Godkendelsen af pesticider fastholdes

De nyeste data giver ikke anledning til at ændre i de aktuelle danske godkendelser af pesticidmidler, lyder det fra Miljøstyrelsen

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de nyeste såkaldte VAP-data ikke giver anledning til at ændre i de aktuelle danske godkendelser af pesticidmidler.

Det skyldes, at den årlige gennemsnitskoncentration af de testede stoffer ud fra en skønsmæssig vurdering ikke overstiger kravværdien.

Den årlige rapport fra varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand er således netop offentliggjort.

Danmark er det eneste land i hele verden, som med det unikke VAP-system med testmarker undersøger, om godkendte sprøjtemidler kan spores under marken.

”Det er positivt, at vi i Danmark har et redskab, der er baseret på videnskabelige undersøgelser på danske marker, og at den nye VAP-rapport ikke påviser udvaskning til grundvandet i problematisk omfang. Det giver os vished om, at det danske godkendelsessystem er pålideligt”, siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for danske pesticid-importører og -producenter.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside via linket HER samt i Effektivt Landbrugs artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top