Folkestyre eller folkestyring?

Folk ude fra virkeligheden burde have større indflydelse på vigtige beslutninger – lyder det fra landmand Knud Jeppesen med tanke på meningsløs regulering af stort set alle erhverv i Danmark

knud-jeppesen

Af Knud Jeppesen, moderne landmand, Jelling

Hvad har landbrugstraktorer midt i storbyerne at gøre med grundlovsbrud og folkestyre?

Dét spørgsmål vil jeg prøve at besvare.

Som moderne landmand og en af dem fra Facebookgruppen ”Oprør fra landet” var jeg for nylig med til at arrangere demonstrationen i Aarhus og København. Gruppen blev stiftet for over et år siden af en flok frustrerede landmænd, som var oprørte over de mange regler og krav, der gang på gang bliver trukket ned over hovedet på landbrugsfamilierne. Og de mange ting, der er så fagligt forkerte, så det lyser langt væk, at ”magthaverne” ikke har spor indsigt i det, de foretager sig.

Lyt til manden på gulvet

Mange siger: ”Hovedproblemet i dagens Danmark er, at der er alt for stor afstand mellem land og by”.

Nej, det største problem er, at der er en kæmpe afstand mellem dem, der bestemmer, og så dem, ”der arbejder på gulvet ude i virkeligheden”. Efterhånden er der så mange ”eksperter” og jurister ind over alt, så almindelig sund fornuft er en by i Rusland. Det lyder samstemmende fra mange brancher, at de regler og krav, man mødes af fra det offentlige, er så langt fra virkeligheden, at det skriger til himlen.

Minkskandalen har da om noget bevist, at de, som sidder på deres flade og bestemmer, ikke har spor forstand på praktisk arbejde ude i virkeligheden. Arrogant spurgte ”eksperterne” hverken minkavlere, minkdyrlæger eller andre vidende om, hvordan man lige afliver over 14 millioner mink og dermed et helt erhverv. Vi har jo set frygtelige billeder af halvdøde mink, døde kadavere på veje, minkgrave i sandjord ved en badesø osv., og der er aldrig set så mange undslupne mink ude i naturen.

Og efterhånden, som vi har givet udtryk for vores frustrationer, har flere brancher meldt ind, at de er lige så frustrerede over tåbelige krav i deres hverdag som os i landbruget.

Det virker som om, at de, der styrer landet, kun tror på deres egne ”eksperter” og ikke mindst alle de jurister, der skal tages med på råd.

Alt skal i høring og gennemgås af et hav af jurister, terpes igennem af spindoktorer, for at der ikke kan sættes en finger på de folkevalgte politikere, og de derved kan fremstå som dem, der styrer landet. På det seneste har vi set, at dette selvstyrende skrivebordsdiktatur har spillet fallit. Selv med så mange ”kloge-åger” er der begået lovbrud op til flere gange, og endda vores grundlov er måske overtrådt.

De virkelige eksperter

Og den helt store undren, som alle brancher udtrykker: Hvorfor spørger man ikke de virkelige eksperter – alle os, der arbejder med tingene i dagligdagen.

Det er lige meget, om det er fiskeren, SOSU-assistenten, læreren, lastbilchaufføren, minkavleren, maleren eller alle de andre, der dagligt passer deres arbejde og har den største viden om, hvordan tingene skal udføres, og hvilke regler der giver mening. Rigtig mange får den opfattelse, at deres mening er ligegyldig, og ”systemet” nærmest tror, at alle vil snyde og bedrage, og derfor skal vi begrænses af regler, krav og forordninger.

Lyt nu til alle os, der arbejder med tingene til daglig, og de mange folk, der bruger almindelig sund fornuft i stedet for et hav af paragraffer. Tænk, hvor mange ressourcer der kunne frigives og bruges på velfærd i stedet for, at de bruges til kontrolfærd.

Et retssamfund?

Lastvognschauffører, der kører med grise til slagteriet, er tit bange for at miste en del af eller hele deres månedsløn, når de passer deres arbejde. Når der læsses grise på en bil, og der måske er en enkelt gris blandt flere hundrede, der har en byld under maven med et lille sår på, en lille klovbyld på foden – ja, så risikerer chaufføren en bøde på 6.000 kr., og vognmanden får en bøde på 10.000 kr. Ved gentagelse fordobles bøden.

Tænk sig, hvis der ved et uheld er læsset to grise med en klovbyld på samme læs, gives en bøde på 6.000 kr. for den ene og 12.000 for den næste gris. Det er 18.000 kr. på en dag til chaufføren, og vognmanden får en på 20.000 kr. samme dag, bare fordi to grise, der ikke engang halter, viser sig at have en mindre klovbyld. Det hører ingen steder hjemme i et retssamfund.

Det svarer til, at en pædagog er kommet til at modtage et barn med feber eller corona i børnehaven, og derfor ikke må være i børnehaven efter reglerne. Sikke et ramaskrig, hvis det gav pædagogen en bøde på 6.000 kr. og 10.000 kr. til lederen. Og det er jo egentlig værre i børnehaven, for det syge barn kan smitte de andre. Og hvad med de læger, der fejlbehandler, eller personale, der uddeler forkert medicin – bøder på 6-12-24.000 kr.?

Fiskerne er også ramt af de der skrivebordsregler uden hold i virkeligheden. Hvis de får nogle forkerte fisk med op i garnet, må de ikke smide dem ud, så de kan leve videre, men skal tage dem med i havn. Nu er der også vedtaget et forsøg med, at der ”frivilligt” skal være kamera på 10 skibe, så myndighederne kan sidde hjemme i varmen bag skrivebordet og følge med i, om der laves fejl under fiskeriet!

Fiskerne mener, at det er grundlovsstridigt med opsætning af kameraer på privat ejendom uden tilladelse og uden beviser for, at der sker noget ulovligt. I stedet for kunne man sætte kameraer op på ministerkontorerne, for de har da store problemer med at huske, hvad de har sagt til hvem og hvornår. Det ville spare samfundet for rigtig mange samråd, kommissioner osv. Og som de kloge siger til fiskerne: ”Hvis I ikke har noget at skjule, er det jo ikke noget problem med kameraer”! Det må jo så også gælde i ministerierne.

Dokumentation eller omsorg?

Man ser det mange steder både i den private og offentlige sektor. Hvor mange medarbejdere i sundhedsvæsenet har ikke været ude og fortælle, at de er trætte af at skulle bruge op til en tredjedel af deres tid på at dokumentere det, de har lavet, i stedet for at drage omsorg for de mennesker, de reelt er ansat til at hjælpe. Det næste er vel, at de skal dokumentere, hvad de kunne have lavet i den tid, de sidder bag skærmen. I politiet har de samme røster været gældende i lang tid – hvis de ikke brugte så meget tid bag skærmen, kunne de lave mere rigtigt politiarbejde.

Der er f.eks. bygget nye supersygehuse med arkitekter og eksperter, hvor personalet tager sig til hovedet over nogle af de valgte løsninger. Kontor med kæmpe glaspartier, så når solen skinner, kan de ikke se noget på skærmene, og varmen er ulidelig, manglende depotrum, intet personalerum, hvor de ansatte kan spise deres madpakker osv., så personalet bruger en masse unødig tid på at ”rende” efter ting over store afstande. Det værste er en nyindrettet afdeling til bevægelseshæmmede patienter, hvor man havde ”glemt” at installere loftlifte. Så spørg da dem, som arbejder der i det daglige – det er jo de virkelige eksperter, og de bruger deres sunde fornuft.

Man har også set en skolereform, som ”eksperterne” fik trukket ned over hovedet på lærerne og derfor aldrig kom til at virke efter hensigten. Netop fordi man ikke spurgte til lærernes sunde fornuft rundt på lærerværelserne.

“Dyrevennerne” fik deres vilje

Det er en lidt underlig diskussion, der har været om minkene og deres fremtid i Danmark. Men nu fik ”dyrevennerne” smidt minkene på porten, for ”de var unødvendige og levede et nytteløst liv og skulle dø alligevel”. At de tilførte vores samfund en del penge til vores velfærd, mærkes nok først næste gang, kommunerne skal lave nyt budget – i hvert fald i landkommunerne.

Og minkenes pels bliver brugt til flotte jakker, som folk investerer i og bruger hele livet, det er vel en gave for klimaet. Nej, så hellere en ny dynejakke med mikroplast og andre miljøfremmede stoffer en gang om året og så smide den gamle ud. Og nye mink lever videre i andre fjerne lande helt sikkert med dårligere forhold. Men pyt, nu er vi frelste, og det er jo kun et dyr.

Hvad med kæledyrene?

Nogen mener, at det er et nytteløst liv, en mink har. Det er jo stort set det samme som med folks kæledyr. Deres liv er da på samme måde fuldstændig for menneskernes velbehag. De lever kun, fordi nogen ønsker at have dem, og når det er ovre, smides nogle af dem ud igen. Derfor har vi over en halv million herreløse katte, der hutler sig rundt i det danske land uden fast føde og omsorg.

Og husk, at en kat fanger mellem tre og seks fugle om året iflg. en undersøgelse i UK.  Det bliver jo til mindst 1,5 millioner fugle hvert år eller de halve af de tre millioner fugle, de ”kloge” siger, at vi mangler. Folks rideheste lever jo heller ikke vildt i skove og naturen, men i bokse og små indhegninger med hovedtøj og sadler og udnyttes til ridning og spring. Og det er kun for menneskers skyld og behov. Derfor kan heste og andre kæledyr jo sagtens have et godt liv og udfylde nogle forskellige behov hos børn og voksne.

Et andet stridspunkt er, at mange mener, at mink har for lidt plads i burene. Men når det gælder vores børn, må de gerne være op til 30 elever i en klasse. Alle undersøgelser viser, at 20 til 22 elever er det bedste antal for alle parter. Men så hellere sende et par elever til psykolog, et par stykker til ekstra undervisning og et par stykker, der aldrig kommer videre, for der er ikke tid til at hjælpe dem i timerne. I børnehaverne er der også alt for mange børn i forhold til voksne, og der er slet ikke tid til den omsorg, vores små efterkommere har brug for.

Utroligt at så mange er gået op i pladskrav til mink, og så stuver vi vores egne børn sammen i hele deres barndom, ”fordi vi ikke har råd til at give dem ordentlige forhold”. Håber, nogen vil tænke over det og får en dårlig smag i munden eller i baglommen.

Uanstændig behandling af vore ældre

På ældreområdet har man lige afsat penge til 1.000 flere ansatte. ”Historisk” jubler de glade givere. Hallo – det er ca. én ansat mere på hvert plejehjem, hvor de mange steder mangler tre-fire ansatte i forvejen, fordi folk ikke gider arbejde under de forhold og lønninger, de bydes. Og mange steder er det manglende ledelse og instruktion af medarbejdere – her hjælper det ikke meget med en ekstra ansat ”gulvarbejder”.

Tænk sig, at selv om der er vist dokumentarer om Else og andre, der bliver behandlet uværdigt, er det eneste, man kan diske op med, lidt penge og en bette snak med ledere og embedsfolk om, at det skal vi sørme have rettet op på. Måske lidt chaufførbøder på en 6-12.000 kr. kunne rette op på de usle forhold, vi byder de ældre medborgere.

Vi kan simpelt hen ikke være bekendt på dén måde at behandle vores ældre medborgere, der har slidt og slæbt spartansk et helt liv og levet meget mere klimavenligt, end vi nogen sinde kommer til. Så tilbyder man dem bad en gang om ugen, rengøring en gang om måneden og jævnligt skiftende medarbejdere, forskellige former for uønsket mad uden nogen forklaring på alt det, der sker omkring dem. Pinligt, vi har politikere, der siger, at ”vi ikke har råd til at gøre det bedre”. Men der skal være råd til Apple-carplay – ellers er det ikke en rigtig bil.

Uvidende politikere poster penge i vild natur

De samme lalleglade ”skrivebordsnaturelskere” har lige afsat næsten en milliard kr. – dobbelt så mange penge som til de ældre – til at købe viber, lærker og sjældne orkideer for. Som en toppolitiker sagde: ”Så landmændene ikke kører vibeungerne ned med mejetærskeren (om foråret?)”. Igen nogle ”eksperter”, der har fået alle til at tale om det fuldstændigt ”frygtelige” tab af biodiversitet.

Aldrig noget med at glædes over de planter og dyr, der er i fremgang! Og da de fleste ikke aner, hvordan og hvorfor tingene ændrer sig, er det nemmest at skyde skylden på landbruget. Det ved folk alligevel heller ikke så meget om, og vi er jo ikke så mange.

Viber og lærker har ikke den store gavn af, at uvidende politikere poster penge i vild natur. De yngler mest på vores marker – viber gerne i nærheden af lavbundede jorde. Vi, der bor og arbejder i naturen, har da masser af ynglende viber hvert år og nyder dem sammen med de mange lærker, vi hører synge dagen lang.

Der er de seneste mange år afgivet mange store markarealer til både skov, natur, byer og veje, så der er mindre plads. Og de midler, vi bruger til plantebeskyttelse, er meget mere skånsomme over for både natur- og dyrelivet, så det har givet bedre betingelser for fuglene til at yngle. Hvis det endelig skal være, er økologisk jordbrug værre, da der strigles og harves mere i yngletiden med ødelagte reder og unger til følge.

Alt for få ejer noget i dag

Når man lever i det private erhvervsliv, ejer en gård, et hus eller en anden virksomhed, betyder grundlovens paragraf om ejendomsrettens ukrænkelighed alt.

Det kan bekymre en, at der måske lades hånt om grundloven i kampen for at udrydde minkene, og den generelle ligegyldighed i samfundet er lige så bekymrende. Og det er da totalt uforståeligt, at Folketinget er ligeglad med flere tegn på grundlovsbrud og bare kører videre, som om intet er hændt.

Når det kommer til stykket, er det nok, fordi der er så få, der ejer noget i dag og derved ikke har en forståelse for ejendomsretten. Og man ser i de forskellige medier, at der tit udtrykkes ”vores jord”, og ”vores dit og dat”, som om det hele er allemandseje. Det må være tiden, hvor dem på ”gulvet” står sammen om at blive hørt og respekteret for den viden og erfaring, vi trods alt har. Lad os stå sammen om, at et fungerende folkestyre, almindelig sund fornuft og respekt for hinanden er vigtigt for os alle.

Derfor kræves folkestyre og ikke folkestyring.

(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Politiken under overskriften “Skrivebordsgeneralerne skal have et realitycheck”. Du kan – hvis du abonnerer på Politiken – læse onlineversionen via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

2 kommentarer til “Folkestyre eller folkestyring?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen