TV Frihed sætter igen fokus på landbrug

Se nordjysk tv-stations reportage fra weekendens traktordemonstration i Hjørring samt et længere interview med landmand Bo Ritterbusch

ritterbusch-1

Københavnerpressen er ikke altid lige medgørlig, når det gælder positivt lys på landmandslivet – men det forholder sig noget anderledes med den nordjyske tv-station TV Frihed.

Stationens journalist Asger Trier Engberg var i lørdags mødt frem ved den store traktordemonstration i Hjørring – hvor fortrinsvis landmænd demonstrerede imod regeringens ulovlige minkaflivning og for Danmarks Riges grundlov – og det kom der en seværdig reportage ud af.

Du kan se reportagen via linket HER, hvor også den nye fødevareminister Rasmus Prehn bliver interviewet. Ministeren gør, hvad han kan, for at række hånden ud til landbrugserhvervet – men er omvendt også noget på glatis, da han roder sig ud i nogle formuleringer om, at aflivnings-ordren skam slet ikke var en ordre…

Asger Trier Engberg har også været på Hadsund-egnen for at interviewe landmanden Bo Ritterbusch, som fortæller om moderne svineproduktion – og gør sit bedste for at aflive myter og skrøner skabt af bl.a. landbrugs-fjendtlige veganere. Bo Ritterbusch er tidligere LA-byrådspolitiker og -folketingskandidat og en af Bæredygtigt Landbrugs mest benyttede avis-, radio- og tv-debattører. Du kan se TV Friheds interview med ham via linket HER.

Det er ikke første gang, TV Frihed sætter positivt fokus på landbruget – altid med et nordjysk tvist. Stationen interviewede forleden Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen om landbrug og bæredygtighed, og dét program kan du læse mere om HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen