Kæmpe forskel på landfejl og byfejl

Landmænd får bøder, mens kommuner får hjælp, når de laver fejl, skriver Knud Jeppesen

knud-jeppesen-2

I Danmark er der pt. stor fokus på de nye vandplaner for 2021-2027. Politikere, embedsfolk, medier og ministre har meldt forskelligt ud om, hvor hovedvægten skal være i de nye vandplaner for, at vi får bedre vandmiljø i og omkring Danmark. Når der ”opdages” nye iltsvind eller andet miljøbelastende, ja så er meldingen tit, at hvis det vedrører landbruget skal der ”strammes op og laves nye restriktioner” og hvis det er fra det kommunerne ”må vi se på det fremadrettet”.

Det samme gælder for de ”miljøfejl”, der findes. I landbrug og industri mødes vi med skrappe uanmeldte kontroller med politianmeldelser og bødekrav, mens fejl i kommunernes håndtering af spildevand styres af egenkontrol og en ”snak” om tingene fra Miljøstyrelsen.

Jeg har selv oplevet det på nærmeste hold. Det meste af vores jord er forpagtet ud, men driver selv nogle mindre marker med 10-12 ha korn og tilsvarende med lidt græs og brak. Jeg laver og indsender min EU-ansøgning med både mark- og gødningsplaner til tiden, som jeg skal, men efterfølgende får jeg ikke indberettet forbrug af årets gødning til landbrugsindberetningen inden fristen 30. april. Der kommer så en påmindelse 26. maj i min e-Boks med sidste frist til 8. juni -altså kun ni arbejdsdage. Den fik jeg desværre ikke lige set i e-Boksen, og så falder den store hammer. Det næste er, at landbrugsstyrelsen melder mig til politiet. De har så brugt deres kostbare tid på at læse sagen igennem og har ringet, forklaret og oplyst mig om fejlen og at jeg får en bøde på 2.500 kr. Min fejl består alene i at tallet for forbrugt gødning ikke er meldt ind til tiden, men det har ikke påvirket /ændret noget miljø overhovedet. De to tons kvælstof det drejer sig om, er udbragt fuldt lovligt efter alle krav. Klart – fejlen er min, men havde jeg nu brugt for meget gødning, havde bøden været meget større.

Jeg har sideløbende fulgt en del med i kommunernes spildevandshåndtering og fundet, at der er mange store og grove fejl i deres indberetninger af data til PULS databasen i Miljøstyrelsen. Det er især omkring overløb med urenset spildevand, tilladelser med mere. Ud fra dette er lavet en redegørelse, der viser, at der er en del kommuner, som udleder både 2-3 ja op til 5 gange så mange næringsstoffer, som det de oplyser. Redegørelsen er sendt til Miljø- og Fødevareudvalget og dermed Miljøminister Lea Wermelin med efterfølgende spørgsmål omkring miljøstyrelsens manglende sanktioner over for kommunernes fejlagtige indberetninger.

På samme måde som alle landbrug en gang om året skal indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen, skal kommunerne indberette alle tal fra renseanlæg og overløb til PULS databasen i Miljøstyrelsen. Selv i den sidst nye PULS fra 2019, som skulle være version 2.0, er der nogle rubrikker der er udfyldt med røde tal for overløbstal hos nogle kommuner. Adspurgt oplyser Miljøstyrelsen, at det er den, der selv har udfyldt de rubrikker kommunerne har ”glemt” at udfylde med standard tal, for at få databasen færdig til tiden. Det var det, jeg blev politianmeldt for – altså manglende tal til tiden!

På et stillet spørgsmål om hvilke muligheder og tiltag Miljøstyrelsen har for sanktioner over for kommunernes manglende og fejlagtige indberetninger svarer Miljøministeren:

Miljøstyrelsen udsendte særskilte rykkerbreve i efteråret 2018 til 10 kommuner, hvor datagrundlaget i PULS-databasen var særligt mangelfuldt”.

Altså alle de kommuner med masser af almindelige fejl fik ikke noget rykkerbrev. Og hvad med de kommuner der har haft samme store fejl flere år i træk? Stadig ingen rykkerbrev – overhovedet ikke noget med politianmeldelse eller bøder. Husk her sker altså en meget større forurening af vandmiljøet UDEN der sker kommunerne noget.

Og mere svar:

I efteråret 2019 fik Miljøstyrelsen desuden en ekstern konsulent til at hjælpe fem kommuner med at få datagrundlaget i databasen opdateret.”

Hallo – hallo, styrelsen sender konsulent ud til dem der ikke kan finde ud af at indberette selv. Der kom da ingen ud og hjalp mig – og jeg havde kun et tal forkert!

Nå, men det må have været dyrt for kommunerne med sådan en konsulent?  Nej da – det betalte Miljøstyrelsen da for – 270.000 kr. ex moms! For noget kommunerne har pligt til at indberette selv. Sig mig lige – er der da slet ingen der kan se, at det er rablende galt!

Så et forslag til andre kommuner: sig at I ikke kan finde ud af det, så kommer Miljøstyrelsen og ordner det for jer. Gratis – hvor svært kan det være.

Hele grunden ligger i samme svar fra Lea Wermelin:

”Miljøstyrelsen har ingen muligheder for direkte at sanktionere kommunerne ved mangelfuld

indberetning”.

Hvor længe skal vi i landbruget finde os i den forskelsbehandling? Hvorfor denne forskel på Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens måde at agere på. Lea Wermelin, det er påtalt flere gange. Du er chef for begge styrelser. Hvordan kan en ansvarlig minister lade dette makværk fortsætte?

Man kan da ikke dele samfundet op i to. En del der bliver politianmeldt og får bøder og den anden del kan man ikke sanktionere for de samme og væsentlig større forseelser, fordi en minister og nogle politikere ikke kan få sig taget sammen til at lave nogle ny regler og skrappere krav. Hvorfor hedder det ”Miljøstyrelsen”, når chefen tillader så store fejl i registrering af spildevandsforurening af vores vandmiljø? Når der ikke er ”styring” på hverken miljø eller kontrol.

For øvrigt er Landbrugsstyrelsens ageren også ulovlig. Der står højt og tydeligt i loven om landbrugspakken fra 2015, at der skal skabes en ny kontrolstrategi baseret på dialog, ansvar, tillid og fremme regelefterlevelse gennem fælles forståelse. Det er også, sådan de gør i Sverige og Tyskland – altså staten er medspiller og hjælper med viden – ikke som i Danmark, hvor de er en modspiller, der skal samle så mange fejl og bødekroner(skat) hjem som muligt. Tænk sig at bruge politiressourcer på at jeg mangler et tal. Hvis de havde ringet, kunne vi have ordnet det på 5 minutter.

3.4 Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet.

 En ny kontrolstrategi skal skabe nye rammer for kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet, baseret på dialog, ansvar og tillid. Kontrolstrategien skal sikre, at fremtidens kontrol på fødevare- og landbrugsområdet er i stand til at agere hurtigt, effektivt og ensartet, og at kontrollen samtidigt har forståelse for de udfordringer, som virksomheder, fiskere og landbrug står overfor. Ligesom den skal fremme bedre regelefterlevelse gennem fælles forståelse for regler og tilsyn samt give erhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og attraktive løsninger. Arbejdet med udviklingen af kontrolstrategien vil have Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger som omdrejningspunkt, og skal granske om kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet kan gøres smartere, mere omkostningseffektivt og mindske de administrative byrder.

Det er åbenbart kun på spildevandsområdet, at det praktiseres det med dialog, ansvar og tillid.

Jeg må konkludere, at der intet er sket på det område inden for landbrug og fiskeri mm. siden 2015 – INTET. Der bruges stadig meget snæversynet kontrol, som betales af brugerne i dyre domme, politianmeldelse, bøder og mistillid. Fiskerne skal endda have kameraovervågning, mens de er på arbejde. Hvor ligger dialog, tillid og ansvar i det?

Den eneste dialog jeg har haft i min sag, er med politiet. Kan det virkelig være meningen fru minister?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.