Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør for Maskinbladet
I de seneste 30 år har skiftende regeringers partifarve kun haft mindre betydning for den økonomiske politik, der føres i Danmark.
Der har været bred enighed om – på tværs af de politiske blokke – hvordan vi skulle indrette os for at skabe et solidt økonomisk grundlag for den velfærdsstat, som et bredt flertal bakker op bag.
Men sådan er det ikke længere.
Mette Frederiksens regering har brudt med denne historiske tradition og udstukket en økonomisk katastrofekurs, der indtil nu kun har kunnet lade sig gøre i kraft af den økonomiske politik, som hendes forgængere – røde som blå – har ført i de foregående 30 år med opbygning af solide offentlige finanser.
Inspireret af Anker Jørgensens katastrofekurs
Mette Frederiksen synes inspireret af den økonomiske kurs, som Socialdemokraterne troede på i 1970’erne, og som med hendes partifælle Anker Jørgensen ved roret bragte Danmark på afgrunden af økonomisk ruin for næsten 40 år siden.
Det kan undre, fordi datidens økonomiske kurs siden er afsværget af både økonomer og ansvarlige socialdemokratiske partiformænd og statsministre. Lige indtil Mette Frederiksen kom til magten. Så blev den politiske drivkraft atter naiv misundelse og brandbeskatning, selvom det er en kendsgerning, at det i 1970’erne resulterede i, at befolkningen blev forarmet, og hele samfundet med staten i førersædet kørte med ekspresfart mod afgrunden.
Ingen økonomisk indsigt eller forståelse
Det er et udtryk for økonomisk analfabetisme, men måske bør det ikke undre, for Mette Frederiksen har indtil nu ikke demonstreret nogen synderlig dyb økonomisk indsigt eller forståelse. Her på denne plads i Maskinbladet sammenlignede vi allerede i december 2019 Mette Frederiksens økonomiske politik med Anker Jørgensen-tidens:
”Drivkraften synes for den nuværende regering – ligesom på Anker Jørgensens tid – at være misundelse og en strategi om at tilgodese nogle grupper på bekostning af andre, som man ikke tøver med at brandbeskatte eller pålægge andre byrder – koste hvad det koste vil.”
Det viste sig at holde stik.
Mette Frederiksen agerer, som om hun kun interesserer sig for opbakning fra sine egne vælgergrupper og er ligeglad med de økonomiske konsekvenser for andre grupper og den samlede samfundsøkonomi. Hendes misundelseskurs så vi for eksempel virkeliggjort, da den såkaldte Arne-pension blev vedtaget, og bankerne blev pålagt at finansiere en del af den.
Ligeglad med udradering af minkbranchen
Også hendes håndtering af corona-pandemien viser en brutal ligegyldighed over for betydningen af den grundlæggende økonomiske virkelighed, som hendes ofre står midt i.
Hun udraderede minkbranchen – et milliarderhverv – med en overilet despotisk ordre. Men hun gør tilsyneladende intet for at hjælpe minkavlerne, som står med alvorlige økonomiske udfordringer.
For Mette Frederiksen er den slags konkrete problemer åbenbart ikke særligt vigtige.
Der er mere end nogensinde brug for en ansvarlig økonomisk politik. Intet tyder på, at Mette Frederiksen er leveringsdygtig.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, du kan læse avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
