Naturfredningsforeningen er på gale veje i syn på havmiljøet

Miljøorganisationen har en stor andel i den katastrofale spildevands-håndtering her til lands, skriver Jørn Rasmussen

Jørn Rasmussen

Af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, Vordingborg

Det er næsten ikke til at klare, når Danmarks Naturfredningsforening (DN) for gud ved hvilken gang gør sig til dommer over naturens tilstand. Således skriver Maria Reumert Gjerding den 27.11: ”Havet er kommet i ufattelig ringe tilstand”.

Da Miljøministeriet var meget selvhævdende i opstartsfasen, så de mere veletablerede ministerier og styrelser noget skeptisk på opkoblingen. Derfor valgte ministeriet at alliere sig med DN, da de jo har en højere miljømoral end den øvrige befolkning. I modydelse fik foreningen stor indflydelse på den fremtidige miljøpolitik. Herunder landbrugets gødningsrestriktioner og håndteringen af vores spildevand.

Daværende direktør for DN, David Rehling, foranledigede med sit mediestunt i oktober 1986, ved at lande nogle døde jomfruhummere i Gilleleje Havn, at dreje hovedet om på majoriteten af politikere og en ukritisk journaliststand, så landbrugets nitratkvælstof blev udpeget som skurken til iltsvind.

En helt anden synder

Men det var slet ikke kvælstof fra drænrørene, men ubestridt dårligt mekanisk renset spildevand, der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.

I en menneskealder har vi levet med løgnen om kvælstofs skadelige rolle i naturens kredsløb. Vi ved fra fjernsynets naturudsendelser, at der, hvor der er flest næringsstoffer i havet, flokkes fiskene.

Over de seneste 25 år er udledt 50.000 tons mindre kvælstof fra landjorden til de kystnære områder. I samme periode er mængden af landede fisk halveret.

Den største miljøtrussel

Havets største miljøtrussel i dag er vores spildevandshåndtering. Den voldsomme koncentration af spildevand tvinger tidsmæssigt nedbrydningen af miljøfremmede stoffer til maksimalt tre dage.

Halvdelen af energien ved rensningen bruges til at fjerne kvælstof (gøre den luftformig). Efterfølgende bruges der energi til at fiksere kvælstoffet til handelsgødning. Dobbelt energispild. Derfor skal spildevand fremover betragtes som ”vand med næringsstoffer”, og rensningen skal foregå meget mere decentralt med lavteknologiske grønne renseløsninger. Derved tilbageholdes miljøfremmede stoffer meget bedre, og havet bruges ikke længere som losseplads.

Store udfordringer

Vi gemmer spildevandet væk i kloakrør, så bakterier og mikroorganismer ikke kan tilgå og nedbryde forureningen (udnytte næringsstofferne). Derudover er der store udfordringer med grundvand, der trænger ind i kloaknettet. Hele vores spildevandsplanlægning er i dag en stor katastrofe, som DN har en stor andel i.

Der er andre områder, hvor DN har gjort stor skade, men det må vente til en anden gang.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagbladet Sjællandske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen