Af Allan Holm Nielsen, stifter af tænketanken Growz
Alle danskere har nok hørt om mink-mutationen i coronavirussen.
Den skulle ifølge myndighederne sidde et ”uheldigt” sted, så vores vacciner måske ikke ville virke. Bevæbnet med den antagelse beordrede regeringen i al hast alle mink i landet aflivet, og med lovning om tempobonus havde de fleste mink-avlere travlt med at efterkomme kravet. Om ikke andet, fordi politi og hær bankede på jævnligt, for at høre om aflivningen af de små pelsdyr skred fremad planmæssigt.
Så meldte problemet sig med lovligheden af ordren, ordren blev til en henstilling, en minister gik af, og statsministeren fik travlt med at distancere sig fra netop den ordre, hun selv gav på pressemødet dengang den 4. november, 2020 – om end statsministeren sideløbende bekræftede, at hun af hensyn til folkesundheden ville gentage ordren, hvis hun blev stillet i situationen igen.
Modsatrettede meldinger
Forslag om at kunne sælge skind fra minkene blev afvist: De kunne indeholde viruspartikler, lød det. Kort tid efter, da lastbiler fulde med døde mink tabte hundredvis på vejene i Jylland, lød beskeden modsat, at de skam ikke smittede. Så bare rolig.
Efter at minkene var blevet gravet ned, og truede grundvandet, blev det omstødt: Nu var døde mink smittefarlige og skulle ligge i jorden i nogle måneder, før de igen var ufarlige, og sådan har informationen om farligheden varieret, alt efter den kontekst man åbenbart ønskede at promovere.
Var mutationen så farlig?
Men i hele denne tid har meget få stillet spørgsmål ved den oprindelige præmis: Var mink-mutationen overhovedet så farlig, som man påstod? Få uger efter at nedslagtningen var sat i gang, kom det frem, at SSI’s forsøg ikke viste, at mutationen gjorde vaccinerne uvirksomme. Blot at de måske virkede lidt dårligere. Måske. Men arbejdet har fortsat med denne afklaring, og en nylig artikel kaster lys på netop farligheden af mink-mutationen i corona.
Det resultat er nu offentliggjort af Tomakazu Konishi fra det japanske bioscience-universitet i Akita, og konklusionen er klar: Mutationen i mink – som bl.a. udgjorde 40 % af fundene i Holland i en periode – var både mindre smitsom og mindre farlig end den normale type.
Mindre risiko
Med andre ord: Hvis du blev smittet med mink-mutationen, var risikoen for dig mindre, og risikoen for, at du smittede dem omkring dig, var mindre – men du ville stadig blive immun overfor den normale type, da de to virusser var så nært beslægtede.
Hvis de danske myndigheder altså bare havde ladet mink-mutationen være, ville dem, den inficerede, have haft en form for naturlig vaccination. Godt nok med lidt større risici end en normal vaccination, men påstanden om at Danmark var ved at blive det nye Wuhan, var overdrevet.
Det var lige modsat! Og at man satte alt ind på at udrydde en mutation, som i øvrigt allerede var i gang med at udrydde sig selv pga. den mindre smitsomhed, var mere til skade end gavn, mht. risiko for befolkningen.
Klar konklusion
Konklusionen her to måneder efter, hvor minkavlerne i øvrigt stadig ikke har fået hverken tempobonus eller erstatning for den ulovlige ekspropriation som der reelt var tale om, er derfor ganske klar:
Den forhastede og nærmest panikagtige nedslagtning af et helt erhverv gavnede ikke folkesundheden. Måske snarere tværtimod.
Godt nok pleasede nedslagtningen Enhedslisten, der allerede i 2018 stillede et forslag om at nedlægge erhvervet, men det berettiger bare ikke en regering til at sætte grundlov og retsprincipper ud af spil.
(Allan Holm Nielsen er uddannet hortonom med en Ph.d. i molekylær mikrobiologi. Han har arbejdet både i mindre private virksomheder som leder/udvikler/sælger, i større private virksomheder med kvalitetssikring og i det offentlige universitetsmiljø. Han driver Tænketanken Growz samt arbejder som produktudvikler for Flex Fertilizer System. Indlægget har oprindeligt været bragt på den systemkritiske hjemmeside Indblik.net – du kan se dén version herunder. Både skribenten og hjemmesidens redaktør har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
