Jorden kalder Christiansborg

Nej, vi kan ikke reducere kvælstofudledningen så kraftigt, som der lægges op til, hvis der stadig skal være produktionslandbrug i Danmark. Sådan skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør, som også kritiserer ministeriets kreative talmagi...

Hans Aarestrup

Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

Uanset den førte politik:

Fra politisk fastsat undergødskning med suboptimale kvælstofkvoter, braklægning, stærk udvidelse af det økologiske areal og en årlig reduktion af landbrugsarealet på i snit 7000 ha – har den beregnede kvælstofudledning stort set været konstant de seneste 10 år. Det altså på trods af ovennævnte restriktioner, tiltag og virkemidler, som landbruget har stået model til.

Målet hed en samlet udledning af kvælstof på 44.700 tons, så derfor spurgte vi i Bæredygtigt Landbrug os selv: Hvordan kommer vi resten af vejen?

Vi lavede vores egen lille regnearksmodel og kunne konstatere, at der ikke var meget mere at komme efter, hvis ikke vi vil i gang med at braklægge massive arealer. Vi tog vores model under armen og spurgte på Aarhus Universitet og på Slotsholmen, om man nogle af disse steder kunne pege på fejl i vores model. Men man måtte give os ret i, at mulighederne i hvert fald på dyrkningsfladen er tæt på at være udtømte – og da kvælstof kun kan fjernes én gang, er det svært at pege på indsatser, der giver mening.

Pludselig handlede det ikke længere om år 1900…

I mellemtiden fandt to forskere og deres chef på DCE (Aarhus Universitet) ud af, at vores mål om at komme tilbage til en udledning, som den var i år 1900, slet ikke var tilstrækkeligt – selv om ålegræssets tilstand dengang var fantastisk. I år 1900 var der ifølge dem også menneskelig påvirkning, men ålegræsset havde bare ikke reageret på det endnu. Så målet for kvælstofudledning blev nu justeret til et niveau, som i praksis nok ikke er set siden stenalderen. Lidt spekulation beskrevet på to sider blev sendt til ministeriet uden at have været forbi nogen form for ekstern kvalitetsvurdering, og vupti, så var målet ikke længere 44.700 men kun 36.600 tons…

Bare rolig: Forskellen på de to tal er nemlig kun 2.400 tons, hvis man bruger miljøministerens talmagi.

Målet for udledning af kvælstof til vandmiljøet var oprindeligt 42.000 tons. Tallet var fremkommet ved, at man adderede mængden, som de enkelte vandområder kunne tåle, til et samlet tal på 44.700 tons, men da man ikke forventede, at den del af kvælstoffet, der kommer fra udlandet, ville falde som lovet, blev målet for den danske udledning justeret til 42.000 tons. Det blev senere rettet tilbage til 44.700 tons, da man mente, at udlandet skulle tage sin del af reduktionen. Ministeriet har flere gange bekræftet, at målet er 44.700 tons, men det har miljøminister Lea Wermelin tilsyneladende valgt at overhøre, og hun siger nu overfor Miljø- og Fødevareudvalget, at tallet er 42.000 tons.

Uforståelig melding til Miljø- og Fødevareudvalget

I december 2019 kom der en rettelse til NOVANA-rapporten for 2018, hvor man havde justeret udledningen ned fra 58.000 tons til 55.000 tons, altså rettet en fejl, der gjorde, at udledningen blev anslået til at være 3.000 tons højere, end den reelt var. Det betyder så i Miljøministeriets logik, at det oprindelige mål på 42.000 tons også skal reduceres med 3.000 tons til 39.000 tons. Det er naturligvis forkert, da de 42.000 tons jo er fremkommet ved hjælp af en model, der beregner, hvor mange tons vandområderne kan tåle, og ikke hvor meget tilførslen skal reduceres.

Ikke desto mindre er meldingen nu til Miljø- og Fødevareudvalget, at målet ikke er justeret med 8.100 tons fra 44.700 til 36.600 tons men kun 2.400 tons fra 39.000 til 36.600 tons.

Det svarer imidlertid ikke på vores oprindelige spørgsmål. Hvilke virkemidler har man tænkt sig, at vi skal tage i anvendelse for at reducere udledningen med mellem 15.000 og 20.000 tons, når vi siden 2008 ikke har været i stand til at reducere udledningen nævneværdigt?

Forhold jer venligst til realiteterne

Ministeriet forventer at kunne fremlægge en samlet aftale om, hvad der skal ske for landbruget omkring klima og miljø i starten af april. Men som vi kan forstå på de ansvarlige forskere og embedsmænd, er der hverken en plan på vej for, hvilke virkemidler de har tænkt sig at tage i anvendelse, eller der er regnet på, hvad det kommer til at koste! Hvis politikerne beslutter sig for, at vi skal nå målet på 36.600 tons udledning, uden at forholde sig til virkemidler og økonomiske konsekvenser, så giver de i virkeligheden grønt lys til, at økotraumatiske forskere og embedsmænd kan gå i gang med at kvæle landbruget i restriktioner.

Så kære politikere:

Hvis I regner med, at vi skal levere fødevarer, arbejdspladser, importindtægter og et smukt kulturlandskab med plads også til vild natur i fremtiden, så er det nu, I skal forholde jer til realiteterne.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER).

Scroll to Top