Teoretisk natur-makværk til ulempe for alle

Natur-national-parker betyder, at reglerne for naturpleje ændrer sig, og at det offentlige helt vil tage over. Hvorfor mon man tror, offentlig naturforvaltning med mindre tilsyn af og mindre foder til dyrene er bedre?

Ulf Nielsen

Af naturplejer Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Den 15. januar er der kommet et nyt lovforslag om natur-national-parker i Danmark.

Det er i øjeblikket i offentlig høring. Der er tale om et teoretisk makværk til ulempe for alle – ikke mindst dyrene, beboerne og besøgende i Produktions-Danmark.

Manglende indtægter

De nye parker skal friholdes for landbrugsdrift, husdyr, skovdrift og jagt. De hidtidige indtægter på 1.000-1.500 kr. i leje pr ha. fra de nuværende naturplejere samt jagtleje og salg af træ ophører således. De penge må vel så skulle betales af skatteyderne.

Nuværende naturplejere fjernes til stor ulempe for disse lokale landmænd, som har arbejdet med naturplejen ofte igennem mange år. De lokale naturplejere har aldrig kunnet få tilladelse til helårsgræsning, hvilket ellers kunne have haft en positiv effekt på både biodiversiteten og økonomien i naturplejen. Det ændres nu, når staten overtager.

Hensigten er at udsætte store planteædere, eksempelvis vild-heste, bisonokser m.v. til helårsgræsning uden tilskudsfodring, for at forbedre biodiversiteten. Disse dyr græsser måske anderledes, når de er på offentlige hænder? Og de kan måske leve af meget mindre? Det er jo naturligt, at store dyr kan sulte om vinteren, hvis ikke vi mennesker kommer med foder – vi naturplejere har altid sørget for vinterfoder. Det behøver det offentlige så ikke.

Ekstra udgifter

Hegning af parkerne, indkøb af dyr samt opsyn vil blive en betragtelig omkostning til skatteyderne. En udgift der kommer oven i de førnævnte mistede indtægter ved nuværende drift.

Naturparkerne skal indhegnes helt: Veje og stier i parkerne skal ikke hegnes fra. Det vil give store ulemper for beboere i parkerne og også for motionister, cyklister, ryttere, samt alle andre brugere af områderne.

Tilhængerne af parkerne påstår, at det ikke vil give problemer. Fra mine egne erfaringer ved jeg, at det ikke passer. Selv ved en passage på 20 meter gennem en indhegning med heste blev der tidligere krævet, at der blev sat hegn på begge sider af stien, idet flere personer var bange for hestene. Men jeg er selvfølgelig en privat mand med heste – ikke staten.

I Jammerbugt Kommune vil natur-national-parken bestå af naturområder, der i dag består af fem delarealer. Alle arealerne med græs er indhegnet og afgræsses med heste og kvæg om sommeren. De øvrige arealer er skov med nogle lysninger med meget lidt græs.

Nu skal det hele hegnes sammen, og folk skal kunne komme ind på arealerne. Det vil give udfordringer – for at sige det mildt. Og samtidig er der sat spørgsmålstegn ved de store dyrs indflydelse på landskabsudviklingen.

Besparelser ved hjælp af dispensationer

Så til det positive. De nye naturherrer vil ansøge EU om at dispensere for krav om chipmærkning af heste, der lever i natur-national-parker. Det koster vi private en masse penge årligt – og ve den, der ikke har orden i papirerne. Det vil give besparelser for det offentlige. Vil det give samme veterinære sundhedsstatus?

Man vil desuden undgå krav om daglige tilsyn, som vi private kræves ved hestehold – eller dyrehold i det hele taget.

Desuden vil der blive givet dispensationsmulighed, så man kan udsætte både robuste hesteracer og krydsninger, der ellers ikke må gå uden læskur om vinteren.

Hvis vi private naturplejere kunne opnå sådanne dispensationer, som foreslået ovenfor, ville vi for forholdsvis små midler kunne vintergræsse med heste efter behov. Det vil fuldt ud påvirke biodiversiteten, som ønskes, og til et lille beløb af, hvad det vil koste skatteyderne, hvis det offentlige skal stå for plejen med de regler, der nu slås op.

Sammenstød i Jammerbugt

Natur-national-park Hanherred er en af de 15 nye parker, der nu planlægges. Jammerbugt Kommune har foreløbig afsat 2,0 mio. kr. til dette projekt i sit 2021-budget. Mon det er klogt?

Parken kommer til at bestå af fem dele:

  1. Kollerup Plantage indhegnes til helårs græssende vilde heste m.v. – selv om der stort set ikke er græsarealer i området. Det anvendes p.t. af aktive mountainbikere, motionister, som hundeskov, og af ryttere. Aktiviteter, der påvirkes meget negativt af et indhegnet dyrehold.
  2. Svinkløv Plantage, der består af ene skov, undtagen indhegningen om Svinklovene på ca. 30 ha og en tilsvarende indhegning ved Slette Å, som nu afgræsses af kvæg og heste. Mon Svinkløv Badehotel og campingpladsen i plantagen vil blive glade for at komme til at ligge i en indhegning med vilde heste og kvæg?
  3. Underlien, hvor der i dag er to indhegninger med ca. 360 ha, som afgræsses med robust kvæg, samt Tranum Klit plantage, som stort set består af ene skov. Nuværende kvæg skal erstattes af vild-heste m.v.
  4. Langdal plantage, er stort set ene skov.
  5. Tranum Aktieplantage er stort set ene skov nu beplantet med bjergfyr, hvidgran og rødgran.

Alle græsarealer, hvor der er rimeligt med græs, afgræsses i dag af landbrugsdyr, alle steder er der forbud mod helårsgræsning. Arbejdet varetages af lokale landmænd og naturplejere.

De lokale husdyr og deres indhegninger må nødvendigvis med de nye planer fjernes fra områderne, og dermed er det slut med det lokale engagement og naturpleje for naturplejerens egen regning.

Ulemper for de lokale

De mange ulemper, der kommer med de store indhegninger, synes ikke rimelige for lokalbefolkningen. Det hindrer deres nuværende bevægelsesfrihed i naturen, og det koster store summer. I Jammerbugt Kommune koster det således allerede i 2021 hele to mio. skattekroner. Hvorfor skal modeprægede universitetsfolk, biologer m.v. komme her ud på landet og sætte dagsordenen for brugen af vores natur for vores egne skattekroner?

Hvornår har der været offentlig debat om disse natur-national-parker i Jammerbugt Kommune? Har jeg overset omtalen og debatten? Næppe, da det er mit interesseområde, og som naturplejer, der tilsyneladende bliver gennet væk fra de arealer, jeg plejer at arbejde på, skulle jeg da også have været inviteret direkte.

Turistattraktionen er her jo

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune mener, at dyr i indhegninger i de nye natur-national-parker vil tiltrække turister. Men vi har allerede de muligheder – det gælder jo bare om at markedsføre dem. Jeg vil gerne lave en liste over muligheder, det kan henvises til. Og så kan det jo lægges på diverse hjemmesider.

Mit eget naturplejeprojekt med ca. 200 flerfarvede små heste plejer 24 forskellige arealer i området. I Telefondalen græsser urokser, som er meget sjældne i Danmark. Derudover er der mange andre steder, hvor man kan opleve græssende dyr. Vil Jammerbugt Kommune først bruge markedsføringskroner på det, når staten overtager?

På Sydlangeland markedsfører man en bestand af ensfarvede vild-heste og mener, at det tiltrækker ca. 80.000 turister årligt. Jeg tror ikke, nogen af os dyreholdere har noget imod, at kommunen markedsfører den oplevelse at se græssende husdyr i naturen.

Jeg selv taler med mange mennesker, når jeg er rundt for at se til hestene, og får meget ros for det flotte syn med småhestene i naturen – og mange rigtig gode samtaler om vores dejlige natur her i Jammerbugt.

Stop med hemmelighedskræmmeri

Kære politikere. Oplys nu vi uoplyste skatteydere/borgere i kommunerne om, hvad I har gang i, og få befolkningens mening om natur-national-parker og de ulemper og fordele, det vil give både lokalbefolkning og naturturister.

Debatten om andres begrænsning i brugen af naturen, på bekostning af de påtænkte natur-national-parker, er jo allerede startet op på landsplan.

Og her kan man konkludere, at tiltagene med natur-national-parkerne er noget teoretisk makværk, hvor man ødelægger nuværende privatfinansieret drift af naturarealerne og gør befolkningens adgang til naturen mere besværlig. Og sammen med de ulemper, jeg har beskrevet her, kommer frygten for stigende offentlige udgifter. Her i området skræmmer sporerne efter minkskandalen stadig.

Hvorfor mon det offentlige også efter den tragiske omgang fortsætter med en ”vi-alene-vide-mentalitet”, og kun inddrager folk, som er uden praktisk indsigt, og uden egen økonomisk risiko.

Lad os nu få en offentlig demokratisk debat.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i pressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets udgave via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top