Af Jens Lund Pedersen, ekstern faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug
Peter og Andreas Hindbo sorterede avlsdyr på farmen, da Andreas’ kone den 4. november ringede og indtrængende bad om, at de skulle se den netop annoncerede pressekonference i tv. For statsministeren havde en vigtig meddelelse vedrørende fremtidig minkavl i Danmark…
Som en ond drøm
Peter og Andreas samt Andreas’ familie kørte derefter ned til Annie og Peter, hvor de så den skæbnesvangre pressekonference, der satte en brat stopper for deres minkproduktion, fortæller Peter – som jeg har bedt om et interview til Fynslund Magasinet.
Beskeden om, at alle 24.000 raske mink skulle aflives, var som en ond drøm.
De sad tavse og så pressekonferencen, og bagefter løb der mange tårer. Da chokket og forvirringen havde lagt sig lidt, stod det klart, at der nu lå et kæmpestort logistikarbejde foran dem med at skaffe frysecontainere og personale samt ekstra aflivningsudstyr, for aflivning og pelsning af 24.000 mink i løbet af 12 dage er en meget stor opgave. Da minkene var raske, skulle de naturligvis pelses, da de danske skind er verdens fineste og repræsenterer en stor værdi.
Et tumultarisk forløb
Når Peter gennemgår situationen fra de første smittede mink på farme i Nordjylland, hvor der sker aflivning i zoner, og over den næste strategi, der går helt galt med deraf stigende smitte i Nordjylland, og politikere, der ikke vil rette eller vedkende sig de fejl, der blev begået allerede fra starten, forstår jeg frustrationen over det uskønne forløb til fulde.
Onsdag den 4. november sidst på eftermiddagen kommer Mette Frederiksens udmelding om, at senest 16. november skal alle mink i Danmark – også avlsdyrene – være aflivet.
Arbejdet går i gang med at skaffe udstyr og personale allerede dagen efter, og der arbejdes i døgndrift.
Fredag den 6. november kommer en mail om, at alle dyr SKAL aflives, og lørdag den 7. november bliver Peter yderligere ringet op af Rigspolitiet, der fortæller, at alle mink skal aflives.
Søndag den 8. november bliver Peter også ringet op af en seniorsergent, der meddeler, at to konstabler kommer og tæller de tilbageværende levende mink om mandagen. Sagen var jo den, at der blev givet en præmie på hhv. 20 og 30 kr. pr dyr for hurtig aflivning, og det beløb sig til mange penge.
Så alle kræfter sættes ind. Ekstra personale samt venner og familie, hvis hjælp Andreas og Peter er meget taknemmelige for, var i gang med aflivning, indlægning på frost og efterfølgende pelsning af de raske mink.
I weekenden den 14.-15. november er der således 16 mand i gang med opgaverne, men natten til mandag kommer der så nok en mail, der giver minkavlerne tre dages udsættelse med aflivningen. ”Havde man da bare givet os denne udsættelse fra starten, ville kvaliteten af skindene have været endnu bedre”.
Grund til undskyldning
”Jeg synes, der er grund til at undskylde forløbet. Der er begået fejl, og det skal man både kunne beklage og undskylde”, lød det fra Mette Frederiksen, da hun efter mødet med Andreas og Peter mødte pressen.
Mette Frederiksen fortalte Peter og Andreas, at hun havde lært rigtig meget under besøget hos dem, men deres frustration er fortsat stor. Sammen med mange andre minkavlere står Andreas og Peter nu uden levebrød og uden skygge af betaling for aflivning af minkene og de mange omkostninger i denne forbindelse.
Startede fra bunden
Annie og Peter Hindbo købte ejendommen i Lejrskov i 1985, og de første par år havde Peter avl af angorakaniner og arbejde ved siden af.
Men markedet for mink havde været godt i 1980’erne, så i 1988 købte parret Svend Bygvrås minkfarm i Lejrskov med 400 tæver. Kort derefter kom krisen på grund af overproduktion af skind, så fra 1988 til 1994 blev antallet af minkavlere i Danmark reduceret fra 4500 til ca. 2000.
Men til trods for krisen troede Peter på fremtiden og købte i 1992 bl.a. en farm på en tvangsauktion, som han med familiens og venners hjælp fik flyttet hjem og taget i brug. Og således gik det stille og roligt frem mod 2001, hvor man var oppe på 1600 tæver på bedriften. Det antal holdt sig frem til 2014.
Generationsskifte
I 2012 kom deres yngste søn Andreas en dag hjem og fortalte, at han gerne ville drive minkfarmen videre sammen med sin far. Andreas var i lære som tømrer, og de blev enige om, at han først skulle gøre uddannelsen færdig.
Efter endt uddannelse og et års arbejde på en anden minkfarm kom Andreas således hjem i 2013 og hjalp med at opbygge den nye farm, så der i 2014 var 3600 tæver på den samlede bedrift. Derefter gik det slag i slag, hvor Andreas i 2015 købte 25 % af avlsdyrene, yderligere 25 % i 2016, og i 2018 købte han Nørager med de dyr, der er på denne ejendom.
Og så kom Mette Frederiksens udmelding netop, som de stod overfor den sidste del af generationsskiftet. Far og søn føler virkelig, at gulvtæppet blev hevet væk under de to familier.
Andreas er utrolig dygtig til at vurdere pelskvaliteter og har ofte medvirket som dommer i konkurrencer om de bedste kvaliteter. Og ja – familien Hindbo har jo også produceret Danmarks (og dermed verdens) fineste pels i den type, der hedder Safir.
Fremtiden
”Hele den her minksituation har påvirket os meget, det kan ingen være i tvivl om. Minkfarmen har ikke været smittet, men nu er alle mink aflivet. De er blevet pelset, og nu må vi vente og se, hvad auktionerne i februar, april, juni og september vil indbringe”.
Penge fra staten har man ikke modtaget, da selv de små beløb skal godkendes i EU.
Den 16. november blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, hvor aftaleparterne slog fast, at minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv skal behandles, “som om der er tale om ekspropriation”, og at aftalepartierne derfor er enige om, at minkavlerne skal have “fuldstændig erstatning”.
Men aftalen er ikke tilstrækkelig til at skabe klarhed og tryghed for minkavlerne om, hvad de kan vente sig, og der eksisterer stor usikkerhed om erstatningstilgangen.
Så Peter og Andreas går dagligt på arbejde for at rydde op sammen med to ansatte. Bure skal tømmes for halm, og meget skal rengøres. Hvad fremtiden ellers bringer, står i øjeblikket hen i de uvisse.
(Artiklen har også været bragt i Fynslund Magasinet).
