Grundlovsbrud

Vi har set, hvor skrøbeligt vores folkestyre er. Myndigheder, der lystrer en ordre helt uden lovhjemmel, og som med magt truer borgere til lydighed, og truer borgeren fra sin grundlovssikrede ejendom

dommerhammer

Af Karsten Hjorth Larsen, advokat (H), Struer

Grundloven indførtes i 1849.

Dens rettigheder tildeltes i lyset af det diktatur, den blev til under og efter. Folkestyret erstattede diktaturet, gradvist gennem forfatningskampen frem til parlamentarismen (1901). Grundloven bygger på idealer fra store liberale tænkere som Montesquieu om magtens tredeling og om menneskerettigheder; navnlig Rousseau og Locke.

Grundlovens tredeling af magten, dens ’opskrift’ på legalitet og frihedsrettighederne for den enkelte, er fundamentet for folkestyret gennem 170 år. Men Grundloven er blevet en gammel bog i en glasmontre på Christiansborg. Grundloven kan nu bøjes og brydes ved en ’fejl’ og efter forgodtbefindende.

Rettigheder hører ikke bare til i glasmontrer

Vi har nemlig tabt diktaturet, og de vilkårlige, hårde straffe for bl.a. at kritisere Kongen, af syne – vi er jo født ind i et demokrati, og fik at vide, at staten er vores ven! Men rettigheder er noget, der er kæmpet for og som er velbegrundede – ikke noget vi i fredelige tider kan kalde gammeldags og lægge i glasmontrer.

Man kan læse, hvor flot og dybt, der tænktes om Grundloven og retsplejen i Preben Wilhjelms bog ’Kampen for Retsstaten’. Man studser gang på gang over den tankegang, der var engang – virkelig? Maksimalt 12 dage i varetægtsfængsel!

Grundloven er desværre blevet angrebet og set ned på fra alle sider. F.eks. nævningetinget blev i praksis afskaffet ved ’retsreformen’, i tillid til den gode stat – og som udtryk for mistillid til borgeren. Der er lovgivet og administreret efter kanten af Grundloven i mange sammenhænge. Partiet Venstres grundlæggere må rotere i deres grav – var forfatningskampen forgæves?

Kronjurister leverer frisk, hvad regeringen har brug for…

Snakken om grundlovsbrud i forhold til minksagen er på den måde kompromitteret. Kronjuristerne tøvede ikke med at legitimere grundlovsbruddet i 2007 med notater om, at nævningetinget kunne devalueres trods Grundloven. På samme måde, som nu med ’ordren’, der ikke var en ordre. Kronjuristerne leverer frisk, hvad regeringen har brug for. Embedsværket har mistet den rygrad af respekt for loven, som en gang var dens varemærke og fornemste opgave.

Juridiske professorer gennem tiderne har argumenteret med en ’dynamisk fortolkning’ af Grundloven, og det har punkteret dens modstandskraft. Grundloven skal imidlertid forstås i den kontekst, den blev til i, og med de motiver, enhver jurist kan læse indenad i de – ja – gamle bøger. Ændringer kræver efter § 88 vedtagelse i Folketinget, et nyvalg og det nye folketings vedtagelse, og en folkeafstemning, hvor mindst 40 % af de stemmeberettigede har stemt for: Værnet mod en tilfældig jurists dynamiske fortolkning; også når det er kronjuristerne i Justitsministeriet!

Konsekvenser for lovbrydere

Både blå og røde ministre skal følge reglerne; og handler de i strid med dem, skal det have konsekvenser. Vi tåler ikke, sagt i folkestyrets navn, nogen tolerance over for ministre, der ikke følger loven. Lovbrud kan aldrig undskyldes som en ’fejl’. Det er måske ikke en returbillet til konge-diktaturet, men dog en enkeltbillet til i en by i Rusland.

Grundloven er kun på 89 paragraffer. Det siger sig selv, at meget lades ufortalt. Men man skal altså læse den ens hver gang. Man skal heller ikke lovgive på kant med den. Heller ikke selvom man har tillid til myndighederne, eller kan henvise til ’folkesundheden’, og man kan ikke regere på ’fejl’, der har nok så mange gode hensyn bag sig. Navnlig blå blok har udtrykt en afgrundsdyb tillid til f.eks. Politiet. Men præcis dét har minksagen vist, var en fejl – en rigtig fejl, vel at mærke!

Fortsatte med lovbruddet i ond tro

Vi har set, hvor skrøbeligt vores folkestyre er. Myndigheder, der lystrer en ordre helt uden lovhjemmel, og som med magt truer borgere til lydighed, og truer borgeren fra sin grundlovssikrede ejendom. Myndigheder som fortsatte med at anvende deres magt, selvom de kom i ond tro og vidste, de begik ulovligheder.

Skræmmende.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Avisen Danmark, fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan eksempelvis se originaludgaverne i Fredericia Dagblad og Viborg Stifts Folkeblad HER og HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen