Hvorfor kalder du dansk landbrug dysfunktionelt, Martin Krasnik?

Felix Stark fra Verdens Bedste Fødevarer efterlyser dokumentation fra Weekendavisens chefredaktør, som langer ud efter landbrugserhvervet

markfoto-3

Af Felix Stark, stifter og talsmand, Verdens Bedste Fødevarer

Hvis Martin Krasniks leder ”Bondefanget” er udtryk for avisens holdning, er der grund til bekymring.

For hvilken holdning udtrykker den egentlig? En gymnasieelev ville næppe have fået topkarakter, hvis de havde bragt så fragmentariske og løsrevne argumenter til torvs til fordel for en holdning, der på bizar vis summes op i en ikke-holdning. Der ovenikøbet er formuleret som et spørgsmål. Som danske politikere så opfordres til at besvare:

“Tiden er kommet til at gøre op med dette billede og finde ud af, hvad vi egentlig vil med landbruget i Danmark. Skal vi være et land, der har et velfungerende, bæredygtigt landbrug? Eller et forurenende, dysfunktionelt landbrug, der har et helt land til rådighed? Det er på høje tid, at politikerne besvarer det spørgsmål.”

Landbrug er et af tre ben

Paradoksalt nok har Krasnik selv i sin tekst bragt et citat fra Dan Jørgensen på bane. Det opsummerer vel ganske godt i hvert fald Socialdemokratiets holdning: ”Danmark er et landbrugsland, og det skal vi også være i fremtiden”. Og det er vel de færreste, der vil give udtryk for, at det skal være ”forurenende, dysfunktionelt landbrug”, som Krasnik underforstået og uden nogen form for belæg giver udtryk for, at vi har i Danmark.

Krasnik henviser til, at danskernes billede af landbruget som det, der har skabt dansk velstand, er fejlagtigt. Med henvisning til historikeren Per Boje.

Jeg måtte slå Per Boje op og fandt en kronik, der ganske rigtigt påpeger, at landbruget kun er et af tre ben i dansk velstand. De andre er ifølge kronikken: Håndværk og industri samt handel og søfart.

Jeg medgiver gerne, at disse ben også er store bidragsydere til dansk velstand. men det er vel ikke ensbetydende med, at fødevarerne ikke har bidraget?

Læs også: Børnelærdom

Falske beskyldninger og sammenblanding af sager

Hvor i den linde strøm af indgangsvinker skal man ellers tage fat i Krasniks tekst for at beskrive, hvor skidt det er?

Et punkt kunne være, at han hævder, at organisationen Bæredygtigt Landbrug stod bag demonstrationen ”Folkestyret hylder grundloven”. Den løb for nylig af stablen i København og Aarhus. Og der deltog ganske rigtigt medlemmer af Bæredygtigt Landbrug i demonstrationen. Men en af arrangørerne, journalist Jeppe Søe, har gang på gang afkræftet (facebooklink), at der var nogen enkelt organisation, der stod bag.

Man kunne også tage fat i sammenblandingen med avisens forsidehistorie. Den handler om fejl og mangler i Fiskeristyrelsen. Det kan meget vel tænkes, at der er problemer i den styrelse, men hvorfor og hvordan det skal hænge sammen med landmænds vilkår er svært begribeligt. Vist nok fordi det er en styrelse, der hørte under Mogens Jensen, før han ”valgte” at gå som minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Eller måske fordi det ikke hører under den stadig siddende miljøminister, der nu har fået navn af at have fod i et selvstændigt ministerie?

Læs også: Tror politikerne vi er dumme?

Hvad er der galt med gæld?

Man kunne også tage fat i, at Krasnik lader forstå, at danske landbrug er forgældede. Og er på vej til at blive opkøbt af udlændinge.

Det første er svært at argumentere imod. Det andet lidt lettere. For selvom det siden 2015 har været lettere for udlændinge af købe danske landbrug, er kun 2,5 procent af landbrugsarealet på udenlandske hænder. Hvad der mere præcist er galt med et forgældet landbrug, der servicerer gælden – eller med udenlandske ejere – er der ingenting i lederen at finde om.

Men Weekendavisen mener måske også, det er et problem, at udlændinge investerer i dansk håndværk og industri samt handel og søfart? Så er der noget for enhver regering at få ryddet op i.

Forudindtaget, bedrevidende og udokumenteret

Sidst men ikke mindst kunne man tage fat i, at Krasnik kritiserer, at både S og V argumenterer for, at landbruget er vigtigt for Danmark. Det kunne let fortolkes derhen, at landbrugets organisationer har været dygtige lobbyister, der har formået at få politikerne til at tro, det er vigtigt (mens Krasnik åbenbart har set lyset og forstået, at det ikke er det).

Men hvis det ikke er vigtigt, kan man undre sig over, at i hvert fald S ikke gør mere for at sætte hindringer i vejen for det – med Krasniks ord – dysfunktionelle landbrug. Folkestemningen efter nedlæggelsen af dansk minkproduktion har i hvert fald ikke vendt sig så meget mod regeringen, at den sådan for alvor skulle frygte et valg. Så hvorfor ikke i samme ombæring tage et opgør med resten af landbruget, hvis det ikke er vigtigt og gør mere skade end gavn?

Tilbage står indtrykket af en leder, der forudindtaget, bedrevidende og ganske udokumenteret fremstiller dansk landbrug som mislykket.

Det kunne man godt håbe på lidt refleksion over.

(Indlægget har også været bragt på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside, dén version kan du læse via linket HER. Skribenten har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

1 kommentar til “Hvorfor kalder du dansk landbrug dysfunktionelt, Martin Krasnik?”

  1. Poul Evald Hansen

    Fortid, nutid og fremtid.
    Men forhold jer så til, at landbruget nu bidrager med 3-5 pct. af BNP (efter hvor meget man regner med). Det er altså et nationaløkonomisk ret lille erhverv, samtidig med, at det dækker over halvdelen af landets areal og er en kraftig negativ påvirkningsfaktor for natur, miljø og klima.

Deltag i debatten

Scroll til toppen