Hvor er det videnskabelige grundlag henne?

Det er uladsiggørligt med en så lav udledning, hvis vi skal skaffe fødevarer til den danske befolkning - skriver Peter Bohsen Jensen om de nye kvælstofmål

peter-bohsen-jensen

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Med et snuptag har den afdeling, der hedder DCE på Aarhus Universitet, med miljøministerens velsignelse fjernet grundlaget for den danske fødevareproduktion. Man må håbe, der er politikere med realitetssans i behold, som kan gennemskue dette.

Den danske fødevareproduktion sætter sine spor i miljøet – ja. Al produktion sætter sine spor – al menneskelig aktivitet sætter sine spor.

Men universitetsfolkene vil have os bombet tilbage til noget, der ligner de spor, der blev sat i bronzealderen, hvor der kun levede ganske få mennesker i Danmark. Deres sammenligningspunkt er vandkilder uberørt af menneskehånd. Det er uladsiggørligt med en så lav udledning, hvis vi skal skaffe fødevarer til den danske befolkning.

Landbruget kunne leve med, at vi måtte udlede det samme, som man gjorde i år 1900. Det ville kræve en meget stor indsats – men det kunne erhvervet levere. Men det måltal, der bygger på decideret videnskabelig uredelighed og en fuldstændig uvidenhed om den virkelige verden, og som blev meldt ud en uge før juleaften, er ikke en mulighed. Selv hvis man nedlagde hele det dansk landbrug, ville det ikke kunne opnås – og miljøet vil knap kunne registrere det.

Det ligner en tanke:

Minkbranchen blev afviklet under dække af at sikre folkesundheden. Resten af landbruget prøver man nu på at afvikle under dække af at sikre miljøet. Begge dele er lige store fejltagelser.

Man må håbe, nogle politikere vil vågne op fra den almindelige Christiansborg-fnidder – nu.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Horsens Folkeblads netversion via linket HER).

3 kommentarer til “Hvor er det videnskabelige grundlag henne?”

  1. Poul Evald Hansen

    Jo, men problemet er jo, at der produceres fødevarer til måske 20 mio. mennesker, hvor vi er knap 6 mio. i Danmark, og produkterne går til middel- og overklasserne i Europa, Nordamerika, Kina og Japan. Og så der Danmarks natur skraldespand for denne meget intensive produktion. Samtidig bidrager landbruget kun med højst 5 pct. til BNP, så der er mange gode argumenter for, at landbruget skal omlægges til noget langt mere natur- og miljøvenligt og bæredygtigt.

  2. At påstå hvis man lukkede dansk landbrug ville man ikke kunne bemærke det på miljøet, er helt hen i vejret. Landbruget har sat sine dybe spor gennem 200 år, med overgødskning , intensivering og brug af pesticider, som har sat biodiversiteten tilbage til et plan svarende til en udrydningsgrad som efter de store meteornedslag. Tar vi ikke vare på denne menneske skabte situation, bliver der slet ikke noget landbrug tilbage. Vi kan starte med hvad der sker når alle bestøverne er slået ihjel af landbrugets nanogifte, så er der kun vinden til at bestøve med. Der brækker landbruget over på midten. Vores energi skal bruges til at arbejde med naturen og ikke imod. Alle steder mennesker har kæmpet mod naturen har man tabt, de steder hvor man har forstået at arbejde med naturen har Agro kultur bestået i år tusinde.

  3. at landbruget ødelægger naturen er en usand påstand, uvidenhed er årsag til mange misforståelser. “naturelskere , ornitologer og andet godtfolk” påstår f.eks at næsten ingen viber er tilbage, det er landbrugets skyld. Jeg har haft gården i 39 år, og jeg har mindst ligeså mange viber nu som for 39 år siden, den 8/7 2020 talte jeg over 100 viber på min mark efter jeg havde taget helsæd(ensilage af vårbyg),jeg har et foto så jeg kan bevise det. men til gengæld er der 5 til 10 gange så mange musvåger. og mange flere krager, måger og råger. på et tidspunkt i foråret så jeg 2 musvåger tage 4 harekillinger på skift i løbet af en halv time, mens jeg pløjede en mark. på en anden mark sad der 7 musvåger og overvågede at levende der rørte sig mens jeg pløjede. Men noget sådant ser ornitologer ikke hvis de går tur en enkelt dag! Vi har masser af småfugle også inde i staldene, vi har åbne stalde(kvæg) og vi har f.eks flere gange set spurvehøg der jagter svaler og gråspurve inde i staldene, det er jo et nemt spisekammer for rovfuglene. I 2008 eller 2009 fandt vi en “eghjort”, i maskinhuset den var tilsyneladende fløjet ind om aftenen mens lyset var tændt. Den er europas største bille. man regnede den for uddød i danmark. Den er op til 9 centimeter lang, og hannen er let at kende, den har en slags horn. vores søn tog den med i skole og viste den til lærer der underviste i natur/teknik.
    når hunhar lagt æg går der 6 år før billen er forpuppet og den lever kun i ca 4 uger hvorefter de dør. jeg bor i østjylland gad vist hvor mange steder den findes??

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen