Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug
De danske drivhusgas-udledninger opgøres årligt af DCE under Aarhus Universitet, der indberetter tallene til EU i henhold til de gældende regler. Nu er en ny foreløbig opgørelse på vej, og tilsyneladende på et bedre grundlag.
Generelt gælder det, at udledningerne svinger fra år til år som følge af klimaforhold. Det påvirker både udledningerne fra energiproduktion og landsektoren (kaldet LULUCF), og kan dermed i nogen grad sløre effekter af tiltag iværksat for at nedbringe udledningerne og fremme CO2-optag.
De foreløbige opgørelser fra DCE viser, at der fra 2018 til 2019 var et fald i nettoudledningen på ca. 5,0 mio. tons CO2e med LULUCF og et fald på 3,9 mio. tons CO2e i udledningen opgjort uden LULUCF, jf. tabel 1.
Fejlskøn indenfor landbrugsopgørelsen
For landbruget er optag og udledninger fra jord og skov (LULUCF) særligt interessant, da de ofte tilskrives vores erhverv.
Alle planter – både i skoven, i naturen og på landbrugsarealerne – optager årligt store mængder CO2, men fra lavbundsjorde kan der frigøres både kuldioxid og metan, når tørvelaget omsættes på især de drænede landbrugsarealer. Det betyder, at regnskabet netto bliver negativt, så det belaster klimaregnskabet. Hvor negativt er det stående spørgsmål. Hos Bæredygtigt Landbrug har vi ment, at der i denne opgørelse lå et betydeligt fejlskøn, så drivhusgasudledningen fra jord og skov (LULUCF) blev alt for højt. Et fejlskøn, som nu er blevet ca. 1 mio. tons CO2e mindre.
Overbud på lavbundsjorde
Når der nærmest er gået inflation i at overbyde hinanden med udtagning og vådlægning af lavbundsjorde, hænger det bl.a. sammen med, at medlemslande, som opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen, får mulighed for at modregne LULUCF-kreditter i deres reduktionsmål for udledningen af drivhusgas i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget.
Men beregning af optag og udledninger af kuldioxid og metan fra jord og skov er en disciplin med store usikkerheder. Derfor hilses det velkommen, at denne opgørelse tilsyneladende er blevet væsentligt forbedret i forhold til tidligere.
Mens ovennævnte foreløbige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning omfatter produktionen, er det ikke et billede af den gennemsnitlige danskers forbrug, for det er langt højere. Tænketanken Concitos tal viser, at hver enkelt danskers forbrug i gennemsnit udleder 17 tons CO2 i atmosfæren om året svarende til 98 mio. tons for hele befolkningen. Heraf udgør vores forbrug af mad og drikke mellem 2,5 og 3 tons/person, mens vores fælles forbrug til drift af f.eks. skoler, hospitaler og udbygning af veje udgør næsten det dobbelte. Restmængden går til vores forbrug af ting og sager (TV, telefoner, computere, tøj, biler, hvidevarer osv., osv.) samt til transport og opvarmning.
Set i det lys har vi en utrolig energieffektiv produktion i Danmark, hvor både industrien og landbruget gennem mange år har haft førertrøjen. Dén førertrøje har vi en ambition om at bevare – hvis vi ellers får lov til at fortsætte det gode arbejde…
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets onlineversion via linket HER).
