Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Tørringvej 30, Jelling
Lidt kommentarer til sagen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern om rensningsanlægget i Ringkøbing, der lukker urenset spildevand direkte ud i fjorden med ”skrald på”.
Jeg er landmand og har undersøgt en del omkring kommunernes håndtering af spildevand og især regnvandsoverløb. Som i mange andre sager er der så mange undskyldninger og ”forkerte” fakta. Jeg kan læse, at der observeres store mængder ”skrald” (toiletpapir, bind og andet godt fra toiletterne), fordi en rist gentagne gange ikke virker og sorterer det fra som planlagt. Det lyder som om, at hvis bare risten er i orden, er problemet løst. Men resten fra toilettet og husholdning ryger jo direkte ud gennem risten. Det nævnes ikke.
Har formanden beviser for besynderlig påstand?
Når formanden for Forsyningen, Helge Albertsen, påstår, at det er værre, at landmænd lukker pesticider ud i fjorden, vil det da være fint med nogle beviser på det. For moderne pesticider er lavet, så de opløses på dyrkningsfladen og derved ikke kommer med ud i vandmiljøet. Og evt. kvælstof kommer mest med ud i vinterperioden, og idet vækstsæsonen starter om foråret, suger planterne næringsstofferne op af jorden hen over sommeren. Og mig bekendt er det om sommeren, der er mest iltsvind.
Når Forsyningen ikke selv spiller med åbne kort, vil jeg lige komme med lidt fakta, der er indberettet til Miljøstyrelsens PULS-database, som de har pligt til. Der er altså 58 overløbssteder rundt i hele kommunen som det ene, der omtales. I 2019 har disse steder lukket 425.000 m3 urenset spildevand ud i vandløb og fjorden. Det svarer til 8000 m3 om ugen, eller at der holder 30 lastbiler om dagen og lukker urenset spildevand direkte ud i vandmiljøet. Hver dag året rundt. Flere steder lukkes ud, hvad der svarer til mere end to gange om ugen, så godt man ikke bor her, hvis der er skybrud så tit!
Stor del af fosforen stammer fra spildevand
Og 40 til måske 60 % af den fosfor, der ender i vandmiljøet, stammer fra spildevand. Typisk, fordi fosfor stadig bruges i vaskemidler, og ingen ansvarlige politikere tør forbyde det. Men langt det værste er alle de miljøfremmede stoffer og det iltforbrugende organiske stof (lort), der flyder direkte ud. 1/3 af alle vandløb i Danmark kan ikke opnå god økologisk tilstand grundet organisk stof fra renseanlæg. Hormon- og medicinrester, som folk udskiller, kan påvirke dyrelivet i vandmiljøet meget negativt. Tarm- og colibakterier kan gøre badegæster meget syge (og det er vel ulækkert). Alle disse ting er meget belastende for vandmiljøet og kommer ikke fra landbruget.
Og fint, at der laves separatkloakering, men der kommer altså større mængder kvælstof, fosfor og iltforbrugende stof ud af disse ”rene” regnvandsudløb end fra fælleskloakeret overløb! Endda to-tre gange mere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Plus alt det fra bilernes dæk- og bremseslid, cigaretskodder m.m., der skylles væk fra veje og gader.
Så når formanden siger, at ”der er ikke belæg for at sige, at det her forurener på samme måde, som landbruget gør”, er det noget vrøvl. En floskel, der ivrigt bliver brugt, når rensningsanlæg rundt i landet prøver at forsvare deres egen manglende opfyldelse af miljøbelastningen. Det kan godt være, landbruget ikke skal betale direkte, men vi får gang på gang skylden og påføres nye og strammere krav til vore marker og dyrehold grundet iltsvind. Det koster altså!
Kravene til renseanlæg er ikke strammet i 34 år…
Måske løsningen skulle findes et andet sted – for rensekravene til renseanlæggene er ikke strammet siden 1987, i over 30 år. Kommunen giver sig selv tilladelse til den mængde, der må lukkes uden om. De kontrollerer selv, om det overholdes. Og de tager selv prøver af det, de renser. Ingen uvildig kontrol, ingen sanktioner og ingen bøde, hvis noget ”går galt”.
Og kommunen betaler kun afgift af den rensede mængde, der lukkes ud af renseanlægget – de 425.000 m3, der lukkes uden om, er gratis. Så der ”tjenes” penge på at lukke urenset uden om anlægget, og folk har vel egentlig betalt for at få det renset. Det øger vel ikke tilgangen til at ”gøre det bedre”?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
