mindre og mindre med klimaet at gøre. Her tilskrives udledningen – af de forbrugte produkter – dansk landbrug. Hvad enten de spises i Kina, Tyskland eller i København.

Fatale konsekvenser

Udtagning af landbrugsjord vil få enorme omkostninger for samfundet i form af tabte arbejdspladser, manglende eksportindtægter og mindre produktion – ligesom det hindrer det naturlige, store CO2-optag, der sker ved veldrevet landbrug. Derfor må de ideer stoppe.

Hvis reduktionskravet fastholdes, vil det ikke være for klimaets skyld, men derimod for at nå en skjult dagsorden om at reducere det danske landbrug.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis se udgaven på www.indblik.net herunder).

Landbruget udråbes som klimaskurk nummer ét – men er det retfærdigt?

Scroll to Top