Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Den aktuelle pandemi har sat sig dybe spor i vores samfund.
Men hvis vi tænker os om, kan vi lære af den. Vi tænker her på, at en række corona-beslutninger, som vi i dag ved er forkerte, er truffet ud fra tvivlsomme, matematiske modeller i hånden på ikke-specialister og politikere, som i sidste ende har valgt at trumfe fagligheden.
Lyder det bekendt?
Hvis det gør, så er det muligvis, fordi mange i landbruget har en opfattelse af, at sådan er landbruget blevet reguleret i årtier. Altså på baggrund af tvivlsomme modelberegninger og gætterier, som politikere i sidste ende har ophøjet til rene sandheder, fordi beregningerne passede fint ind i deres politiske verdensbillede.
Slående ligheder
Parallellerne mellem corona og landbruget er slående. I foråret advarede Sundhedsstyrelsen f.eks. om, at hvis sundhedsvæsenet blev nedlukket for at sikre behandlingskapacitet til corona-patienter, ville det få store konsekvenser for de patienter, som så fik udskudt anden behandling.
Men regeringen ignorerede advarslerne. Og lænede sig op ad et tvivlsomt, matematisk udregnet worst case-scenarie. Corona-belastningen af sundhedsvæsenet er på intet tidspunkt nået over 50 procent. Alligevel har tusinder af øvrige patienter lidt forgæves. Nu vælter erstatningskrav fra de oversete patienter frem. Og det hele bunder ifølge en professor i, at myndighederne misforstår de matematiske modeller, og i at politikerne finder det opportunt at bruge de matematiske spådomme som prognoser.
Tænk på minkskandalen
Denne klare konflikt mellem faglighed og matematiske modeller har Berlingske gravet i. Og en af konklusionerne fra en sundhedsprofessor er, at modeller er for usikre at træffe beslutninger på. Samtidig underminerer det tilliden til myndighederne, når de på baggrund af usikre modeller fortæller befolkningen, at noget præcist vil ske, hvorefter noget andet sker i virkeligheden.
Det har vi set med corona. Tænk f.eks. på hele minkskandalen og påstanden om, at Danmark måske ville blive et nyt Wuhan. Og tænk på, at sundhedsvæsenet blev reserveret til corona-patienter, mens køen af andre patienter voksede til ingen verdens nytte. Fordi worst case-scenarierne og beregningerne bag var forkerte.
Det samme med vandmiljøet
Billedet er fuldstændig det samme, når miljøpåvirkningen af vores vandmiljø og dertilhørende regulering af landbruget sker på baggrund af beregninger.
De tager fejl, igen og igen. Men er samtidig en oplagt mulighed for regering og politiske støtter til at få gennemtrumfet en politik, der kan ”sælges” til befolkningen med beregningerne i hånden. Mens fejlene hober sig op, er det stadig mere tydeligt, at der er brug for et opgør med model-regimet i Danmark.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
