Nu skal forslaget om at stille statsministeren for en rigsret behandles i Folketinget

Borgerforslaget, der på dén måde vil stille Mette Frederiksen til ansvar for minkskandalen, har rundet den magiske grænse på 50.000 underskrifter

mette-1

Bente Dahl Pedersen fra Skive har sammen med tre medstillere taget initiativ til et borgerforslag, der kræver, at Folketinget tager stilling til, om statsminister Mette Frederiksen skal stilles for en rigsret på grund af den ulovlige ordre om at aflive alle danske mink.

Forslaget har nu krydset den magiske grænse på 50.000 underskrifter.

Det betyder, at forslaget skal behandles i Folketinget – men altså ikke nødvendigvis at der ved dén lejlighed også er flertal for det…

Når ret skal være ret, er borgerforslaget formentlig uden nogen som helst reel betydning, da der med garanti under alle omstændigheder er blå politikere, som ville have rejst forslaget – formentlig på den anden side af den såkaldte granskningskommissions arbejde. På dén led har borgerforslagene størst værdi, når de angår emner, som ingen af de nuværende folketingspolitikere finder relevant at tage op. Men om ikke andet har borgerforslaget fra Bente Dahl Pedersen og Co. været med til at sætte fortsat fokus på emnet.

Du kan se mere på den systemkritiske hjemmeside Indblik.net via linket HER. Også Landbrugsavisen behandler emnet HER, ligesom du kan læse Maskinbladets artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top