2020 fyldt med glæder og udfordringer for Bæredygtigt Landbrug

Formand Flemming Fuglede Jørgensen gør i denne nytårsudtalelse status over bl.a. kampen for landmandens gødning og den danske landbrugsjord

Formand Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug, som holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken 

 

Året 2020 var produktionsmæssigt et rimeligt godt år.  


Høsten var begunstiget af næsten tre ugers tørt og solrigt vejr. De fleste nåede både at høste, at så efterafgrøder og at begynde at så vintersæd i denne periode. Det er en stor glæde at kunne arbejde i marken – næsten i døgndrift – og (næsten) at slippe papirarbejdet. Men hurtigt støder vi landmænd igen på vort samfunds reguleringsiver, når vi møder det 
ufaglige krav om de store mængder efterafgrøder, der med så store størrelser hverken er et gode for miljø eller klima. Men i år nåede vi dog at så dem. 


Glæden ved landbrugserhvervet er drivkraften for arbejdet i Bæredygtigt Landbrug. 2020 har her været mere travlt end nogensinde. Op ad bakke – ja, mange gange – men med et godt teamwork både i bestyrelsen og med gode ansatte – og mange fællesglæder over større og mindre delsejre. Godt vi fik gennemført vores generalforsamling, inden landet lukkede ned. Vores fantastiske sommermøder blev afløst af efterårets virtuelle møder – jeg glæder mig til at se medlemmerne igen i det nye år.
 

 

Spildevand 

I foråret rullede spildevands-historierne ud over de danske aviser – takket være et godt teamwork af vore ansatte. Nu er ingen længere i tvivl om, at de danske rensningsanlæg har et enormt efterslæb mht. rensning. Det gælder både regnbetingede overløb, planlagte og uplanlagte bevidste overløb og med rensningsgraden af det rensede spildevand. Her bruger vandselskaberne 1980’er-standarder – således er det pålagt af lovgivningen. I landbruget er vi lovmæssigt pålagt BAT-standarder (Best Available Technology). Det står også klart, at 40-45 % af fosforudledningen stammer fra punktkilder – herunder hovedsageligt spildevand – det skal der styr på. 


Vi skal ikke pege fingre ad andre. Men det er vigtigt at vide, hvor udfordringerne ligger – før kan man jo ikke sætte målrettet ind. Derfor understreger vi også, at vi skal kende de fysisk-kemiske tilstande i alle vandløb, inden der påbegyndes et projekt med f.eks. gydegrus-udlægning. 
 


Det strider simpelthen imod miljøretten, hvis man giver landbruget skylden for problemer, der stammer fra andre. Derfor interesserer vi os for spildevand, derfor vil vi ikke pålægges ekstra byrder, hvis andre lande ikke lever op til de fastsatte mål for klima og miljø, og derfor arbejder vi også gennem retslige instanser.
 

 

Retssager 

Bæredygtigt Landbrug har gang i rekordmange retssager – det tager sin tid, inden sådanne sager kommer igennem systemet, men vi anser dem for en meget vigtig del af arbejdet i samklang med vores politiske og mediemæssige arbejde. Der ligger også her store sager foran os.  


Sagen om obligatoriske målrettede efterafgrøder er netop blevet opgraderet fra byretten til landsretten – et tegn på, at sagen også bliver betragtet som principiel og vigtig af vores modpart. Det er kampen for vores gødning, det gælder – som det også gælder på forskellig vis i de syv andre retssager, vi fører – bl.a. om forbud mod gødskning på §3-arealer. Vi skulle nødig igen komme i den situation, at vi frygter for vores korns proteinindhold. 
 


Derudover har Bæredygtigt Landbrug bl.a. hjulpet minkavlere med retsligt efterspil ovenpå det grundlovsbrud, som minkaflivningsordren var.
 

 

Klima 

Dansk landbrug har mindsket CO2-udledningen med 17 % siden 1990 og har i samme periode forøget produktionen ganske betragteligt. Faktisk svarer reduktionen til 56 %, hvis man regner det ud i forhold til produktionens størrelse. 


Det betyder ikke, at vi er i mål. Men at vi har brug for mere viden om, hvad der påvirker de udledninger af metan og lattergas, der udgør over 90 % af landbrugets udledning. 
 


Vi skal vide, hvordan vi kan sænke denne udledning uden at sænke produktionen af den biomasse på vores marker, der hvert år optager omkring 40 mio. tons CO2. Hvis landbruget reducerer sin udledning af CO2, men samtidig sænker markplanternes optag af CO2, så er vi jo lige vidt. 
 


Det er vigtigt at påpege, at landbruget vil bruge begge sider af kassebogen i klimaregnskabet – dvs. også det positive CO2-optag der er en central del af hele landbrugsdriften.
 

 

Bevar landbrugsjorden 

Størst af alt er den fortsatte kamp for vores landbrugsjord. Vi er imod udtagning af de store mængder lavbundsjord, der tales så meget om. At vådlægge dyrket jord vil udløse en fosforbombe – det er meget bedre miljømæssigt og klimamæssigt at etablere minivådområder eller at dræne jorden. 


Vi har netop fået de første foreløbige tal for målbelastningen med kvælstof i tredje vandplansperiode. De tal er simpelthen ødelæggende for landbrugserhvervet. Det vil kræve, at 40-45 % af det dyrkede areal tages ud, og dermed vil husdyrholdet blive halveret. Det er et urealistisk fremtidsscenarie, som vi vil bekæmpe med alle faglige midler.
 


Bæredygtigt Landbrug bliver ikke arbejdsløs i det nye år: Klima, vandplaner, retssager og en konstruktiv landbrugsdebat står på dagsordenen i et år, hvor vi håber, der kommer styr på virussituationen.
 


Bæredygtigt Landbrug fortsætter med fuld styrke, og vi glæder os over og takker for opbakning og medlemskab i året, der gik. 
Godt nytår!


(Indlægget har også været bragt som nytårsudtalelse i avisen Effektivt Landbrug, du kan læse avisens onlineversion via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen