Krasnik, klima og krakileri

Weekendavisens chefredaktør har ikke styr på fakta omkring dansk landbrug - skriver Bæredygtigt Landbrugs direktør

Hans Aarestrup

Af Hans Aarestrup, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik angriber i sin leder den 27.11. landbruget for ikke at kunne leve op til det landskab, som H. C. Andersen skrev om for 170 år siden. Jeg tvivler nu også på, om landskabet i 1850 kunne leve op til det litterære skønmaleri.

Det Danmark, som eventyrdigteren vandrede rundt i, var ikke et naturlandskab, men et kulturlandskab. Skoven var næsten forsvundet, da H.C. Andersen blev født. I 1805 var der kun 3-4 % skov i Danmark. Næsten alle danskere kan føre deres slægt tilbage til landbobefolkningen dengang. Det var vores forfædre, som fjernede skoven. Marker, græssende dyr og et samfund, der brugte træ til næsten alt, resulterede i dén udvikling – der siden er vendt. I dag er skoven vokset til 14,6 %.

Landbruget skrumper – byerne vokser

Andre naturtyper forsvandt også, da vores forfædre ryddede store naturarealer og drænede markerne. Blandt andet den jyske hede blev opdyrket. Fortvivl ikke, for dine forfædre var ikke onde naturhadere, men blot mennesker, der kæmpede for at hæve sig fra et eksistensminimum og dermed at sikre deres egen og deres efterkommeres overlevelse.

Landbrugsarealet toppede i 1938 med 75,8 % af Danmark. Siden er et areal på størrelse med Sjælland taget ud af landbrugsdrift, og vi er i dag på 59,8 % – inklusive juletræsplantager og pyntegrøntarealer. Til gengæld er bymæssig bebyggelse vokset fra omkring 3 %, da H.C. Andersen døde, til næsten 14 % i dag.

Sådan blev søerne til

Martin Krasnik skriver om søerne, der er blevet fortrængt. Nu er langt de fleste søer blevet skabt af de forfædre, der gravede mergel til markerne helt tilbage fra 1700-tallet. Titusinder af små vandhuller blev gravet i landskabet i løbet af ca. 150 år.

Mergelgravene blev fyldt op med vand, og de skabte en masse unaturlige vandhuller i landskabet. Frøerne kom i hobetal, og storkene elskede at få en tudse i halsen. Der var så dejligt ude på landet, som Martin Krasnik skriver. Men i det 20. århundrede gik landbruget over til kalk fra kalkbrud i stedet for mergel. Så blev mergelgravene overflødige, og så blev de fyldt op igen.

Det var oftest landmændene selv, som udjævnede gravene, men kommuner fyldte dem også med alt fra jord fra bygge- og vejprojekter til husholdningsaffald. På den måde forsvandt de menneskeskabte vandhuller. En del naturlige vandhuller røg med, men mange mergelgrave forblev. I 1992 kom der en fredning af vandhuller over 100 kvadratmeter, hvorefter der skete en stigning i arealet af danske søer.

Landbrugsstøtte er først og fremmest støtte til forbrugerne

Landbruget i Danmark er heller ikke specielt støttet, som Martin Krasnik tror. Jo, det er støttet. Jo, det får mange penge, men det gør alle landes landbrug. Landbrugsstøtten er i øvrigt sat i verden for at holde fødevarepriserne nede, så vi alle har råd til mad – og derfor slipper for at betale, hvad den rent faktisk koster at producere.

Politikerne har med landbrugsstøtten ønsket at opretholde en vis selvforsyningsgrad, liv på landet samt mulighed for at stille krav til erhvervet. Støtten i EU ligger ca. på gennemsnittet af OECD, fremgår det af organisationens årlige rapport om landbrugsstøtte. I forhold til BNP bruger EU 0,7 % på støtten (tallet var 2,6 % i slutningen af 1980’erne). Tallet er væsentligt lavere i Danmark.

Brug for mere klimaforskning

Måske læser Weekendavisens chefredaktør for meget i andre medier, der har en bias mod landbruget. Men du er tilgivet, Martin. Lad os kigge frem mod nye udfordringer. Klimaet presser sig på, og ingen snakken udenom herfra. Landbruget skal også levere, og det er Bæredygtigt Landbrug med på. Vi i landbruget har allerede forbedret os rigtigt meget, men vi vil gerne mere.

Der er brug for mere forskning på, hvordan landbrug kan blive mere klimavenligt. Landbruget har altid stået for en stor del af sin egen forskning. Produktionsafgifter, som landmændene betaler, bliver brugt på forskning, og det er kun naturligt, at landbruget går med, når vi taler om klima.

Opgør med køernes bøvsen

Et oplagt mål er at finde et tilsætningsstof til foderet, der gør, at køer bøvser mindre eller næsten ingen metan op. Det kan bredes ud globalt og få stor betydning. Som alle andre opfindelser er det ikke noget, der kan laves på kommando. Så en generel klimaafgift er ikke løsningen.

Vi har i det hele taget brug for mere viden om, hvad der påvirker de udledninger af metan og lattergas, der udgør over 90 % af landbrugets udledning. Vi skal vide, hvordan vi kan sænke den udledning uden at sænke den samlede produktion af biomasse på vores marker, som jo hvert år optager i størrelsesordenen 40 millioner tons CO2. Hvis landbruget reducerer sin udledning af CO2, men samtidig sænker markplanternes optag af CO2 endnu mere ved ekstensivering, så er vi lige vidt.

Flotte klimabedrifter af danske landmænd

Dansk landbrug har mindsket CO2-udledningen med 17 % siden 1990 og har i samme periode forøget produktionen ganske betragteligt. Faktisk svarer reduktionen til 56 %, hvis man regner det ud i forhold til størrelsen af produktionen. Hvor mange andre erhverv kan prale af en sådan bedrift?

Også i Bæredygtigt Landbrug rider vi gerne med på klimabølgen, men vi går ikke ind for at eksportere landbruget til andre lande, bl.a. fordi det vil skade klimaet globalt. Der er behov for en kritisk indstilling overfor de fagfolk, der ukorrekt påstår, at det gavner klimaet at nedlægge et af de mest klimavenlige landbrug i verden (vi er i top tre indenfor både svine- og mælkeproduktion, når det handler om mindst mulig CO2-udledning). Og folk spiser altså ikke mindre, fordi tingene bliver produceret i Polen…

Troværdige analyser ønskes

De miljøøkonomiske vismænd skrev om klimaet i 2019. De mener, at lækageeffekten ved afgifter på animalsk produktion kun er 75 %. Det vil sige, at der kun er tre fjerdedele af udledningen af klimagasser, der vil genopstå i et andet land, hvis produktionen flyttes på grund af afgifter.

Men det bygger på forudsætninger om, at arbejdskraft og kapital ikke flytter over landegrænser, og at folk i industrien vil skifte til et job i landbruget med en lavere løn i de lande, hvor dansk landbrug flytter til. De næsten 400.000 udenlandske statsborgere, der arbejdede i Danmark i løbet af 2019, eksisterer altså ikke i beregningerne. Det gør mennesker, der frivilligt vil gå ned i løn, derimod. H.C. Andersen ville kunne finde inspiration til et eventyr i dette scenarie.

Det er naturligvis urealistiske forudsætninger. De gjorde, at lækageraten røg under 100 %. Dermed kunne rapporten bruges politisk til at påstå, at det ville give en positiv klimaeffekt at lukke dyreproduktion i Danmark.

Der bør laves troværdige analyser, der bygger på den virkelige verden. Nogle vil kalde det forudsigeligt krakileri fra os, men når landbruget skal ændres i en mere klimavenlig retning (og det skal det), så er det et rimeligt krav, at det sker på et fagligt troværdigt fundament.

Om det politiske system er med på det, ved jeg ikke. Én ting er dog sikkert: H.C. Andersen ville have kigget forundret på de mink, der vælter op af jorden. Det gør vi alle. Det er ganske vist!

(Indlægget har også været bragt med en anden overskrift som kronik i Weekendavisen, du kan læse avisens onlineversion HER. Det oprindelige indlæg, som der reageres på, kan du se via linket HER).

1 kommentar til “Krasnik, klima og krakileri”

  1. Det er underlig at her omkring Roskilde fylder København nu alle naturlige vandhuller med deres overskuds jord. Så nu har vi stort ikke en marksø hvor fuglene kan svømme . Så kan de godt bruge landbruget. Der kører i hundredevis af lastbiler daglig. Men når ca 400 traktorer kører til Langelinie så er det miljøsvineri ved brug af diesel. Jeg kunne fortsætte. Få nu alt frem i lyset.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen