Hårde odds mod landbruget

Aarhus Universitet driver propaganda, og Miljøministeriet regner forkert, ifølge ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Poul Vejby-Sørensen

poul-500

Den stærkt politiserende professor, Stiig Markager, Aarhus Universitet, har gennem mange år ført udpræget propaganda om, at landbrugets kvælstof er hovedansvarlig for vandmiljøproblemerne.

Blandt andet har Stiig Markager gang på gang fremhævet kvælstof som ”den afgørende faktor for vores havmiljø”. Han har ovenikøbet betegnet det som et simpelt faktum.

Herved har han ført både politikere og offentlighed bag lyset, idet der ikke er tale om ”faktum”, men blot et synspunkt, som førende internationale forskere er uenige i. Kvælstof er en enkelt blandt mange presfaktorer – herunder fosfor, men også kemiske stoffer, som ministeriet forsømmer at måle for.

Omfattende forskning fra hele verden viser i øvrigt, at kvælstof kun er problematisk, hvor der i forvejen er forurenet med fosfor.

Professorens boldøje

Professorens ”boldøje” i forhold til kvælstof blev testet i forbindelse med uheldet på Fredericia Havn den 3. februar 2016, hvor en brand førte til kollaps af en silo med flydende kvælstofgødning. Stiig Markager skrev til Fredericia Kommune om uheldet:

”Udslippet betyder (…) at Danmark er længere fra at opfylde miljømålene i Vandrammedirektivet. For at sætte udslippet i perspektiv, svarer de 5114 tons N til halvanden gang lempelserne i Landbrugspakken i 2016 og 86 procent, når lempelserne i Landbrugspakken er fuldt implementeret i 2021.”

Grænser for ”ytringsfriheden”

I overensstemmelse med bl.a. et COWI-notat, som afviste sammenhæng mellem udledningen af kvælstof ved uheldet den 3. februar 2016 og miljøtilstanden i det nærliggende havområde i tiden efter udslippet frem til medio september 2016, skrev Miljøministeriet den 24. august 2018 til Fredericia Kommune:

”Sammenfattende kan Miljøstyrelsen (…) tiltræde Fredericia Kommunes udkast til afgørelse, hvorefter der ikke som følge af kvælstofudslippet fra Fredericia Havn den 3. februar 2016 foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i miljøskadelovens forstand”.

Eksemplet viser, at Stiig Markagers fantasier om kvælstof bør tages med et gran salt.

Eksemplet viser også urimeligheden i, at Stiig Markager fortsat fremturer med sin subjektive (politiske) holdning til Landbrugspakken.

Propaganda har ført til urealistiske forestillinger

Kvælstofpropagandaen har trukket lange spor i dansk miljøpolitik. Myndighederne har koncentreret sig om at afstraffe landbruget – og har ikke villet høre om spildevandsforurening med fosforudledningernes ødelæggende virkning.

Derfor har dansk spildevand været renset langt dårligere end vore nabolandes spildevand.

Miljøministeriet har ikke villet erkende interaktionen mellem kvælstof og fosfor, der betyder, at fosforudledninger skærper den fysiologiske kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande, hvilket derefter bruges til at skærpe kravene til udledning af kvælstof fra dyrkningsfladen.

Miljøministeren har dog på det seneste erkendt, at de uopnåelige udledningskrav på 36.600 tons N, som er konstrueret på fiktive tal for år 1900, også afhænger af fosforudledningen. Ministeren erkender altså en flig af den reelle sammenhæng – nemlig at fosfor spiller en kolossal rolle. Måske har den internationale evaluering fremmet den erkendelse.

Fejlkonstruktion

De danske vandplaner har i årtier været konstrueret med indbygget systemfejl: Forøget fosforudledning til en recipient fører til krav om reduceret kvælstofudledning. 

Det betyder, at underdimensionering og sjusk med rensning af spildevand, herunder mange hundrede overløb af urenset kloakvand, slet ikke er blevet forfulgt.

Danmark er bagud på spildevandsområdet og udleder 10 gange så meget fosfor fra renseanlæggene som vore nabolande. Samtidig er kvælstofudledningen faldet til cirka halvdelen. Men som følge af den fejlbehæftede strategi fører situationen alligevel til skærpede kvælstofrestriktioner.

Reduktionskravene til landbrugets vigtigste næringsstof er blevet strammet og strammet, mens danske fosforudledninger fra spildevand kun er mødt med et skuldertræk. 

Det er en åbenlys systemfejl, at indsatsen mod eutrofiering sker ensidigt ved kvælstof. I det marine økosystem interagerer de to hovednæringsstoffer, kvælstof og fosfor, nemlig i en så omfattende grad, at det ikke giver mening at forfølge kvælstof alene. Det er samspillet mellem kvælstof og fosfor, der har betydning for eutrofieringstilstanden.

Spørgsmålet er, om denne skandale er bevidst eller ubevidst? Er det svindel eller sjusk?

Det er kritisabelt, at Aarhus Universitet ikke har rettet søgelyset mod fosforholdigt spildevand for mange år siden!

Ministeriet har ikke rent mel i posen

Det viser sig dog, at miljøministeriet ikke har været uvidende om sagens realiteter.

Allerede den 29. august 2016 leverede Miljøministeriet et foredrag i Agerskovhallen, hvor bl.a. vandplanlægningen omkring Odense Fjord blev drøftet. Miljøministeriet slog fast, at ”det er dyrt at gøre noget ved spildevand”, at ”der bruges milliarder på spildevand”, og at ”der er mange overløb i Odense Fjord”. Derefter blev det slået fast, at afvejningen af omkostningerne til indsatsen mod spildevand (herunder overløb) på den ene side over for landbrugets omkostninger ved vandområdeplanerne på den anden side ”jo til stadighed er en eller anden politisk beslutning”.

Forkert beregning

Men da ministeren senere blev spurgt om beslutningsgrundlaget for den politiske beslutning om afvejning af indsatsen mod spildevand contra indsatsen mod landbrugets udledninger af kvælstof, demonstrerede ministeriet sin manglende respekt for fosfors betydning, hvilket fører direkte til fejlkonklusioner:

Ministeriet regnede nemlig kun på kvælstof, der giver en høj pris for spildevandsrensning og har en begrænset virkning. Var der blevet medregnet fosfor, ville regnestykket have været meget anderledes, for virkningen ville være større og prisen mindre.

På samme måde har ministeriet fejlinformeret om landbrugets og spildevandets betydning for miljøtilstanden. Også her er der kun regnet på kvælstof, hvilket giver misvisende tal, der har fået DANVA m.fl. til at tillægge landbruget 70% af problemerne, baggrunden (naturen) 20% og renseanlæggene kun 10%.

Men som nævnt er det uredeligt ikke at regne fosfor ind, da det jo er fosforudledningen, der er selve årsagen til den fysiologiske kvælstofbegrænsning.

Mere forkert beregning

Men selv på det ensidige kvælstofregnestykke, er ministeriets konklusion forkert, fordi man ignorerer årstidsvariationerne. Kvælstof er jo kun begrænsende i sommermånederne. Men netop i sommermånederne er der ikke udledninger fra dyrkningsfladen. Derfor er det spildevandet, der er hovedleverandøren – også af kvælstof, når der er sensommeropblomstring i fjordene.

Kvælstof, der udledes uden for algernes vækstsæson, er uden betydning, for det forsvinder med havstrømmene.

Det er en udfordring at drive erhverv i et regime, hvor propaganda og fejlberegninger fortrænger fagligheden.

Indlægget har også været bragt hos Maskinbladet. Den version kan ses HER.

Poul Vejby-Sørensen, cand. agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.