Grundlov og rettigheder skal også bestå i krisetider

Derfor burde alle danskere glæde sig over erstatningen til minkavlerne i stedet for at klynke over det store milliardbeløb - skriver kendt debattør

Photo by Markus Winkler

I stedet for at jamre over, hvor (alt for) mange milliarder kr., de nu tidligere minkavlere har fået i erstatning, burde danskerne være lykkelige med nyheden om udbetalingen af det store beløb.

En statslig udskrivning i dén størrelsesorden cementerer nemlig, at grundloven og vores rettigheder også består i krisetider.

Sådan skriver juristen, forfatteren og journalisten Anne Sofie Allarp i en kommentar på Altinget. Her kritiserer hun venstrefløjen for at have benyttet det politiske forlig om minkerstatningen til at nedsable det nu – på ulovlig vis – nedlagte erhverv.

”Vi bør klukke af lykke over at kunne sende en halv storebæltsbro til minkavlerne. Det eneste, der er grund til at jamre og vride hænder over, er faktisk, at den almindelige forståelse af grundlæggende retsstatsprincipper synes at være på hastigt tilbagetog i brede udsnit af befolkningen”, skriver Anne Sofie Allarp.

Du kan – hvis du abonnerer på nyheder fra Altinget – læse hele hendes indlæg via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top