”Bæredygtigt Landbrug gav mig stoltheden over at være landmand tilbage!”

Ulrich Rasmussen fra midtfynske Allested giver Bæredygtigt Landbrug æren for bl.a. den ekstra gødning, der kom med Landbrugspakken

ulrich-1

”Der var engang, hvor det var lige før, man fik dårlig samvittighed over at fortælle, at man var landmand, når man dukkede op til for eksempel tante Olgas 70 års fødselsdag. Vi landmænd troede jo nærmest selv på fortællingerne om, hvordan landbruget svinede miljøet til. Men så blev Bæredygtigt Landbrug stiftet og tog de kampe, ingen andre tager. Det er takket være Bæredygtigt Landbrug, at jeg har fået stoltheden over at være landmand tilbage!”

Ulrich Lehrmann Værlund Rasmussen – 45-årig landmand fra Midtfyn – påstår selv, at han er knap så god til at formulere sig.

Men der er nu ikke meget at tage fejl af, når han åbner munden og fortæller om kærligheden til sit erhverv og den forening, der har påtaget sig at kæmpe for erhvervets overlevelse. For det er ifølge Ulrich Rasmussen Bæredygtigt Landbrugs fortjeneste, at landmænd landet over i dag ranker ryggen og stolt beretter om landbrugets evne til ikke bare at brødføde os alle sammen men vel at mærke gøre det på en både dyre-, miljø- og klimavenlig facon.

Selvtillid og tydelige succeser

”Selvfølgelig er alting ikke blevet lutter lagkage. Vi landmænd får da stadig masser af tæsk, både verbalt og politisk. Og sådan vil det nok altid være. Men vi dukker ikke længere nakken, når det sker – i dag ved vi, at vi har noget at være stolte over. Dét skyldes ene og alene Bæredygtigt Landbrug”, siger han.

”Når man så samtidig har fået udrettet så mange konkrete ting, som tilfældet er, er der jo bare endnu flere gode grunde til at bakke op om foreningen. Der faldt godt nok noget af en sten fra mit hjerte, da vi langt om længe – med Landbrugspakken i 2016 – fik lov til at gøde tilstrækkeligt. Vi havde simpelthen ikke kunnet stå her i dag og give planterne næring nok, hvis det ikke var for Bæredygtigt Landbrug. Det er nok en af de tydeligste succeser. Og nu gælder det så blandt andet om at kæmpe for at beholde dén gødning”, fortæller den midtfynske landmand.

Fredet stjerne-udstykning

Ulrich Rasmussen bor sammen med hustruen Trine samt døtrene Caroline på 16 år og Julie på 14 år på Pilegård lidt udenfor landsbyen Allested.

Han overtog den fædrene gård for godt og vel 19 år siden og er i dag indehaver af fire matrikler. De udgør tilsammen en stjerne-udstykning – der i øvrigt er så velbevaret og sjælden, at den ligefrem er fredet, med det resultat at Ulrich og hans 10 ansatte eksempelvis ikke må fjerne sådan noget som skel og grøfter.

Landmandens i alt 1300 søer producerer hvert år 3.000 slagtesvin – såkaldte velfærdsgrise – samt i omegnen af 42.000 smågrise, der alle sælges som 30 kilos grise. Dertil kommer en knap 400 hektar stor planteavlsproduktion, der omfatter fortrinsvis hvede, byg, raps og frøgræs. Kornet bruges hovedsageligt som foder til grisene. Og på moderne, miljørigtig vis ryger gyllen naturligvis en tur forbi biogasanlægget, inden den spredes på marken.

”Det var nok omkring konfirmationsalderen, jeg endeligt besluttede mig for at blive landmand og tage over efter mine forældre”, husker Ulrich Rasmussen – som er tredje generation på gården.

Han tog landbrugsuddannelsen på Korinth Landbrugsskole og blev agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole. Derimellem passede han som garder på regenten og dennes familie.

”Jeg elsker at være selvstændig, og det er dét, der altid har tiltrukket mig ved erhvervet”, siger Ulrich Rasmussen.

”Der er ingen bedre følelse end at være sin egen herre. Kombinationen af at dyrke jorden og udvikle svineproduktionen giver en enorm tilfredsstillelse. Her føler man virkelig, at man er med til at skabe noget”, siger han – og kaster et blik udover markerne på Tegldamsgyden, der skiller denne ene matrikel Pilegård fra naboejendommen Ravnelund.

”Selvfølgelig er der indimellem lidt langt fra det, man i sin tid gerne ville med landmandslivet og så det, der rent faktisk kan lade sig gøre i hverdagen. Ikke mindst på grund af alt det bureaukrati, vi landmænd bøvler med. Men også dét havde helt sikkert været meget værre, hvis det ikke havde været for de kampe, Bæredygtigt Landbrug tager”, forklarer han.

Selv om Ulrich Rasmussen bebrejder Landbrug & Fødevarer, at organisationen fra Axelborg ikke har taget de samme kampe – er han alligevel, ligesom så mange andre BL-medlemmer, medlem af den lokale landboforening. Her er hustruen Trine i øvrigt også ansat som seniorøkonomiassistent. Selv bruger han dog ikke meget tid på foreningsarbejde hverken i landbrugs-universet eller eksempelvis i den politiske verden.

”Jeg plejer at kalde mig selv både direktør og formand for Pilegård – og jeg synes helt ærligt ikke, der er tid til ret meget andet, hvis man også skal være der for familien. Jeg går ligeledes på jagt og motionerer lidt i den lokale cykelklub. Men jeg tager hatten af for dem, der har overskud til at kæmpe for vores fælles interesser og til at tale vores sag. Det er jeg meget taknemmelig for. Men det må være svært at få passet ind i et liv, hvor man også har en professionel forretning som denne at passe”, mener han.

Til gengæld kan han godt lide at diskutere politik og samfundsforhold hjemme ved køkkenbordet. Hvor ikke mindst 16-årige Caroline – som er på efterskole i dette skoleår – gerne inddrager bedriften i sine skoleopgaver.

”Hun har blandt andet lavet et projekt omkring gylle og biogas henne i den lokale skole. Det er jo også en måde at give landbrugserhvervet et mere positivt image i undervisningen”, smiler Ulrich Rasmussen.

Datteren var i erhvervspraktik hos BL

Caroline Værlund Rasmussen har i øvrigt også for godt og vel et års tid siden været i 9. klasses erhvervspraktik på Bæredygtigt Landbrugs kontor i Fredericia.

Under opholdet hos BL skrev hun bl.a. en tekst om at være landmandsdatter i den moderne tidsalder – hvor det åbenlyst kræver noget stædighed af en dengang 15-årig pige at diskutere med landbrugs-fjendtlige skolelærere…

Du kan læse hendes indlæg, der blev bragt på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, HER. Lærernes egen hjemmeside www.folkeskolen.dk har efterfølgende bragt et indlæg fra Verdens Bedste Fødevarers stifter Felix Stark, som tager udgangspunkt i netop Carolines skriv, dén artikel kan du læse HER og HER.

Stadig spændende at være landmand

Om Caroline eller Julie en dag tager over hjemme på Pilegård og de øvrige gårde i den midtfynske stjerne-udstykning, må tiden vise. Ulrich Rasmussen vil ikke tvinge dem.

”De skal være så velkomne, hvis de begge eller en af dem har lyst. Men dertil er vi slet ikke kommet endnu – og det bliver ikke mig, der presser sådan en hverdag ned over dem. Det bliver måske svært at finde nogen, der vil det, som der kræves. Og der bliver jo også færre og færre landmænd på større og større bedrifter. Men trods skrankepaver og urimelige rammevilkår skal vi jo heller ikke gøre det værre, end det er. Jeg synes stadig, at der er mange spændende ting ved at være landmand”, fastslår Ulrich Rasmussen.

Du kan se mere om svineproduktionen i midtfynske Allested via linket HER. Vær dog opmærksom på, at Ulrich Rasmussen – siden videoens tilblivelse – er blevet en del af en velfærds-mærkeordning, således at hans slagtesvin i dag har lange haler.

Du kan læse mere om mærkeordningen på www.fynbogrisen.dk.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen