Regeringens ulovlige aflivningsordre koster hver dansker 3.000 kr. – plus det løse…

Endelig er et flertal af Christiansborg-politikere enige om erstatning til minkavlerne – hvis formand umiddelbart udtrykker tilfredshed med aftalen

penge1000x400

Det kommer til at koste hver dansker i omegnen af 3.000 kr., at regeringen på ulovlig vis beordrede alle danske mink aflivet. Dertil kommer naturligvis regningen for mistede arbejdspladser og tabt eksport.

Dét er konklusionen efter et forlig indgået mandag aften – hvor et politisk flertal langt om længe blev enig om erstatningens størrelse til såvel minkerhvervet som følgeerhvervene.

Du kan læse mere i landbrugspressens omtaler via Landbrugsavisens artikel HER, Effektivt Landbrugs omtale HER samt Maskinbladets dækning HER. Også TV2 og Avisen Danmark beskæftiger sig med sagen HER og HER.

Om milliardbeløbet er for stort eller for lille, vil nok dele opinionen samt de nu tidligere minkavlere selv i den kommende tid. Men minkavlernes egen formand Tage Pedersen er umiddelbart tilfreds – dét kan du læse mere om HER og HER. Også juraprofessor Frederik Waage – som ellers bestemt ikke har holdt sig tilbage med kritik af regeringen i minksagen – mener, at minkavlerne generelt bør være tilfredse med den netop indgåede aftale, som han ligefrem kalder “flot”. Læs mere om det i Landbrugsavisens artikel HER.

Mest dækkende er nok udsagnet fra Danmarks Radios erhvervskorrespondent Jakob Ussing, som konkluderer:

”Derfor vil det også være forskelligt, hvordan de enkelte avlere tager imod aftalen. Hver minkfarm skal nu vurderes af en såkaldt taksator, og nogle vil være tilfredse, mens andre vil være utilfredse. Overordnet set vil langt de fleste dog få en større erstatning, end de har gæld”, siger han.

Dén vinkel kan du blive klogere på i DR’s i øvrigt ret grundige gennemgang af aftalen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top