Nyt stof fundet i grundvandet har intet med landbrugsdrift at gøre

TFA, som det kaldes, udgør i øvrigt ingen sundhedsrisiko – men stoffets oprindelse skal naturligvis undersøges nærmere

vand-fra-flaske1000x400

Der er fundet et nyt stof – kaldet TFA – ved massescreeningen af det danske grundvand. Det skal nu undersøges nærmere, hvorfor stoffet er havnet dér.

Tanja Andersen, direktør for pesticidproducenternes og -importørernes paraplyorganisation Dansk Planteværn, siger:

”Vi bakker op om Miljøstyrelsens massescreening, så vi kan få en bredere debat om grundvandsbeskyttelsen i Danmark. De foreløbige resultater peger på, at der er mange årsager til fundene af TFA. Vi finder det relevant, at stoffets oprindelse bliver undersøgt yderligere, da der er naturlige forekomster og forskellige industrielle anvendelser, der kan være årsag til, at TFA bliver fundet i grundvandet”.

Vurderingen fra myndighederne er, at de aktuelle fund i drikkevandet ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Og – hvad der er vigtigt at pointere, inden nogen eventuelt begynder at pege fingre ad landbruget: Stoffet menes at stamme fra f.eks. kølemidler anvendt i klimaanlæg og varmepumper, spildevand og spraydåser – hvor det som nedbrydningsprodukt bl.a. bliver spredt med regnvandet.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside HER.

Også Landbrugsavisen beskriver sagen i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top