Det internationale marked skriger på dansk svinekød

Svinekød fra Danmark udgør nu næsten en tiendedel af Kinas samlede import, viser tal fra det amerikanske landbrugsministerium

peter-kiærs-smågrise

Du har hørt det før, og du vil sandsynligvis høre det igen:

Dansk landbrugs kødprodukter går ifølge skrønen en trist fremtid i møde som følge af den påståede veganerbølge og forbrugernes øgede fokus på at spise ”klimavenligt”.

Det er imidlertid en påstand, man har glemt at fortælle forbrugerne på det internationale marked.

Der er således behov for dansk svinekød som aldrig før. Som Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup tidligere har berettet, viser prognoserne for de kommende års globale kødefterspørgsel stigende tal. Og ifølge Landbrugsavisen fordoblede det store kinesiske marked sin import af fersk og frosset svinekød sidste år. Danmark har taget en så god bid af kagen, at vores lille land nu står for næsten 10 procent af den pågældende kinesiske import.

Den danske fremgang er på 119 procent til nu 359.596 tons svinekød, fremgår det af tal fra det amerikanske landbrugsministerium.

Du kan læse hele artiklen fra Landbrugsavisens hjemmeside via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top