Slagtning af minkerhvervet giver bange anelser andre steder i landbruget

Måske vi skulle invitere politikerne på besøg i Jylland noget oftere, lyder det fra mælkeproducenternes formand

minkgaard-high-res

”Især aflivningen af minkerhvervet nåede nye lavpunkter for respektfuld optræden”.

Sådan lyder det fra Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, i en nytårsudtalelse.

”Og det bliver kun værre, når man hører, at der nærmest er jubel i københavnske subkulturer over minkaflivningen. Måske vi skulle invitere politikerne på besøg i Jylland noget oftere”, skriver han.

”Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er ikke en forening for pels eller pelsdyr, men det kan kun vække bange anelser for, hvad der kan komme fra Christiansborg på mælkeområdet, når man ser på efterårets politiske aktiviteter”, tilføjer Kjartan Poulsen.

Du kan læse hele hans nytårsudtalelse via Effektivt Landbrugs hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top