Helt ufarligt: Danskerne drikker pesticider for en akvavit om dagen – tilsammen

Omregner man danskernes daglige indtag af pesticider og nedbrydningsprodukter gennem drikkevand, så svarer det til omkring et par milliliter alkohol til deling mellem 5,8 mio. mennesker...

drikkevand

Pesticider i drikkevand er fra flere sider gjort til et stort sundhedsmæssigt problem.

Frygten har spredt sig med fantasier om kæmpe cocktaileffekter, som ”vi ikke kender”. I virkeligheden så drikker de 5,8 mio. danskere i løbet af en dag langt under et halvt gram pesticider og nedbrydningsprodukter tilsammen. Det svarer realistisk til omkring et par milliliter alkohol til deling – og helt sikkert under den mængde alkohol, der er i en akvavit på to centiliter.

Mængden overrasker selv Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug:

”Det er jo absurd, og det viser, at debatten om pesticider i høj grad baserer sig på følelser. De videnskabelige facts viser jo, at det, vi og myndighederne har sagt på dette område, er korrekt – der er ikke nogen fare ved at drikke det vand, der kommer ud af vandhanen”, forklarer Hans Aarestrup.

Samtidig peger han på, at det er gamle stoffer, man typisk finder i drikkevandet. Det er især DMS, desphenyl-chloridazon og i mindre grad også BAM. Det er nedbrydningsprodukter, der kommer fra stoffer, der har været forbudt længe i landbruget, og kun desphenyl-chloridazon har haft sin hovedanvendelse i landbruget. DMS og BAM er at karakterisere som ”bypesticider”.

Cocktaileffekten er minimal

Der bliver ofte råbt på ukendte cocktaileffekter, når talen falder på pesticider. Selvom man naturligvis ikke har lavet videnskabelige undersøgelser for alle cocktaileffekter, så er pesticider faktisk et af de områder, hvor videnskaben har den bedste viden. Det er ellers effekter, der findes ved alle stoffer.

En gennemgang af de videnskabelige undersøgelser på området fra 2014 lavet af professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet viser, at næsten alle undersøgte cocktaileffekter for pesticider ligger under en firedobling. Den internationalt publicerede og peer-reviewede undersøgelse (det betyder, at den er gennemset og godkendt af uafhængige fagfæller) viser også, at en del cocktaileffekter rent faktisk gør effekten af stofferne svagere. Det drejer sig om næsten ligeså mange hver vej.

Samtidig er det forholdsvist sjældent, at de to mest fundne stoffer – DMS og desphenyl-chloridazon – findes i det samme vand. Det skyldes, at desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der blev brugt i marker med løg, rødbeder og roer – samt blomsterløg i gartnerier, mens DMS især kommer fra træmaling, og derfor oftest findes i byområder.

Et komplekst, men simpelt regnestykke

Regnestykket er lidt komplekst, men vi forsøger først med en let gennemgang.

Vi sætter indtaget til 0,5 gram tilsammen. Dette er et højt estimat – betydeligt over det reelle tal. Det kommer af, at en gennemsnitsperson drikker to liter vand om dagen. Der er 5,8 mio. danskere. Det bliver 11,6 mio. liter vand. Der er ca. 0,03 mikrogram (milliontedel gram) pesticider og nedbrydningsprodukter i gennemsnit i det drikkevand, som vandværkerne sender ud til forbrugerne. Det viser udtræk fra den offentlige Jupiter-database. Det giver samlet 0,348 gram. Vi runder op til 0,5 gram.

Vi sætter den gennemsnitlige styrke af pesticiderne og nedbrydningsprodukterne til tre gange så stærk som alkohol. Igen er det højt sat. Det viser en gennemgang af undersøgelser af stofferne foretaget af EFSA (European Food Safety Authority). Vi sætter den gennemsnitlige cocktaileffekt til en fordobling. Igen et meget højt estimat i forhold til undersøgelsen af disse fra Københavns Universitet. Resultatet bliver:

0,5 gram x 3 x 2 = 3,0 gram.

Her har vi altså konsekvent brugt for høje værdier, så vi med sikkerhed ikke underdriver effekten.

Tilbage til akvavitten…

I en almindelig akvavit med 40 % alkohol er der i to centiliter 0,8 cl alkohol. Massefylden af alkohol er 0,789. Det giver 6,312 gram. Altså mere end dobbelt så meget, som danskernes daglige indtag af pesticider og nedbrydningsprodukter. Også selvom vi konsekvent har sat estimaterne for højt.

”Selv hvis mængden var 10 gange højere, så ville det svare til, at en million mennesker skulle dele en snaps på to centiliter dagligt. Det giver ingen mening at bruge store millionbeløb på at nedbringe den mængde. Der er andre steder, hvor man kan få mere sundhed for pengene”, siger Hans Aarestrup.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top