Af Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet
Klimaet er en dagsorden, som er kommet for at blive.
Og det er egentlig ikke så underligt, for klimaforandringerne er en af vores tids største udfordringer. Et grænseoverskridende problem, som vi alle, uanset alder på dåbsattesten eller nationalitet, er nødt til at forholde os til. Derfor skal alle områder og sektorer i vores land finkæmmes for at tilpasse sig målet om at reducere CO2-udledningen.
Mindre landbrugsjord – nej tak!
Regeringen har derfor igangsat forhandlingerne om et grønnere landbrug. For at nå i mål peger flere på, at det blandt andet er nødvendigt at udtage et sted mellem 10.000 og 100.000 hektar landbrugsjord fra fødevareproduktionen inden 2030 – alt efter hvem du spørger.
Det betyder ganske enkelt, at landmændene mister penge i kassen, og at Danmark mister eksportindtægter og arbejdspladser, når vi har mindre jord at dyrke. For jo mindre der skal gøres på den enkelte gård, jo færre hænder kræver det. Politisk lægger man op til at kompensere landmanden med en pose penge, der ikke nødvendigvis dækker de manglende indtægter, landmanden har udsigt til.
Dumt at begrænse fødevareproduktionen
Jeg synes, at det er trættende, at man tror, at man kan kompensere sig ud af alt. En kompensation hjælper jordejeren, men ikke de mennesker, der står med en fyreseddel i hånden. Deres arbejdspladser bliver ikke erstattet, selv om de spiller en vigtig rolle flere steder vest for Valby Bakke.
Samtidig er der en overhængende fare for, at når vi begrænser fødevareproduktionen i vores land, vil flere flytte produktionen væk fra dansk jord. Til lande, hvor det er billigere at producere, men hvor dyrevelfærden og kvaliteten til gengæld er markant ringere. Til lande, hvor produktionen er langt mere klimabelastende. Husk på, at Danmark har en af verdens mest klimavenlige landbrugs- og fødevareindustrier. Hjælper det så verdens klima at tvinge den danske produktion til at flytte til andre lande? Nej – tværtimod.
Klimaproblemer skal løses, ikke flyttes
Lad os være ærlige: Vi redder ikke klimaet ved at flytte produktionen ud af landet. I stedet flytter vi blot klimaproblemerne over grænsen. Det vil være naivt at tro, at hvis vi fra den ene dag til den anden beslutter os for at skyde køerne, så stopper folk også med at drikke mælk og spise kød. Forbruget vil stadig være der. Verdens befolkning bliver ikke bare med et knipseslag forvandlet til selleribøf-spisende folk. Derfor er det nonsens at forære vores arbejdspladser og produktion til andre lande.
Vi når kun i mål, hvis verden følger trop og én-til-én indfører de samme klimatiltag som i Danmark. For så ville der ikke være en gevinst at hente ved at flytte produktionen andetsteds. Men så god er verden ikke. Se blot til Kina, hvor der må siges at være lang vej igen.
Hvis andre skal lære af os…
Betyder det så, at vi ikke skal gøre noget og vise vejen frem? Betyder det, at landbruget ikke skal igennem en grøn omstilling? Selvfølgelig ikke. Omvendt minder jeg bare om, at vi ikke behøver at smadre landbrugssektoren for at gå forrest. Danmark står for 0,1 procent af verdens samlede CO2-udledning. I Danmark har og skal vi have ambitioner om at reducere vores udledning.
Vi skal bare huske på, at ingen lande kan eller vil lære af os, hvis vi kører vores lands fødevareproduktion i sænk. Vi skal netop bevise, at vi i Danmark med vores miljøteknologi kan få landbruget og klimaet til at gå hånd i hånd.
(Indlægget har også været bragt som blog på Jyllands-Postens hjemmeside, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
