Myndigheder svigter miljøet

Det er rent gætværk og famlen i blinde, når landbrugets kvælstof igen og igen udpeges som det gennemgående miljøproblem herhjemme

peter-rosendal4

Af Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup

Gang på gang overreguleres dansk landbrug med restriktioner, der forhindrer foretagsomhed i et vigtigt eksporterhverv – men som hverken gavner miljø eller natur.

Samtidig tager de danske myndigheder ifølge EU blot 1,5 procent af de påkrævede vandprøver for kemiske stoffer.

Senest har miljøminister Lea Wermelin (S) overfor folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (SF) bekræftet, at ”en række af disse miljøkvalitetskrav ikke har kunnet anvendes i vandområdernes tilstandsvurdering”, og at ”ukendt tilstand i et vandområde kan enten skyldes, at der ikke er gennemført overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i det pågældende vandområde, eller at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for de stoffer eller den matrice, der overvåges”.

Ministerens ord kan bedst oversættes således:

Det, vi gør, kan ikke bruges – og vi ved det godt…

Utroligt! Det er altså rent gætværk og famlen i blinde, når landbrugets kvælstof igen og igen udpeges som det gennemgående miljøproblem herhjemme.

Få nu foretaget de krævede fysisk-kemiske målinger, så vi får en landbrugs- og miljøpolitik baseret på fakta og viden fremfor myter og skrøner.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis se udgaverne hos JydskeVestkysten og Randersidag HER og HER samt Maskinbladets version via linket HER).

Scroll to Top