Staten betaler, når kommunen sviner

Kan landets kommuner bare sende regningen for sine egne manglende kompetencer til staten. Og så betaler Miljøstyrelsen. Fuldt lovligt?

Jakob Lund-Larsen

LAD OS LAVE et lille tankeeksperiment. På det kommunale rensningsanlæg er den gal med spildevandet. Hver eneste gang, det regner lidt mere end normalt, fosser forurenet spildevand via overløb ud i de nærliggende vandløb. Kommunen har pligt til at sørge for, at tingene er i orden. Men magter det ikke.

SÅ STATEN ILER til i form af Miljøstyrelsen, der sender eksperter. De får fundet ud af, hvordan kommunen kan indberette sit svineri i vandmiljøet. Svineriet fortsætter. Nu er det blot de rigtige forureningstal, der indsendes. Den økologiske regning hænger vandløbet, fiskene og planterne på. Den økonomiske regning tager staten i form af Miljøstyrelsen.

EGENTLIG ER DET slet ikke et tankeeksperiment. For nogenlunde som beskrevet forholder virkeligheden sig tilsyneladende i dagens Danmark, som man kan læse her i avisen. Det er sandsynligvis en sag, der er værd at grave videre i. For kan landets kommuner bare sende regningen for sine egne manglende kompetencer til staten. Og så betaler Miljøstyrelsen. Fuldt lovligt?

DER SKAL NOK være en landmand eller to, der synes, det er helt urimeligt. Det gør den nærmest allestedsnærværende landbrugsdebattør Knud Jeppesen, der driver landbrug i østjyske Jelling, da også. Og som så ofte før har landmanden en pointe, når han kalder det, der foregår, for urimelig forskelsbehandling.

FOR LAVER EN landmand en fodfejl ved sit skrivebord, vanker der bøder og politi. Også selvom fodfejlen intet betyder for miljøet. Men magter kommunerne ikke at indberette deres drønforurenende overløb til styrelsen, så kommer staten løbende med både eksperter og en stor pose penge.

DET ER VANSKELIGT at være uenig med Knud Jeppesen, når han betegner det som en urimelig forskelsbehandling. Må vi ikke bede et par politikere på Christiansborg tage sagen op.

Indlægget er en leder fra Effektivt Landbrug, skrevet af chefredaktør Jakob Lund-Larsen. Du kan læse originalen HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen