Tom retorik eller faglig substans

Bæredygtigt Landbrug fokuserer på helhed, faglig substans og en vidensbaseret dialog med politikere - og hvor dialogen stopper, fokuserer vi på målrettede retssager

Formand Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug, som holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Folketinget har varslet, at to meget tunge landbrugspolitiske sager skal på bordet i den nærmeste tid. Det drejer sig om klima og vandmiljøplan 3.

Derfor er disse emner også højaktuelle for Bæredygtigt Landbrug. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi glemmer andre aktuelle landbrugsforhold – men det betyder bare, at vi sætter turbo på netop disse to forhold.

Og ja – når vi dykker ned i sådanne emner, lyder det kedeligt, fagligt og teknisk. Men det er netop ved at være faglig og teknisk, at vi bliver lyttet til i politiske sammenhænge. Det er på den måde, vi får indflydelse.

Der bliver lyttet til Bæredygtigt Landbrug – i modsætning til dem, der blot stiller sig op i udkanten og råber op og uden fagligt indhold kritiserer både politikere og samarbejdspartnere. Det skaber ikke et politisk frugtbart grundlag for en faglig indflydelse. Der skal faglige boller på suppen, hvis man vil have respekt og indflydelse på den lange bane.

Bæredygtigt Landbrug går heller ikke ind for samarbejder blot for at komme ind i varmen på de bonede gulve. Der skal faglig substans til – og når der er faglig substans – ja, så samarbejder vi rigtig godt også med vores søsterorganisationer. Ellers bider vi dem i haserne – så fagligheden får overtaget i det landbrugspolitiske arbejde.

Brug begge sider af kassebogen

De høje danske klimaambitioner er en udfordring for landbruget. Det kan vi lige så godt se i øjnene.

Landbruget er godt nok Danmarks største (og sammen med skovbruget) eneste forbruger af CO2 – det betyder, at erhvervet hvert år oplagrer enorme mængder CO2. Men landbruget udleder også en del CO2. Bæredygtigt Landbrugs budskab er her, at landbruget ikke kun skal vurderes på sin evne til at begrænse udledningen, men også på sin evne til at øge optaget. Det er den samlede klimapåvirkning fra landbruget, som er afgørende. Det er et mål for Bæredygtigt Landbrug at få politikerne til at regne med begge sider af kassebogen.

Det betyder, at man skal regne med produktionen af biomasse – som i landbruget sker ved hjælp af fotosyntesen. I biomassen oplagres energi. Denne energi kan anvendes til føde og foder. Den kan erstatte kul og olie i varmeværker, anvendes som biogas, den kan omsættes i en forgasningsproces, ligesom biomasse kan anvendes som f.eks. byggematerialer.

Biomassen kan også lagres som en humuspulje i jorden. Dertil kræves både god dræning, tilstrækkeligt gødning og oplagring af restmaterialer, dvs. efterafgrøder eller halm i jorden.

For at lagre kulstof kræves gødning til en god vækst i plantemassen og dermed også i dybe og kraftige rødder – derfor er det klimafagligt optimalt med mulighed for god gødskning.

Jo mere landmanden producerer på marken – jo mindre udledes. Også her er danske landmænd verdensmestre.

Forfejlet kvælstoffokus

Muligheden for god gødskning møder modstand fra mange sider – det skal imødegås fagligt.

I et nyt udspil fra DCE, Aarhus Universitet, hvor Stiig Markager sidder, har man beregnet sig til et ganske urealistisk niveau for udledning af kvælstof. Det er simpelthen uopnåeligt, hvis man stadig vil have landbrug – økologisk eller konventionelt-ressourceoptimeret – i Danmark. Det arbejder vi på at forklare.

Bæredygtigt Landbrug har længe påpeget, at vi ikke kan nå længere ned end til en udledning på omkring 50.000 tons– nu lyder forlangende på 36.600 tons. Det kræver, at man udtager mellem en tredjedel og halvdelen af al landbrugsjord og halverer husdyrproduktionen.

Markager og de politikere, som støtter sig ved ham, ser udelukkende på landbrugets kvælstof – uden at tage hensyn til f.eks. årstidsvariationer, koncentrationer, andre presfaktorer eller andre udledere – som f.eks. spildevandsudledninger med store mængder fosfor og miljøfremmede stoffer.

Derfor er det en vigtig opgave at blive ved med at forklare fagligt, at det ikke nytter at fokusere ensidigt på kvælstof. Man skal se nuanceret på problematikken, hvis man stadig vil have et fødevareproducerende erhverv i Danmark, samtidig med at der er plads til klimahensyn samt god natur og biodiversitet. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er gødskningen på markniveau, der er problemet i udledningen.

Flere politikere ønsker heldigvis stadig et dansk landbrug– og de skal have al den faglige argumentation, vi kan fremskaffe, og det får de – fordi vi i Bæredygtigt Landbrug fokuserer på fagligheden og helheden.

Masser af dilemmaer

Der opstår hele tiden en masse dilemmaer, hvis man vælger at fokusere på delemner – i stedet for samlet at se på natur, klima, produktion og biodiversitet.

De tiltag, der nu f.eks. tages for at øge mængden af urørt skov, hvor man bl.a. ødelægger træer, så de kan rådne for derved at skabe biodiversitet, arbejder stik imod en oplagring af CO2. Forrådnelse udleder jo CO2.

Når man vil vådlægge store mængder landbrugsjord, trigger man en fosforbombe og i et vist omfang også en lattergasbombe. Lattergas er ca. 300 gange så kraftig en drivhusgas som CO2. Det er det, der sker utilsigtet, når man ikke ser på helheden.

Når man planlægger at udlægge gydegrus eller at genslynge et vandløb, vil det ikke være muligt at opnå en god økologisk tilstand, hvis man ikke først kender den fysisk kemiske tilstand i vandløbet og evt. efterladenskaber af spildevand. Også her skal helheden vurderes.

Det er alle eksempler på forhold, vi i Bæredygtigt Landbrug møder i vores dialog med politikere og organisationer, der ikke vil forstå, at klima, produktion, miljø og natur hænger sammen.

Politikere har brug for at få faglig viden

Bæredygtigt Landbrug har valgt at fokusere på helheden, den faglige substans og en vidensbaseret dialog med politikere og andre beslutningstagere. Det er det, der bringer os fremad i dialogen – og hvor dialogen stopper, fokuserer vi på målrettede retssager om konkrete delemner. Det har allerede givet god bonus.

Alt dette og meget mere håber vi at kunne fortælle om på vores generalforsamling den 3. marts. Vi planlægger en generalforsamling, hvor medlemmer, bestyrelse og ansatte kan være til stede. Hvis det ikke bliver muligt at mødes i marts, holder vi generalforsamling efter forårstravlheden, nemlig den 26. maj. Her kan I alle høre mere om det arbejde – der fortsætter med stor styrke i Bæredygtigt Landbrug.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen