“Det vigtigste er kampen for gødningen!”

Det 75-årige medlem af Bæredygtigt Landbrug, Carsten Jensen fra Lolland, har sandelig ikke tænkt sig at gå på pension foreløbig…

carsten-1

Det er jo lidt pudsigt. Og i hvert fald ikke videre logisk:

Af hensyn til kvælstofniveauet i de indre danske farvande skal danske landmænd begrænse forbruget af gødning. Selv om Danmark ifølge Dansk Hydraulisk Institut kun bidrager med omkring 1/20 af kvælstoffet til disse farvande.

”Én ting er altså, at vi ender med kun at kunne producere foderkorn, hvis man bliver ved med at begrænse os på kvælstoffet. Men den brødhvede, vi derefter skal have udefra – hvis vi altså stadig skal kunne producere og købe brød herhjemme – skal jo så komme fra nationer som Tyskland og Sverige, der grænser op til de selvsamme farvande!”

Ordene kommer fra Carsten Jensen, 75-årig landmand fra Lolland. En erfaren bonde med sine meningers mod. Og med foreløbig en halv snes år som trofast medlem af Bæredygtigt Landbrug – en forening som han ikke mener, at dansk landbrug kan undvære:

”Der er mange gode grunde til at bakke op om Bæredygtigt Landbrug, men det vigtigste er og bliver kampen for kvælstoffet. Vi landmænd havde brug for dén landbrugspakke – og nu gælder det helt åbenlyst om at kæmpe for at beholde dén gødning, vi fik med pakken”, siger han.

Trods sin ikke helt unge alder er Carsten Jensen fortsat i fuld vigør – hvilket han også beviser denne i øvrigt ret tågede formiddag på Sydhavsøerne.

Mens Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef besøger bedriften lidt udenfor Rødby, har manden med de i alt 140 hektar planteavl (rødsvingel på de høje jorde, maltbyg på de lave jorde samt derudover 30 hektar brødrug) travlt med at lære den nye, større gødningsspreder at kende, ligesom han via sin næsten lige så nyindkøbte ATV fjerner sten og desuden flittigt skræmmer flokke af gæs væk fra vintersæden. Derudover må han – endnu engang – rykke for at få afhentet kornlageret, der for længst er blevet lovet en køretur til Valsemøllen i Køge. Carsten Jensen viser i et imponerende tempo rundt på bedriften og marken – og understreger, at larmen langt ude i horisonten kommer fra anlægsarbejdet med den nye Femern-forbindelse.

Efter gåturen skal der dog også i et enkelt roligt øjeblik studeres landbrugsnyheder i Effektivt Landbrug.

”Hvornår jeg går på pension? Det bliver skam ikke foreløbig. Jeg fortsætter længe endnu”, svarer Carsten Jensen.

”Jeg skal sandelig ikke ind og bo i byen, hvor den eneste motion, man får, er at klippe hækken. Jeg kender nogen, der skulle være pensionister, og så endte de med at rende rundt og spørge sig selv og hinanden, hvad de nu skulle lave – mens de i øvrigt blev større og større. Nej, det går ikke”, tilføjer han med et stort grin.

Nu hører det også med til historien, at der ikke siden faderens arbejdsliv har været grise på Søgaard.

”Det betyder selvfølgelig, at jeg ene mand godt kan klare lidt planteavl – især fordi jeg ikke har behøvet at pløje, siden jeg holdt op med roer for to år siden. Nu nøjes jeg med at køre såmaskinen med dertilhørende skiveskærer. Mange landmænd har måske nok en hjælper eller to, men så har de også 500-600 hektar. Jeg kan godt klare sådan 140 hektar alene, på den måde slipper jeg for at have folk og alt muligt”, som han formulerer det.

Søgaard blev opført tilbage i 1884. Hans forældre rykkede ind på den lollandske bedrift i 1940, og den har været Carsten Jensens ejendom siden 1978. Matriklen på adressen Langs Vejlevej 9 har siden været beboet af ingen andre end Carsten Jensen og hans hustru Dorte – men selv om parret aldrig fik børn, skulle der ikke være tvivl om arvefølgen:

”Jeg har talt en del med min nevø Carl om en dag at overtage gården og jorden her. Han bor ovre på Tåsinge. Jeg er ret sikker på, at det en eller anden dag bliver til noget. Men han er ikke så gammel endnu. Og jeg har ikke så travlt. Så dét tager vi stille og roligt”, lyder det.

Om det er en myte, at landbrugsjorden på Lolland er så god? Ikke, hvis man spørger Carsten Jensen. Udbytterne er gerne ganske pæne på disse kanter. Han har desuden selv hørt solcelle-installatører berette om, at det er ”synd og skam at plastre så god landbrugsjord til med sådanne dioder” (sådan som de bl.a. gør i øjeblikket på nogle af naboejendommene).

”Hvis man får tre gange så meget for et solcelleprojekt end ved at dyrke de pågældende hektar, forstår jeg godt, at man kan blive fristet. Men jeg tænker da, at vi kommer til at mangle fødevarer på et tidspunkt!”

Lolland Kommune er en mønsterkommune

Så trækker det selvfølgelig også op i den samlede vurdering af det at være landmand i dette lokalområde, at Lolland Kommune nærmest er en mønsterkommune, når det handler om at rense de lokale vandløb op:

”Vi har aldrig nogensinde problemer med oversvømmelser, forsumpning og den slags hernede. Kommunen er virkelig dygtig til årligt både at slå og rense op”, siger Carsten Jensen – som selv har jorde op ad den såkaldte mellemnordskanal.

Kritik af spildevands-slendrian

Og det er bestemt ikke, fordi den 75-årige landmand på det generelle plan har noget imod at kritisere danske kommuners gøren og laden – eller mangel på samme. For eksempel mener Carsten Jensen, at det er horribelt, hvordan og hvorfor kommunerne har lov til alle de spildevands-overløb, som danske landmænd i sidste ende får skylden for.

”Gad vide, hvor meget disse overløb forurener? Ingen måler jo på det – det er bare noget, kommunerne får lov til, samtidig med at landbruget skam bare har at skære i kvælstoffet. Igen er det godt, at vi har Bæredygtigt Landbrug – både som foreningen, der går i kødet på myndighederne omkring spildevandet, men som også tager kampen for at beholde gødningen”.

Ingen gøder mere end højest nødvendigt

Carsten Jensen er forbavset over, hvordan mange politikere og meningsdannere per automatik altid forbinder landmændenes kvælstof med udledning, udvaskning og forurening. For som han siger:

”Ingen landmand giver jo mere gødning, end der er behov for. Så er det sådan set ligegyldigt, om vi taler om maltbyg, brødhvede eller noget helt tredje. Gødning koster jo penge! Ja, gødning er da – forholdsmæssigt svarende til kornet – dobbelt så dyrt i dag end som for 30 år siden. Hvorfor skulle nogen så køre mere gødning ud, end planterne har behov for? Det er da en skrupskør tanke!”

Og han tilføjer:

”Derfor er jeg også så glad for, at Bæredygtigt Landbrug tog initiativ til at få taget prøver fra dræninger – også hjemme ved formanden. Jamen, der var jo slet ikke det kvælstof i dræningerne, som vi blev beskyldt for!”

Nuancer om pesticider ønskes

Carsten Jensen er stolt af og taknemmelig for, at Bæredygtigt Landbrug gang på gang følger op på sagerne – og ofte reagerer, når landbrugserhvervet uretmæssigt får skylden for andres ulykker. Det gælder også i relation til de pesticider, som eksempelvis vandværkerne selv i sin tid sprøjtede ud over egne vandboringer – hvorefter landbruget blev udpeget som skurken for de selvsamme forureninger. Og det endda selv om landbrugets moderne planteværnsmidler jo som bekendt er designet til at blive nedbrudt i jordlaget…

”Den var også sjov, den artikel I bragte forleden – der fortalte, at danskerne drikker pesticider for en enkelt akvavit om dagen – tilsammen! Sådan noget sætter forhåbentlig gang i tankerne hos folk”, siger landmanden.

Der er stadig rigeligt at kæmpe for i relation til danske landmænds rammevilkår. Ikke mindst det – efter Carsten Jensens mening – allervigtigste opgør: Kampen for gødningen. Derfor håber han, at endnu flere landmænd fremadrettet bakker op om Bæredygtigt Landbrugs arbejde. Lige nu vil han gætte på, at cirka hver anden lollandske landmand er medlem af BL.

Men der har også – understreger Carsten Jensen – været meget at glæde sig over som landmand i de snart 11 år, Bæredygtigt Landbrug har eksisteret:

Små og store juridiske sejre. Modspil i medierne til de såkaldt rød/grønne, der ellers en overgang havde monopol på de rigtige meninger om landbrugs- og miljøforhold. Samt reelle politiske gennembrud, når det handler om at sikre den danske landmand rimelige og retfærdige rammevilkår, der kan sammenlignes med de forhold, kollegerne i vore nabolande bydes.

”Alene det at vi nu slås for at beholde den gødning, vi allerede har fået, i stedet for at skulle tage kampen forfra, er da et fremskridt. Derudover glæder jeg mig i øvrigt også over sådan noget, som at vi nu har lov til at så efterafgrøder, der kan afgive kvælstof til jorden”, siger Carsten Jensen.

En landmand på 75 år – som slet, slet ikke er klar til at forlade sit elskede erhverv…

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen