Mælkeproducenter bakker op om BL’s kritik af Concito-undersøgelse

Klimaaftryk skal naturligvis opgøres i forhold til fødevarernes ernæringsmæssige værdi, lyder det fra formand Kjartan Poulsen

køer-i-stald

Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup har netop langet kraftigt ud efter den grønne tænketank Concito – der i en ny opgørelse over fødevarers klimaaftryk angiveligt insinuerer, at 100 gram agurk skulle være lige så nærende som 100 gram svinekød… I hvert fald er opgørelsen gjort op i vægt fremfor i energi og protein.

Nu får Hans Aarestrup opbakning fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, hvis formand Kjartan Poulsen i det seneste ugebrev til foreningens medlemmer skriver:

”Vi spiser for at indtage næring, og derfor skal eventuelle aftryk naturligvis opgøres i forhold til varernes ernæringsmæssige værdi, som Bæredygtigt Landbrug også har fremført for nyligt. Ellers burde vi leve af vand, for det har ikke noget klimaaftryk i tabellen. Formålet er tydeligvis at få skabt forargende overskrifter”.

Du kan se mere om mælkeproducenternes formands holdning i Effektivt Landbrugs artikel om emnet via linket HER, mens du HER og HER kan se indsigelserne fra Bæredygtigt Landbrug.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top