Statsministeren overdrev faren omkring minkmutation

Sundhedsstyrelsen tog afstand fra vurderingen om, at en ny dansk minkmutation kunne være modstandsdygtig overfor vacciner

minkgaard-high-res

”Det er ekstremt ansvarspådragende, at vi aldrig fik det at vide. Det viser, at det var en fuldstændig overilet beslutning, som statsministeren traf, og som byggede på et meget spinkelt grundlag”.

Sådan lyder det fra den konservative sundhedsordfører Per Larsen ovenpå afsløringerne af, at statsminister Mette Frederiksens frygt for minkmutation blev affejet i myndighedernes krisestab.

Som avisen B.T. afslører, viser et referat fra krisestaben National Operativ Stab, at Sundhedsstyrelsen tog afstand fra statsministerens vurdering af, at en ny dansk minkmutation kunne være modstandsdygtig mod vacciner – og at en pandemi dermed kunne begynde forfra i Danmark. Dét sagde Mette Frederiksen ellers på pressemødet den 4. november – og frygten resulterede som bekendt i en ulovlig ordre om at aflive samtlige danske mink.

Du kan læse hele artiklen i B.T. HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top