“Kritikken af landbruget skyldes først og fremmest uvidenhed!”

Den sjællandske landmand Ole Christiansen opfordrer kolleger til at være åbne overfor omverdenen – han er selv bannerfører, når det gælder blomsterstriber og biodiversitet

ole-1

”Mine forældres og bedsteforældres generationer har ikke været dygtige nok til at fortælle, hvad de egentlig lavede hjemme på gården!”

Ordene kommer fra den 44-årige landmand Ole Christiansen, mens han på endnu en travl og i øvrigt både solrig og vinterkold dag hjemme på Dalsagergaard hjælper til med at tømme kornsiloen.

Bedriften i Gadstrup lidt udenfor Roskilde har siden klokken fem samme morgen leveret græsfrø fra høsten anno 2020, og i disse timer læsses det sidste brødkorn desuden i den lastbil, der derefter fortsætter turen til Valsemøllen i Esbjerg. Lige om lidt skal der sprøjtes Reglone i engrapgræs.

Annoncerer gyllespredning på de sociale medier

”Jo, der sker da lidt i dag”, lyder det fra Ole Christiansen – og skifter så igen emne til de tidligere generationers svigt:

”Vi landmænd skal være bedre til at byde omverdenen indenfor. Til at være åbne og imødekommende. Meget af den kritik, der rettes mod landbruget fra politikere og meningsdannere, skyldes først og fremmest uvidenhed – og her har vi selv en forpligtigelse til at gå forrest og fortælle om vores erhverv i stedet for bare hver gang at hæve paraderne og gå i forsvarsposition! Jeg er ikke bange for at debattere offentligt og har eksempelvis lige været på besøg på Jyderup Højskole. Og når jeg kører gylle ud, bruger jeg lokale grupper på de sociale medier til at lægge billeder op og forklare, hvorfor vi gør det.”

Ja, han har endda haft selveste Morten Østergaard – den daværende radikale partileder – på besøg på bedriften.

”Det må da handle om at give så mange mennesker og især beslutningstagere som muligt et indtryk af virkeligheden”, siger han.

Ole Christiansen er ud af ægte lollandsk landmandsslægt mange generationer tilbage. Hans forældre var imidlertid nummer to i arvefølgen, og da der dermed ikke var nogen fædrene gård at overtage, valgte far og mor i stedet i nogle år at ernære sig som henholdsvis ingeniør og revisor. Trangen til det frie liv på landet trak imidlertid i familien, der derfor – dengang Ole var en knægt på blot 10 år – erhvervede sig en gård ved Solrød Strand.

”Jeg har dog siddet på mine bedsteforældres traktor, siden jeg kunne kravle. Så jeg vil nu nok påstå, at jeg hele vejen igennem har haft fingeren på pulsen i landbruget”, smiler Ole Christiansen.

Selv uddannede han sig som landbrugs-maskinmekaniker og sprang efterfølgende på landbrugsuddannelsen på Kærehave Landbrugsskole samt blev agrarøkonom fra Næsgaard, hvorefter han sugede erfaring til sig i bl.a. Australien. For godt og vel 15 år siden overtog han Dalsagergaard og dengang blot 55 hektar jord. Udover Ole selv består husstanden på Dalsagervej af kæresten Manuella, deres 15-årige datter Stephanie samt hunnen Luna.

I dag driver han og forældrene tilsammen godt 200 hektar inklusive lidt forpagtning.

”Men det kan man jo ikke leve af. Slet ikke med den nuværende landbrugspolitik”, som Ole Christiansen formulerer det med en opgivende mine.

”Derfor supplerer jeg med nogle timer på Søllested Maskinforretning, hvor jeg har specialiseret mig i GPS- og præcisionslandbrug. Dér kan jeg godt mærke, at erfaringen som landmand kommer mig til gode, når landbrugs-maskinmekanikeren her er i aktion. Det skader ikke med noget praktisk erfaring”, siger han.

Og den unge landmand fra Roskilde-egnen kunne selvfølgelig ikke lade være med at nævne den nuværende landbrugspolitik i relation til opremsningen af sine mange gøremål. Der er jo en god grund til, at Ole Christiansen ikke bare er medlem af Bæredygtigt Landbrug men faktisk for en halv snes år siden var med til at stifte foreningen.

De andre sov i timen

Både han og hans far var således med i det netværk, der startede BL. Et forum, hvor også planteavlsrådgiver og senere BL-direktør Vagn Lundsteen – som de to gange Christiansen kendte i forvejen – var aktiv.

”Den største landbrugsorganisation havde siddet på taburetterne og sovet i timen, og ingen gad at varetage producenternes interesser op igennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne. Det er egentlig underligt at tænke på, at der overhovedet skulle være behov for en interesseorganisation, der så sig selv som erhvervets vagthund – men det skal jeg love for, at der var behov for”, mener Ole Christiansen.

”Jeg ville godt nok nødigt have været BL foruden. Jeg tror ikke, vi ville have været her i dag, hvis det ikke havde været for Landbrugspakken samt den megen fokus på afvanding. Nu gælder det om at kæmpe for at beholde gødningen, da Landbrugspakken jo ser ud til at blive udhulet i salamiskiver af efterafgrøder og så meget andet. Og så er jeg godt nok også glad for, at foreningen slår nogle slag i forhold til den omstridte paragraf 3-lovgivning. Tro det eller lad være: Jeg har ikke færre end 12 steder på otte marker, hvor paragraf 3 er tegnet forkert ind på sjusket vis. Dén slags kan virkelig koste en landmand dyrt”, påpeger han.

Mest kendt i den brede offentlighed er Gadstrup-landmanden utvivlsomt for sin frivillige indsats indenfor blomsterstriber. For godt nok er dansk landbrug generelt verdensberømt for sin miljø-, natur- og klimavenlighed. Men det er ikke kun på det generelle plan, at fødevareproducenterne herhjemme tager særligt hensyn til faunaen – konkrete projekter skabt af landmændene er også med til at styrke biodiversiteten.

Det var således Ole Christiansen, som i sin tid tog initiativ til projektet Sjælland Summer, der handler om at skabe naturstriber på markerne og vel at mærke engagere sjællænderne i arbejdet med at styrke biodiversiteten. I samarbejde med Dansk Planteværn – der er paraplyorganisation for danske pesticid-importører og -producenter – samt DSV Frø og en gruppe engagerede landmænd tilbyder han en gang om året alle interesserede at afhente frø med henblik på at skabe blomsterstriber, hvor det kan lade sig gøre.

”Selvfølgelig er projektet også ment som en image-kampagne i forhold til at vise, at de der konventionelle landmænd, som kører rundt og sprøjter med marksprøjten, og som bruger så lidt som muligt men så meget som nødvendigt af planteværnsmidlerne, de kan faktisk også give plads til blomsterstriber. Men der er også en enorm tilfredsstillelse ved at skabe al den flora og fauna. Antallet af agerhøns, fasaner, vilde bier og et hav af andre insekter er vokset helt vildt her på stedet i de fem år, jeg har haft disse blomsterstriber. Der er blevet meget mere levende – og det er vel at mærke hele året”, forklarer han.

”Vi vil gerne både styrke biodiversiteten og involvere så mange som muligt i dét arbejde. Det er fantastisk at skabe variation i det åbne land og øge fødegrundlaget for små dyr, der samtidig danner fødegrundlag for andre dyr og insekter. Vores sjællandske projekt er blevet så omfangsrigt efterhånden, at vi sidste gang regnede ud, at vi nu har blomsterstriber i et to til tre meter bredt bælte, der kunne strække sig helt fra Helsingør i nord til Vordingborg i syd. Det er da immervæk noget af en strækning. Både landmænd og folk i byerne støtter os – og sidste år kom der familier helt fra København ud til min gård for at hente blomsterfrø, fordi de havde hørt om vores arbejde med blomsterstriber”, lyder det stolt fra Ole Christiansen.

Vi landmænd er skam gode nok

Og stolt – dét er han, Ole Christiansen. Hvilket han bl.a. giver Bæredygtigt Landbrug æren for:

”Der findes masser af de dér – nogle vil kalde dem grønne – politiske interesser, som hjertens gerne vil tage ejendomsretten fra os landmænd. Og indtil for relativt få år siden var vi for nemme at tryne. Det kan godt være, vores jorde fylder meget i landskabet, men vi er ikke mange hoveder til at tale vores sag. Men så kom der en organisation, der turde at gå i rette med usande påstande om erhvervet med præcise, faglige svar, og det var lige, hvad vi trængte til. Ikke bare, hvad saglighed og retfærdighed angår – men også fordi vi nu kan skyde brystkassen frem og fortælle os selv og hinanden, at vi skam er gode nok. Man skal nemlig huske at være stolt af det, man laver. Og så skal omverdenen naturligvis også lære at lytte noget mere til dem, der rent faktisk er i det!”

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Deltag i debatten

Scroll til toppen