Af Henrik Møller Andersen, pensioneret landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Frederiksens Allé 4b, Svindinge, 5853 Ørbæk
Ordet ”Beredskabsstyrelsen” får mig til at tænke på en organisation, der hurtigt og enkelt får afværget en katastrofe.
Men med minkkatastrofen, som styrelsen havde fået til opgave at løse – antageligt af Fødevarestyrelsen – kuldsejlede min forestilling om denne organisation. Tænk sig, der går over en måned, fra den første coronasmittede minkbesætning bliver konstateret, til den bliver aflivet, inden da var den blevet rask.
Amatørerne tog over
Det må have været forfærdeligt for minkavleren, der er en uddannet og meget øvet minkafliver, at blive sat ud på et sidespor, og se sit livsværk blive aflivet af en kolonne på ca. 40 mand, på amatørvis.
Det vil sige, at inden styrelsen kom i gang, var den 30 til 40 smittede besætninger bagefter. Jysk humor kom hurtigt på banen: ”Dræbersnegle”. Det betød, at én af alle de smittede besætninger udviklede en corona-mutation og satte hele tabernaklet i gang inde på borgen. Resultatet er kendt af alle, og selv vores grundlov er kommet på afveje, hvad er der dog galt i vores dejlige land?
Minkavlen kunne have været intakt
Var der andre løsninger? Ja, så absolut!
Hvis styrelsen nu i stedet for at stille sig op og sige ”kan selv” ganske enkelt havde opfordret minkavleren til at gøre det. Han har uddannelsen og har et certifikat på sine færdigheder, hvor svært kan det være? På den måde havde den smittede besætning været aflivet, inden andre besætninger blev smittet. Og den fatale ”mutation” havde ikke haft mulighed for at sætte skrækscenariet af en ny pandemi i gang, for den var aflivet. Eller i det mindste, smitten var ikke løbet løbsk. Og vi havde haft den danske minkavl intakt, med arbejdspladser og eksport.
Og ikke mindst: Vi skatteborgere var sluppet for den kæmperegning, som nu ligger foran os, der er regninger nok i forvejen. Som sidegevinst: Mette kunne have sovet roligt – og ikke mindst kunne alle de ødelagte og smadrede familier have haft en normal og ønsket fremtid.
Derfor demonstrerede vi
Hvorfor traktordemonstration?
Minkfadæsen var den begivenhed, der satte landmænd, dyretransport-vognmænd og fiskere i bevægelse til at sige, at nok er nok.
Jeg bliver mere og mere sikker på, at medlemmerne i Folketinget ikke aner, hvad der foregår i de forskellige styrelser.
Den adfærd, som mange embedsfolk har præsteret under minkskandalen, og som der bliver berettet om fra næsten alle minkavlere, falder i den grad sammen med det, landmænd, vognmænd og fiskere oplever i vores hverdag.
Vi alene vide-fremtoning, med en cand’-et eller andet akademisk baggrund – men i den grad med mangel på det praktiske og virkeligheden, og især den virkelighed vi lever i.
Kalveproducent blev forfulgt
Eksemplerne på disse oplevelser står i kø.
Et enkelt eksempel:
En fedekalveproducent sender en flok kalve til slagteriet. Han får sin dyrlæge til at undersøge en af kalvene og får den godkendt. Vognmanden beder han om at lave en afskærmet transport, for en sikkerheds skyld. Nogle dage senere kommer der en politianmeldelse om dyremishandling og bødeforlæg på 40.000 kr. Senere kommer der et træk på hans EU-støtte på 114.000 kr. Han går nu til sin landboforening for at finde ud af, om det kan være rigtigt. Men de kan ikke hjælpe ham, herefter sender de en regning på 10.000 kr.
Nu går han rettens vej og får medhold, bl.a. fordi de finder ud af, at den nyuddannede dyrlæge på slagteriet var rigelig nævenyttig og var blevet afskediget. Herefter fandt han ud af, at de 114.000 kr. var han nødt at søge om at få udbetalt. Så langt, så godt.
Den følgende måned fik han myndighedskontrol, først af hans kalveproduktion, nogle dage senere hans kyllingeproduktion, efterfulgt af kontrol af markplan, herunder gødnings- og planteværnsforbrug. Senere kom Arbejdstilsynet, og rosinen i pølseenden: Kommunen skulle lige lave en miljøkontrol. Det blev bedyret, at det var helt tilfældigt.
Vi er ikke kriminelle
Inger Støjbergs udsagn, ved demonstrationen i Aarhus, var i den grad møntet på den sump, vi sidder i, og i forhold til de forskellige styrelser, vi er og bliver styret af.
Det er på tide, politikerne får lagt et dræn ind i de forskellige styrelser, en politisk kontrol af styrelsernes arbejde. Det vil sige en adfærd, der er mere i tråd med virkeligheden, og en adfærd der ikke betragter os som kriminelle, men almindelige mennesker, der forsøger at forstå og efterleve den mappe på 300 sider af regler og forordninger, som kontrollanterne har med under armen, når de dukker op på gården.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til diverse aviser, se eksempelvis Effektivt Landbrugs onlineudgave via linket HER. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside – og har også tidligere blandet sig i debatten, du kan bl.a. se læserbrevene HER og HER samt artiklen HER).
