Justitsminister er pludselig tavs om minksagen

Nick Hækkerup vil af principielle grunde ikke længere udtale sig om sagen, fordi den nu skal ”granskes” af ny kommission

dommerhammer

Den nye såkaldte gransknings-kommission, der har til opgave at gøre såvel beslutningstagere som offentlighed klogere på ”minkgate”, har i første omgang fået den stik modsatte virkning.

Med henvisning til netop dén undersøgelse nægter justitsminister Nick Hækkerup nemlig pludselig at udtale sig om sagen – ”i respekt for undersøgelsens arbejde”. Der er ellers fortsat en hel del ubesvarede spørgsmål omkring politiets rolle i sagen om de ulovlige minkaflivninger. Som det fremgår af Landbrugsavisens omtale HER, er Det Radikale Venstres ordfører ikke ligefrem begejstret for ministerens tavshed. Du kan også læse mere i Maskinbladet HER, Effektivt Landbrug HER samt Berlingske HER.

Ellers er det mest en anden mulig rigsretssag – balladen omkring Inger Støjberg og en påstået ulovlig instruks vedrørende barnebrude – der fylder i tirsdagens mediebillede. Venstres næstformand selv mener naturligt nok, at minksagen er meget mere alvorlig, fordi hun ikke har givet nogen ulovlig ordre. Dét kan du – hvis du abonnerer på avisen – læse mere om i Jyllands-Postens artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top