”Det er virkelig tåbeligt at udtage disse jorde!”

Landmand og BL-medlem Per Pedersen er stædig og vedholdende i kampen for at beholde sine såkaldte lavbundsarealer, der giver et flot høstudbytte

Per-1

”Jeg har intet imod at være både miljø- og klimarigtig, og jeg synes heller ikke, man kan beskylde mig for at være noget som helst andet. Jeg er heller ikke bange for ny teknologi eller innovation og udvikling i det hele taget. Men én ting forlanger jeg: At man undersøger tingene til bunds, så det, man vedtager, er fagligt funderet. Man skal gøre noget ud fra, hvad man ved – ikke ud fra, hvad man tror!”

Den 58-årige landmand Per Pedersen kigger ud over sine raps-marker beliggende i trekanten mellem Øster Brønderslev, Jerslev og Hallund i Vendsyssel.

Han kniber øjnene sammen og tager sig til hovedet, inden han i en ulige kamp med en strid, kold februar-modvind tilføjer:

”Det er det her, de kalder lavbundsjord. Men tro mig: Det er god landbrugsjord! Veldrænet, veldyrket og med et fantastisk høstudbytte. Og den vil de sætte under vand? Det er tåbeligt, og jeg bliver harm over det! Tænk, når de om fem år måler sig frem til, at det intet har hjulpet. Ja, det har vi landmænd jo oplevet tidligere, når det kommer til regulering og tiltag – men denne gang må vi stå fast og kræve, at det bliver undersøgt ordentligt!”

Per Pedersen har været på manges læber i og omkring landbrugserhvervet, siden han i sidste uge stod frem på Morgenavisen Jyllands-Postens forside. Her fortalte han, at det altså ikke er så ligetil bare at udtage adskillige tusind hektar såkaldte lavbundsjorde – og så tro, at klimaet dermed er reddet. Han er træt af igen og igen at skulle høre på, at disse arealer alligevel ikke kan dyrkes ordentligt, og at det derfor nærmest vil være en befrielse for den enkelte landmand at afhænde dem og få dem sat under vand.

”Det her er Brønderslev Kommunes kornkammer, intet mindre!”, siger han.

”De høje marker her i området bliver aldrig oversvømmet, og de lave marker er så tilpas fugtige, at de ikke tørrer hen om sommeren. Ryå ligger tæt på, så der er masser af vand til rådighed. Det her er god jord, der er ordentligt drænet og har en eminent god dyrkningsflade – og jeg vil ikke af med den”, tilføjer landmanden.

I alt 215 af de cirka 700 hektar landbrugsjord, som Per Pedersen dyrker byg, hvede, rug og raps på, er en tidligere våd strandeng. Området er derfor – ifølge ham fejlagtigt – udpeget som lavbundsjord. Altså ”naturlige vådområder, der er opdyrkede” – og som ved dyrkning frigiver CO2 i atmosfæren, mens de i vådlagt tilstand tværtimod binder CO2 i jorden. I hvert fald på papiret.

Over hele landet er et areal svarende til godt og vel halvdelen af Fyn kategoriseret som lavbundsjord. Disse arealer er blevet et centralt punkt i de politiske klimaforhandlinger, der netop er gået i gang. Ikke kun Per Pedersen, men også blandt andre to gange Jørgen – Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen samt Aarhus-professor Jørgen E. Olesen – har stillet spørgsmålstegn ved potentialet i udtagning af lavbundsjord. Alligevel virker især rød blok i Folketinget samt den opsigtsvækkende alliance mellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening fortsat forhippet på at inddrage (i mange tilfælde) god landbrugsjord til formålet.

”Der er jo mange ting i det her”, lyder det fra Per Pedersen – mens han og Bæredygtigt Landbrugs udsendte vandrer en tur langs minivådområderne ved Ryå.

”Selvfølgelig er jeg først og fremmest træt af, at man fra politisk side kan tro, at det er så nemt at komme som en tyv om natten og stjæle den jord, jeg ejer, med en eller anden velment hensigt for øje. Men det handler også om, at jeg altid har baseret vores eget landbrug på fakta og faglighed, uanset om det handler om dyr eller planter. Det er f.eks. derfor, vi har to minivådområder – der viser sig at fjerne lidt kvælstof, selv om vi nu ikke udledte meget i forvejen, hvilket tre års forsøg fra Aarhus Universitet viser. Det er også derfor, vi løbende har fræset rundt på en ATV og taget prøver af vores drænvandsudløb. Men jeg tror simpelthen heller ikke på fagligheden i projektet omkring udtagning af såkaldt lavbundsjord – og det er dét, jeg forlanger: At det bliver gennemarbejdet”, siger han.

Per Pedersen har – forklarer han – en forholdsvis stor animalsk produktion med 42.000 svin årligt. En del af jorden forsyner grisene med foder, og han har således altid sat en ære i at udnytte bl.a. gyllen på en måde, der giver allermest mening både klima- og miljømæssigt.

”Det må dog handle om at udnytte de næringsstoffer, der er, lige omkring ejendommen”, funderer han – og fortsætter:

”Og selvfølgelig er det da en helt legitim holdning at have, hvis nogen taler for, at vi slet ikke skal have landbrugsproduktion herhjemme, eller at den skal reduceres kraftigt. Men i min optik har vi sandelig en forpligtigelse til at producere de bedste fødevarer med mindst mulig miljø- og klimapåvirkning, og det gør vi i Danmark. Uden videre at overlade dén produktion til andre, er for mig at se ret egoistisk”.

Derfor er landmanden fra Vendsyssel også principielt modstander af den aftale, som et stort flertal på Christiansborg har bundet sig selv og hinanden op på: At den nationale CO2-udledning partout skal reduceres med 70 % – uanset hvad det får af betydning for klimaet globalt set.

”Men selv hvis politikerne står fast på dén målsætning – og det gør de jo desværre nok – burde de ikke have krævet alle de efterafgrøder. For de bliver i hvert fald ikke nogen gevinst for klimaet, tværtimod. Og hvis det var med henblik på kvælstof-reduktion, at efterafgrøderne blev indført – ja, så havde det været klogere at få etableret de ordinære afgrøder så tidligt som muligt. Det kunne flytte mindst lige så meget – og så havde vi også haft en mulighed for samtidig at komme af med dén klimabelastning og dét datotyranni”, mener Per Pedersen.

Han er syvende generation hjemme på Stubdrup Østergaard, og husstanden består desuden af hustruen Susanne (der også er uddannet landmand) samt labradoren Leika. De fire børn Erik, Lone, Ida og Mie er for længst flyttet fra reden – og Erik er ligeledes selvstændig landmand. Omkring otte ansatte tjener til føden ved at hjælpe til med grise og planteavl på og omkring bedriften på Stubdrupvej.

Per Pedersen er glad for Bæredygtigt Landbrug, som han i sin tid meldte sig ind i, fordi foreningen ”kæmper de kampe, den menige landmand har brug for i sin dagligdag”. Men han hører også til den gruppe af BL-medlemmer, der ikke fravælger Landbrug & Fødevarer, bare fordi han troligt betaler sit årlige kontingent til BL.

”Jeg har siddet i LandboNords bestyrelse – og i det hele taget bryder jeg mig ikke rigtig om, når landbrugets foreninger slås indbyrdes. De skulle hellere arbejde sammen fremfor at krydse klinger, for vi har vel alle sammen et fælles mål? Jeg er dog glad for, at BL går i kødet på L&F, når det gælder sidstnævntes partnerskaber med Danmarks Naturfredningsforening. Hvad er det dog for noget at ligge i ske med nogen, der ønsker erhvervet det værste?”, spørger Per Pedersen.

Han har et godt råd til de – fortrinsvis – BL-folk, som nu prøver at tale politikerne til fornuft, når det gælder udtagning af lavbundsjorde:

”Det er meget vigtigt ikke at blive benovet over at skulle ind og tale med dem på Slotsholmen. Gå gerne ind til dem med gummistøvler på – for vi skal vise dem, at vi kommer ude fra virkeligheden. Og det er en virkelighed, de risikerer at ødelægge, selv om det hverken vil være til samfundets eller klimaets fordel! Og det er der heldigvis en del politikere og forskere, som nu erkender”.

Du kan – hvis du abonnerer på avisen – læse Jyllands-Postens artikel om Per Pedersens lavbundsjorde via linket HER. 

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Scroll to Top