”Vi landmænd er nødt til at argumentere for vores sag!”

Det er ikke nok at brokke sig – lyder det fra den sjællandske svineproducent Peter Hansen, som bl.a. er begejstret for Bæredygtigt Landbrugs fokus på spildevand

hansen-1

To canadiske moskusænder fortrækker med en fornærmet attitude ind i stalden, da folkevognen ført af Bæredygtigt Landbrugs udsendte trænger ind på gårdspladsen.

”Det er Rasmus og Signe”, fortæller den smilende landmand Peter Hansen om de to stykker fjerkræ, da han kommer ud og byder velkommen.

”Jeg fik dem fra en kammerat i Kulhuse, fordi han havde rigeligt af dem og derfor forærede væk af sit overskud. Og det var fornuftigt af ham på dén måde at aflevere lidt avlsmateriale til mig – for lige så snart jeg havde fået mine ænder, blev hans egne taget af ræven. Så måtte han jo have nogle æg tilbage af mig”, udbryder landmanden med et stort grin.

Vi befinder os i et umiddelbart meget roligt og landligt område. Det er ikke til at fatte, at den pulserende hovedstad er nærmest lige rundt om hjørnet. Men jo, man kan køre fra den idylliske plet mellem Hvedstrup og Herringløse til Storkøbenhavn på kun ganske få minutter.

Det er her, den 56-årige Peter Hansen og hans pædagogkone Tina samt deres yngste datter Elisabeth (de to ældste døtre Johanna og Benedikte er for længst flyttet hjemmefra) holder til.

Jorden har han bortforpagtet – grisene passer han

Landmanden voksede op på nabogården og overtog bedriften her tilbage i 1996. I dag bortforpagter han 140 hektar jord – hvor der dyrkes hvede, byg og raps – og har 600 søer, der årligt producerer i omegnen af 18.000 30 kilos grise.

”Godt nok er der ganske pæne høstudbytter efterhånden – ikke mindst fordi arealerne efterhånden har fået husdyrgødning i rigtig mange år. Men der var alligevel for meget arbejde og for lidt økonomi i planteavlen. Det var hyggeligt – men svært at leve af. Så nu er jorden bortforpagtet, og så passer jeg og mine to folk grisene”, forklarer Peter Hansen.

Han har også for nylig haft gang i et større solcelleprojekt. Trods landmandens forsikringer om pæn træ-indpakning og -udsmykning til solcellerne blev idéen imidlertid forpurret af lokale landsbyboeres frygt for forværret udsigt.

Til gengæld bruger han ikke tiden på partipolitik. Han vil nødigt tvinge sig selv eller organisationer som Bæredygtigt Landbrug til at vælge side mellem rød og blå blok:

”Hopper man i kassen med en af fløjene, har man balladen, når man skal påvirke det generelle billede. Derfor betragter jeg også mig selv som en liberal ateist”, lyder det fra Peter Hansen.

I fokus i universitets-projekt

Den sjællandske landmand kom for alvor i fokus for et par år siden, da en gruppe på tre kandidatstuderende fra Roskilde Universitets Centers Institut for Mennesker & Teknologi valgte netop Peter Hansen som en ”case” i et vigtigt universitetsprojekt om bæredygtighed. Vel at mærke bæredygtighed set fra landmandens synsvinkel.

Meningen var at lade projektet munde ud i et såkaldt netværkskort, der skal gøre det lettere for eksempelvis politikere og konsulenter at tage beslutninger på et højere vidensgrundlag. De tre studerende David Meyrowitsch, Martin Buchard og Steffen Rasmussen nægtede at nøjes med at sidde på kontoret og finde på gode idéer men ønskede at tage ud i virkeligheden til den danske landmand og det danske landbrug, da erhvervets synsvinkler var centralt for projektet. Peter Hansen var her udvalgt som en af de landmænd, som skulle give sit besyv med og gøre projektmagerne klogere på de faktuelle forhold på netop hans bedrift.

De studerende havde bl.a. til hensigt at være med til at genskabe sammenhængen og forståelsen mellem land og by og valgte derfor at følge svinebonden Peter Hansens arbejde og i forbindelse med disse feltstudier i virkelighedens verden interviewe ham om hans holdninger til bæredygtighed.

Vigtigt at påvirke debatten i positiv retning

Selv om Peter Hansen – med rette, vil nogen nok sige – har en vis skepsis i forhold til storstilede projekter, der som udgangspunkt har en ellers fornuftig vinkel på debatten, men som måske meget sjældent formår at påvirke politikernes eller folkeopinionens holdning til dansk landbrug, valgte han at gå ind i projektet med åbne øjne.

”Alt, hvad vi kan gøre for at påvirke debatten i den rigtige retning, skal gøres. Så naturligvis tog jeg imod de studerende her på bedriften. Det er et stykke tid siden, jeg har hørt fra dem – men nu må vi se, hvad der kommer ud af det”, siger han.

Og Peter Hansen har ikke haft svært ved at fortælle de studerende om hans forhold til begrebet bæredygtighed:

”I princippet er der ingen landbrugsproduktion, der ikke er bæredygtig. Det er derfor, vi har kunnet få mad på bordet i så mange tusind år. Al den indsats, vi gør, er jo meget mindre end alt det, vi får tilbage”, lyder det.

Hele gødnings-debatten kunne lægges ned…

Ifølge Peter Hansen er ikke mindst klima-problematikken essentiel, når det gælder fremtidige indsatsområder for organisationer som eksempelvis Bæredygtigt Landbrug. Og det er ikke kun CO2-binding i jorden, der tænder den sjællandske landmand, når det gælder om at overbevise omverdenen om erhvervets bæredygtighed på klimafronten.

”Jeg ved såmænd ikke, hvor meget CO2-bindings-problematikken flytter. Jeg vil meget hellere tale om det dynamiske lager”, siger Peter Hansen – og begynder så på en længere udredning, som han er selvkritisk nok til at kalde for meget langhåret…

Men kort fortalt påpeger Peter Hansen, at man burde kunne lægge hele gødnings-debatten ned, hvis man får hægtet landbruget på diskussionen omkring de to temaer klima og ressourcer. Fordi gødningen jo utvetydigt har en positiv indvirkning på begge dele – uanset om man så i øvrigt taler om husdyr- eller kunstgødning.

”Det er gødningen, der har gjort det muligt at hæve udbytterne i takt med temperaturstigningerne. Potentialet er jo steget helt vildt. Det er i det hele taget vigtigt at tale om råstoffer, der indgår i et kredsløb, i stedet for at tale om nødvendigheden af fødevarer. Det er sjovt på dén måde at pille landbrugs-modstandernes argumenter i stykker. I Bæredygtigt Landbrug går man jo meget op i, hvor juraen har fejlet. Men heldigvis fokuserer man også på, hvor argumenterne har fejlet”, siger han.

Pludselig talte alle om kloakker

Det med at spolere modpartens argumenter og få den såkaldte rød/grønne fløj til at se på tingene med andre øjne, elsker Peter Hansen. Derfor er han også så glad for, at det i det forgangne år lykkedes Bæredygtigt Landbrug at få spildevands-problematikken på alle toneangivende mediers dagsorden:

”Det var godt nok flot gjort! Pludselig talte alle om kloakker! Og tænk, at selv nogle af dem, som altid har talt landbruget imod, også blev forarget – og nu pludselig kunne se, hvorfra forureningen kom. Det har virkelig været en øjenåbner for mange mennesker”, siger han.

Vigtigt hvordan et erhverv lader sig behandle

Peter Hansen meldte sig ud af Landbrug & Fødevarer nogle år, inden han meldte sig ind i Bæredygtigt Landbrug. Han var blevet træt af Axelborg-mastodontens passivitet i forhold til angrebene på det gamle, hæderkronede erhverv. Faktisk savnede han lidt det, han betegner som de franske tilstande – hvor bønderne markerede sig noget mere.

”Bæredygtigt Landbrug er selvfølgelig nok mere udtryk for et slags dansk kompromis. Men i hvert fald på disse breddegrader er foreningen da en protestorganisation, der i øvrigt også har vækket L&F noget. BL var ligesom dén organisation, der tog låget af gryden og gik i flæsket på det hele. For mig handlede det egentlig ikke så meget om, hvor uretfærdigt landbruget blev behandlet – men om, hvordan erhvervet lod sig selv behandle”, forklarer han.

Nej tak til ekstreme metoder

Og han understreger, at han ikke er til protester á la organisationen Farmers Defence Force i Holland – der for det første benytter sig af til tider ekstreme metoder men som heller ikke altid hylder argumentets kraft. Og argumenter er vigtige for Peter Hansen – som gerne vil have det omgivende samfund til at lytte:

”Vi landmænd er nødt til at argumentere for vores sag! Det er ikke nok at brokke sig og demonstrere. I Farmers Defence Force taler de hele tiden om, at de vil beholde deres kvælstof, og at de vil af med alle restriktionerne – for enhver pris. Men de fortæller ikke hvorfor. Udover at de gerne vil have en bedre økonomi. De argumenterer sig ikke til bedre rammevilkår. Dét gør Bæredygtigt Landbrug – blandt andet derfor bakker jeg stadig foreningen 100 procent op”, fastslår Peter Hansen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen