Lille Vildmose: Lodsejere vil ikke kaldes forbrydere

Både Aalborg Kommune og den ansvarlige rådmand er nu blevet stævnet af lodsejere, som bakkes op af Bæredygtigt Landbrug

1. Søndagsdemonstration i Lille Vildmose

”Hvis man sparker til folk, risikerer man, at de sparker tilbage!”

Med de ord forklarer fire lodsejere, at de har stævnet Aalborg Kommune med et samlet krav om seks mio. kr. i erstatning for landbrugsjord, der forventes at blive til en sø på grund af et naturprojekt i Lille Vildmose.

Derudover er der på vegne af ikke færre end 29 nordjyske landmænd, lodsejere og borgere i øvrigt udtaget stævning for injurier mod rådmand Hans Henrik Henriksen (S) med krav om, at udtalelser til pressen trækkes tilbage.

”Vi vil ikke kaldes forbrydere, og vi har krævet en undskyldning. Det har vi ikke fået, så derfor anlægger vi nu en injuriesag”, siger Hanne H. Jensen, som er medejer af Kongstedlund Gods, til avisen Nordjyske.

Hvis du abonnerer på det nordjyske dagblad, kan du læse mere i netversionen HER.

Bæredygtigt Landbrug har hele vejen igennem bakket lodsejerne i Lille Vildmose op i tvisten med Aalborg Kommune. Du kan blive klogere på BL’s involvering og sagen i øvrigt via artiklerne HER, HER, HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top