”Man burde da skabe gode rammebetingelser for dem, der producerer noget!”

Venstres miljøordfører er utilfreds med prisstigninger på miljøgodkendelser

tina-mark-og-penge

Fra nytår blev det 30 procent dyrere i brugerbetaling at få behandlet en miljøgodkendelse. Nu er prisen 433 kr., hvor det frem til årsskiftet kostede 333 kr. – en stigning, der ikke mindst kan ramme danske landmænd hårdt.

”Efter min vurdering så burde man jo have gået den anden vej og set på, hvordan man på det her område gør det mindre administrativt tungt for vores erhverv. Vi lever trods alt af at have eksport og produktion i det her land”, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen til Effektivt Landbrug.

”Og lige præcis i en tid, hvor vi har coronakrise og hungrer efter alle indtægter, så vi kan lave hjælpepakker i stor stil, så burde man da have et særligt blik på at skabe gode rammebetingelser for dem, der producerer noget, eksporterer og dermed tjener penge til landet. Men her går man den anden vej og lægger cirka 15 mio. kr. oveni til erhvervet om året til ren administration. Det undrer mig virkelig”, tilføjer Venstre-ordføreren – som har skrevet til miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen.

Du kan læse hele artiklen i Effektivt Landbrug via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top